Mormaver, Beyoncés mave, “Man kan jo sket ikke se du har født” og andre ting vi spilder vores tid på

Jeg havde egentligt bildt mig ind at vi var færdige med den slags, det der med at gå og piske os selv over hvordan vi ser ud. Der sker jo andre ting i verden, for eksempel uhyggelige varmerekorder, en amerikansk præsident med en løs twitterfinger og burkaforbud. Men nej, vi er stadig fuldkommen opslugte af vore egne kroppe. Og tænk hvis det bare kunne blive ved vore egne kroppe, men det gør det ikke, vi kaster os også frådende over andres. Vi klapper når kvinder viser frem hvordan de ti dage efter en fødsel kan passe deres jeans igen og vi synes bare det er vidunderligt når man ikke kan se at at kvinder har fået børn. Intet må åbenbart forandre sig.  Jagten på at ligne en 17årig stopper åbenbart ikke. Og ja, jeg bor selv i et glashus bygget af komplekser og løst maveskind, men jeg kan helt ærligt sige at jeg er lykkelig for hvad min krop har givet mig. Og at den stadig er med mig. Jeg kender kvinder der begræder tabet af ungdom og fasthed og jeg nægter simpelthen at blive sådan en. Men nu er vi så der, hvor vi forventer af kvinder, vi beundrer, at de skal være så uberørte af fødsler at man tror de er gravide igen hvis ikke de er flade som havde der aldrig boet et menneske i deres livmoder. Jeg undrer mig. Det samme gør Beyoncé. Læs her.

3 Comments
Previous Post
Next Post