Om gaver

Måske har du aldrig selv prøvet det, men måske har du hørt om nogen, der har. Det der med at arbejde på en arbejdsplads, hvor man egentligt er glad nok for opgaverne, men hvor der er noget i enten kulturen eller det sociale, der ikke spiller. Jeg har prøvet det for mange år siden, og lad mig bare sige det sådan, det var ikke optimalt.

Nu er jeg jo nok ikke den der bedst kan udtale mig om hvordan vi har det her hos os, i Lahme, mine kollegaer og mig i mellem, men kan sige at jeg er vild med dem. Det er noget helt særligt at have et arbejdsfællesskab at gå hen til hver dag, som er fuld af gode mennesker, der gør sig umage med det de gør. Det er særligt, og det er jeg simpelthen så glad for.

I fredags havde vi en hyggelig sommermiddag, mellem byger, blæst og solstribe, og det var simpelthen så dejligt at være sammen. Dét er en gave.

3 kommentarer

  1. Jeg er helt og aldeles enig. At arbejde med mennesker er ikke alle dage sindsoprivende spændende og tiltider også lidt af en omgang – og det er en del af charmen. Så jo, jeg er vældig glad for det jeg laver og er i al beskedenhed god til det, men mine kollegaer er helt bestemt også en del af det, der bærer lysten.

    – A

  2. Enig! Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø er guld værd, og måske lærer man først for alvor at sætte pris på det hvis man også oplever arbejdspladser, hvor det IKKE er sådan.
    For 10-15 år siden var jeg i 4 år kommunalt ansat. I starten kløede jeg på med krum hals, ofrede alt, blev gerne lige lidt længere for at få styr på løse ender, tilbød at tage skæve vagter osv. Det var før det gik op for mig hvordan kulturen var på stedet. Der var skrevne, men i høj grad uskrevne regler, og en meget, meget ung leder, der var konfliktsky. Alle gjorde som det passede dem – intet havde konsekvenser og det skabte frustrationer og misstemning generelt. Min arbejdsglæder kunne efterhånden ligge ret langt nede under gulvbrædderne, og min fleksibilitet og loyalitet overfor arbejdspladsen forsvandt.
    Da en rigtig god kollega, der havde været der i 17 år, sagde op kom vores leder hen til hende på hendes sidste arbejdsdag og sagde at det vel nok var ærgerligt at de ikke kunne nå at snakke sammen, men hun havde møder hele dagen… Hvis det havde været vigtigt, så havde vores leder haft en hel måned til at sætte det ind i sin kalender! Samme mønster gentog sig da både jeg, og en anden kollega sagde op…
    Jeg tror desværre tit at arbejdsmiljøet er dårligere i det offentlige, fordi rammerne og betingelserne er som de er, og måske også fordi at chefen ikke er ansvarlig for bundlinjen på samme måde som hvis man er ejer af et privat firma.
    Og som samfund er det tankevækkende at vi ikke tager problemer med dårligt arbejdsmiljø alvorligt, når vi ved hvor meget det koster – både i det store antal mennesker, der sygemelder sig eller går syge på arbejde, men også i mistrivsel og dårlig livskvalitet som måske ikke altid lige sådan kan måles og vejes…

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *