Så kom dén: Vinteren og bakterierne

I dag er jeg hjemme; med Elias i hånden. Bakterierne er landet hos os, sammen med sneen og den lyd der kommer, når man knirker langsomt hen over nyfalden sne, i en by, hvor alle lyde er dæmpede, og det er lidt som at have vat i ørerne. Tempoet sænkes, både med sne og bakterier, og måske er det fint nok, for nu sidder vi i hvert fald her, med tid til kram og ro til nus, og verden kan gå så hurtigt den vil.

Og den går hurtigt. Og hverdagen med, og nogle gange tænker jeg at de pauser, der bliver givet en, skal tages imod med kyshånd og varm the. Så længe de pauser ikke bliver for lange og for mange, og så længe man kan holde i hånd imens.

5 Comments
Previous Post
Next Post