4 grunde til at i dag er vigtig (inklusive procenter…)

 

Det er efterhånden svært for mig at tælle hvor mange gange jeg har diskuteret disse emner og fået at vide, at det er meget værre i Afghanistan. Eller at jeg skulle kigge andre steder hen end på danske forhold. Eller at jeg burde gå hjem og passe mine unger i stedet for at stå og råbe et sted. I dag råber jeg både her og i Sønderborg (foredrag, se her), men jeg har lært noget. For nogle gange skal man ikke selv sige det hele, men i stedet lade andre og tallene tale. Derfor har jeg samlet fire citater ind om fire emner, vi stadig har at kæmpe for her i Danmark. Og ja, vi taler ligestilling, og lige muligheder for at opnå de samme liv, scenarier og den samme sikkerhed for mænd og kvinder.

  1. LØN

“Mænd får mere i løn end kvinder.

Sådan har det altid været, og sådan er det stadig i dag, hvor en kvinde i gennemsnit tjener 86,7 kroner for hver hundredkroneseddel, en mand tjener

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Men en gennemgang af den seneste lønstatistik fra Danmarks Statistik viser, at lønforskellen også gør sig gældende i mandens favør, når mænd og kvinder arbejder indenfor har samme arbejdsområde– også i de såkaldte kvindejobs.

Eksempelvis tjener en mandlig sygeplejerske omtrent 259 kroner i timen, mens hans kvindelige ‘kolleger’ må nøjes med 18,50 kroner mindre. De går nemlig til en gennemsnitlig timeløn på 240,50 kroner i timen.” (Fra DR – læs mere her)

 

2. OVERGREB

“På mit arbejde, LivaRehab – rehabiliteringscenter for mennesker med skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb, møder vi begge grupper af voldsofre. 78 procent af de kvinder, der kommer hos os, har været udsat for incest eller seksuelt overgreb, inden de fyldte 15 år.” (Fra debatindlæg af Flora Ghosh i Politiken)

3. BØRN (Sygedage)

“Det er stadig mor, der bliver hjemme, når barnet er sygt.

Det viser tal, som Fagbladet 3F har trukket fra Danmarks Statistiks forskerenhed.

Her fremgår det, at mødrene tager barnets første sygedag i to ud af tre tilfælde, mens mændene i gennemsnit tager en ud af tre af barnets første sygedag.

– Det er desværre ikke så overraskende, at kvinderne stadig tager de fleste sygedage med børnene, siger professor og ligestillingsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet.

Tallene bygger på sygefravær for gifte par og medtager ikke enlige forældre, men ifølge Anette Borchorst tegner tallene et retvisende billede af børnefamiliernes vilkår generelt.

– Mange kvinder arbejder på kvindearbejdspladser, og her er der en større forståelse for, at man tager en omsorgsdag for børnene. Samme forståelse er der ikke historisk på mandsdominerede arbejdspladser, siger hun.” (fra artikel i Fagbladet 3F, læs mere her)

4. BØRN (BARSEL)

“I Danmark tager fædrene kun 10 procent af den samlede barselsperiode. I Sverige er det tal på 27 procent og i Island hele 30 procent.” (Fra Tv2. Læs mere her)

3 Comments
Previous Post
Next Post