Ferier er ikke som de var engang

Da ungerne var små var påskeferien nogle år den allerværste.

Alt var lukket, alt var koldt. Man blev vækket klokken 5 om morgenen, eller nogle dage endda klokken 0430, og så skulle man i gang med at fylde en lang dag med en lækker kombination af trainspotting, togbaner, Thomas Tog og legepladser. Og det var koldt.

Nu er det stadig koldt, råt og gråt, men ungerne er store. Nok står de tidligt op, men de har ikke brug for at følges med en voksen, og kan sagtens tage de første par timer alene sammen. Og nok ser vi film, men nu noget vi alle synes er sjovt. Legepladser er suppleret med lange gåture igennem kolde skove eller vindblæste strande, og man har samtaler med kloge børn, som tænker over tingene, og gerne vil dele. Og jeg kniber mig selv i armen og tænker at nogen skulle have forklaret mig, at ferier kan være sådan her, dengang, Elias var 3 og jeg var søvnløs, for hold nu op hvor er det vidunderligt, roligt og helt som det skal være.

4 Comments
Previous Post
Next Post