London, Kursus og Bryllup

Jeg håber du har nydt Pinsen! Er det ikke fuldkommen fantastisk med al den sol? Jeg bliver nærmest stresset af ikke at sidde ude i den hele tiden – det er så tiltrængt med sommervejr, at gå i sandaler og ikke at være rullet ind i uld for at overleve. Jeg er kort sagt vild med det!

Det meste af denne weekend sad jeg dog indendøre. Jeg var på kursus i London, hos en af mine absolutte yndlingsforfatterinder, nemlig Elizabeth Gilbert. Det var overvældende fedt, og jeg skal helt sikkert fortælle noget mere om det, når det hele lige bundfæller sig.

London var pyntet med blomster og flag til fest, og det virkede som om at man i lyset af den ene regeringskrise efter den anden, Brexit og almindelig hverdag var totalt klar på at give den gas over det faktum at man nu faktisk havde en fest at holde. Bryllupsfeberen rasede i hvertfald.

London var klædt i sol, det var ikke koldt, og lørdag aften  var byen fyldt af folk i fint, bryllupsagtigt tøj, damer med små bitte hatte og meget høje hæle. Jeg synes simpelthen det var så fedt, at man åbenbart havde mødtes og holdt sit eget globryllup, at folk gik ud og at man favnede den fest der var, og delte den glæde der flød. Det er det, der skal være mere af i verden, at man kan gøre andres glæde til sin egen, tror jeg. Glædelig mandag på en tirsdag – jeg håber du får en god en.

//Der var masser af invitationer til globryllup og brunches i gadebilledet //

 

//Lørdag aften, hvor man stadig kunne sidde ude//

//Boghandler fyldt med citater om at skrive//

1 kommentar

  1. Skønt! London i solskin er dejlig! Jeg var selv til bryllup i Istanbul i weekenden, og det var absolut lige så pompøst og dejligt som det britiske. Omend ikke royalt 😉
    Og kender godt det med at blive stresset over at sidde inde. Særlig at sidde indenfor i aircon er ganske forfærdeligt pt!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *