Gormogen og glædelig fredag!
Jeg var i Sønderborg i går; for at holde foredrag for virkeligt mange damer. Og jeg mener damer; der var hattedamer, unge damer, ældre damer og seje damer, og nogle var alle fire ting på én gang. I Sønderborg har de nemlig en såkaldt Kvindekomité, som hvert år i siger og skriver 17 år, har afholdt en fest på Kvindernes Internationale Kampdag – her har de samlet ind til det lokale kvindekrisecenter, men også samtidig hyldet lokale kvinder, der gør en forskel. Alt er frivilligt arbejde, og der skal meget arbejde til, for at få den event til at rulle.
Og jeg må indrømme at sjældent er jeg blevet modtaget så varmt, venligt og imødekommende, og sjældent har jeg oplevet at få så meget med tilbage fra et foredrag, som jeg oplevede i går. Og ja – menu-en var også lige dele imponerende og eksotisk. Jeg tror ikke jeg har set fyldte croissanter de sidse 15 år, og de røg hurtigt fra den enorme buffet.
Derudover: Det har virkeligt været en god uge sammen med ManiFest. Jeg er stadig så glad for den bog, og så stolt af den forskel den har gjort for mange kvinder. Når jeg sidder og skriver, ved jeg aldrig om jeg rammer andre end mig selv. Om det kun er mig der griner, undres, og synes det er relevant, men når det så rent faktisk lykkes at ramme, så føles det som om man falder på plads lige der mellem stolthed, ydmyghed og taknemmelighed.
TAK for sidst