Frida Kahlo bliver til en Barbie

Virksomheden bag Barbie, amerikanske Mattel, har offentliggjort at de snarest (de siger ikke hvornår) vil sætte en hel ny serie Barbiedukker til salg. De har åbenbart gennemført en global undersøgelse, hvor de har fundet ud af at 82% af alle mødre bekymrer sig om de rollemodeller, deres døtre ser op til. Derfor har virksomheden valgt at lancere dukker som er: Frida Kahlo, Katherine Johnson (matematiker) og Amelia Earhart. Alle tre kvinder, som har bedrevet noget ekstraordinært.

Og der er naturligvis ting her der kan undre; for eksempel at man ikke også spørger et par fædre, men kun spørger mødrene. Og så snart de her dukker kommer til salg, vil der sikkert være kritiske ryster, der siger at Frida Kahlos monobryn er formindsket, eller at Amelia Ehrhart ikke havde helt stå store bryster. Men helt ærligt; jeg synes at det er et fint initiativ, og at hvis jeg havde en datter, ville jeg elske at købe sådan en dukke til hende, i stedet for en storbarmet blondine med hang til sko.

Kilde plus billede: her og her.

3 Comments
Previous Post
Next Post