Hvor sidder moderskabet? (Mødre søges til fotoshoot)

Glædelig mandag! Her på mit kontor, hos Lahme er vi næsten snart fuldtallige efter ferien, og det er simpelthen det bedste at gå på arbejde, når enes kollegaer vende glade (og brune) hjem fra ferie. Men det var egentligt ikke det jeg ville fortælle om i dag, snarere en mulighed for en virkelig sjov oplevelse:

Her hos os er vi så heldige at arbejde sammen med og for Semper Allomin 2. Derfor er dette indlæg sponseret.

Da jeg fik Elias, var noget af det, der var sværest for mig at få styr på amningen. Det lykkedes, men med store konsekvenser, flere indlæggelser, mange antibiotikakure og søvnløse nætter. Undervejs oplevede jeg ikke rigtigt at andre end mig havde det problem – det at amme var den eneste rigtige og eneste mulige måde at give sit barn næring på. Senere gik det op for mig, at der også var andre måder. At der er masser af flaskebørn og masser af mødre der finder lykken med deres børn på mange forskellige måder. Det der var værst for mig i den proces, var faktisk at der var så lidt støtte fra læger og sundhedsfagligt personale i at finde andre løsninger. Faktisk oplevede jeg det som decideret skamfuldt ikke at kunne levere varen. Sådan behøver det ikke at være, og det sætter Semper Allomin 2 fokus på ved en kampagne, hvor vi og de søger kvinder der ammer, og kvinder der giver deres børn flaske. Læs mere her:

Hos Semper Allomin 2 synes vi, at moderskabet skal fejres, og at alle mødre skal hyldes! Derfor arbejder vi for at sprede det gode budskab #MomCelebration. Vi tror nemlig på, at moderskabet bør forene os og ikke skubbe os længere væk fra hinanden. Der er ikke kun én måde at være mor på, og det at være en god mor sidder ikke i brysterne men i det hjerte, der banker bag.

Derfor har vi iværksat kampagnen #MomCelebration, hvor vi ønsker at opfordre til ikke at dømme hinanden ud fra, hvordan man vælger at give sit barn mad – uanset om det ammes eller får flaske.

I stedet for at dømme hinanden bør vi mødre stå sammen og støtte hinanden – for vi er da seje! Vi mener, at det er vigtigt, at vi åbner op for samtalen og taler om, at der er mange forskellige måder at være mor på, og den ene er ikke nødvendigvis bedre end den anden. Og vi har brug for alle stemmer i denne debat – også din!  

 

Søger alle mødre!

Vi søger helt almindelige mødre, der har lyst til at være med til et sjovt fotoshoot lørdag d. 15. september, sammen med deres børn, hvor vi tager billeder og film til kampagnen på de sociale medier. Det spiller ingen rolle, om du ammer eller giver dit barn flaske – alle mødre kan deltage! Du ansøger om at være med lige her

8 kommentarer

  1. Åhh – ja, den amning kan være så problematisk og få en nybagt mor til at føle sig som en fiasko, hvis det ikke rigtigt fungerer. Pyhhh…der var jeg også selv for 3 1/2 år siden. Jeg havde ingen mælk i brysterne. Og for at være helt ærlig kan jeg stadig få tårer i øjnene hvis jeg hører om andre som kæmper med det.
    Så dejligt at sætte fokus på at man jo ikke er spor forkert eller skal bære nogen form for skyld, hvis man vælger/er nødt til at give sit barn erstatning på flaske.
    Tak! ❤️

  2. Det er bare så hårdt, Katrine! Jeg bliver også selv meget berørt når jeg hører om andre der kæmper med det, og som muligvis ikke får de gode råd med de rent faktisk kunne få.
    KH
    J

  3. Åh har sendt min ansøgning om deltagelse afsted.. fik dog ikke rigtig tænkt på at uddybe min begrundelse for deltagelsen 🙁
    Men så råber jeg det ud her 😀 også selv om det ikke bliver kædet sammen med min ansøgning!!
    Har kæmpet med amningen. Jeg har flere gange givet op, men det er der jo to om at bestemme! Baby nægtede flaske og modermælkserstatning.
    Med en baby som de første uger kun fik sonde og med senere indlæggelse med sonde, så har det været en kamp.
    Jeg har desuden en baby hvor mælken gerne må komme – NUUUUUUU!!!!!!!!!!!!
    Og det gør den bare ikke mere 😉
    så længe leve de små purke skal igang med mad på et tidspunkt 😉
    Kan til nøds give semper allomin 2 i tudekop nu Og bruger det samtidig i madlavning

  4. Kære Anonym,
    Tillykke med din lille baby, og selvom jeg ikke aner hvornår du har født, så ønsker jeg dig ro og fred i sindet. Det lyder voldsomt med sonde etc, og jeg håber du får god hjælp og rådgivning. Jeg kan selv huske da mælken var en dag for længe om at løbe til, og man bliver halvdesperat. Store kram og god vind, Julia

  5. Kære Julie, ja, det sætter tingene i perspektiv. Jeg håber du og I er ok, og at alt går fremad som det skal. Det hårdeste i verden er at være bekymret for sine børn. Store kram og masser af medvind til jer, J

  6. For 33 år siden fødte jeg den yndigste lille pige, som forvandlede sig til en djævel ved madtid! Hun ville ikke amme! Jeg pumpede min mælk i flasker, men udgik for mælk ganske langsomt! Sundhedsplejersken satte hælene i, og sagde erstatning! 8 flasker i døgnet, mindst! Kolikbarn! Jeg stod i damp, kogte flasker flere timer hver dag! Hun spiste kun få gram hver gang! Det stod på i flere måneder! Jeg var selvstændig, så jeg havde nul barsel! Det var hårdt, hårdt, hårdt! Men igennem kommer man jo! I dag er jeg mormor til en dreng (6år) som grådigt forlangte mælk lige efter bogen! Det var simpelhen vidunderligt, at se ham tage fra fra brystet! Nej, man er ikke mindre kvinde, dårligere mor mm fordi vi ikke kan “levere varen” fra eget bryst! Vi mødre skal støtte hinanden i den mange gange sværre situation! Så kom bare med mere fokus netop på dette problem! Jeg sender et hjerte til Julie og Anonym, med ønske om, at I snart kan sidde med jeres små , og selv kan give dem mad, fra egen produktion eller flaske! Kh Rikke

  7. Kæreste Rikke, Tusind tak for din dejlige kommentar og for at dele din egen historie. Tusind tak også for din omsorg for de to læsere, der har delt deres historie her. Store kram, J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *