Kapitel 9: Danske Kvinders Hverdagsliv: “Det kræver mega balls altid at trække sig selv op”

Mød Laura – virksomhedsejer, kreativ ind til knoglerne, mor til to og gift. Laura har fart på, og jeg kender Laura som superdygtig med et gigantisk overblik. Og hun har ret: Det kræver ind i mellem maga balls at trække sig selv op. Læs om dem – og hende, her:

Hvordan er din situation?

Jeg er 44 år gammel og gift med Karsten, min wingman gennem 27 år. Vi har to børn, Ella på 9 år og Hugo på 4 år. Svære at få og umuligt at forestille sig uden.

1. Arbejde – hvad laver du? 

Jeg har mit eget firma, the sweet spot, hvor jeg laver indretning for private og erhverv, som for eksempel bureauer, saloner, klinikker og institutioner. Derudover arbejder jeg som stylist for professionelle i designbranchen, der skal have lavet billeder til kataloger og PR brug. Nogen kender mig nok fra min blog og Instagram af samme navn og andre igen har måske set mig i BoligLiv, hvor jeg har skrevet i en årrække. Alt i mit arbejde har omdrejningspunkt i hjemlighed og det at bo dejligt og personligt, der i min bog ikke har noget at gøre med pænt, opryddet, trendtrigtigt eller moderne.

Jeg blev selvstændig ved en tilfældighed for 11 år siden, og har ikke kigget mig tilbage siden. Jeg kan i dag slet ikke forestille mig at være ansat. Jeg nyder min frihed voldsomt og elsker selv at kunne bestemme over min tid, med de præmisser et familieliv giver. Jeg arbejder i princippet som freelancer, men det er ikke en betegnelse jeg bruger særlig tit. Jeg ser mig selv som virksomhedsejer, uden at jeg af den grund har ansatte. Jeg har bevidst valgt ikke at være chef. Dertil nyder jeg min frihed alt for meget.

Jeg arbejder meget – og mest i vores familie. Min mand er ansat som portefølgemanager i en erhversbank, men heldigvis er vores liv skruet sammen, så han kun har få rejsedage og et meget fleksibelt job. Hånden på hjertet, så arbejder jeg nok mellem 45-50 timer om ugen. Sidste år ved den her tid, gik jeg ned med overanstrengelse og stress, og tog et kig på mine rutiner. Jeg besluttede blandt andet, at jeg ikke ville tænde computeren om aftenen. Det hjalp og hjælper, selv om jeg indimellem tager 3-4 timer på kontoret en søndag eftermiddag. Det er som oftest fordi jeg skal være færdigt med et oplæg til en kunde, eller sidder med et stort budget til en virksomhed. Men ved at skille tingene ad, så jeg (næsten) ikke arbejder hjemme, gør at jeg får mere ro i hovedet og nærvær overfor min familie.

Jeg er meget glad – og megastolt over det jeg har begået. Fra dag et har jeg haft fyldt op med kunder, der har givet mig de mest utrolige opgaver, og min virksomhed har flyttet sig meget igennem årene. Men altid har jeg følt det som et kæmpe privilegie at gøre det jeg gør. Når jeg er i zonen, er jeg helt helt rolig og ved bare at det jeg gør det virker. Så ja, jeg er glad meget af tiden.

3.     Har du fritid? Og ting, du bruger din fritid til?

Utrolig meget af den tid jeg ikke er på arbejde, er jo forudbestemt til hente, handle, bringe, køre, lave mad, sove, spise og så videre. Så man bliver sgu nødt til at elske hverdagen, hvilket jeg også gør – meget! Jeg elsker rutiner og rammer, systemer der virker. De sætter hjernen og kroppen fri til at gøre meget mere af det hyggelige, skøre, skæve. Men nej, jeg går desværre ikke til noget. Jeg drømmer tit om at gå til foredrag, tage på højskole, morgenbade, litteraturkreds, fotokursus og skriveworkshops, men rummer også bare at de her år med mindre børn står i praktikkens tegn og at det gælder om at være tilstede. Ikke at jeg altid trives i det, men så tager jeg en Laura-tur på messe eller inspirationstur eller aftenevent – altid med et fagligt afsæt dog, og så får jeg luft til at være i tandhjulet igen.

4.     Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?

VI voksne står op kl 6.15, går i bad, Karsten laver morgenmad og jeg vækker børn. Så spiser vi sammen alle fire, og smører madpakker til Ella samtidig. Kl 7.40 går vi ud af døren. Hugo skal med børnehavebus til Nordsjælland kl 8.15, så der er ikke mulighed for lange morgener eller at hente mega tidligt her. Vi følges med Ella, eller hun cykler selv, og hun kører også selv hjem efter frit de fleste dage. Jeg enten cykler hen på kontoret, eller kører til møde, typisk i min bil.

Når jeg er på kontoret, som jeg deler med 2 andre selvstændige damer, starter jeg tit dagen med en times mails. Ikke noget med at drømme om at tømme den bakke, så får jeg aldrig lavet andet. Så laver jeg opgaver et par timer inden frokost. Det er typisk indretning til privatkunder, som jeg har besøgt og senere skal aflevere oplæg til . Efter frokost, som vi spiser i det firma vi lejer os ind hos, laver jeg lidt ordne-ordne igen: skriver interviews, skriver regninger, holder møder med webfolk, svare på spørgsmål fra nye eller gamle kunder. Nogle dage er rent ordne dage og andre dage kan også være rent kreative. Andre dage igen er jeg ude af kontoret til opstart eller aflevering af indretninger, stylingopgaver, optagelser eller presseevents og lanceringer af nye produkter. Så faktisk findes der ikke en typisk dag, der findes mange.

Når vi er hjemme efter hentning er det aftensmad, oprydning, hygge, lidt lektier, bad, putte, mere oprydning, crash og sofasnak. Om vinteren ser vi nogen gange serier og kommer altid for sent i seng.

5.     Hvad oplever du som den største udfordring for dig lige nu, her hvor du står?

Jeg står i et evigt dilemma professionelt om hvordan timerne bruges. Hvor meget hjælp skal jeg bruge, og af hvem. Den tror jeg aldrig jeg rigtigt får løst. Måske har jeg ikke modet til at give så meget fra mig, men oplever også at det er svært at få den rigtige hjælp. Det hårdeste er at jeg altid er den der ”har den”: printerpis, mailbøvl, momsbilag, annoncesælgere, hjemmesider – jeg tar den. Det kræver mega balls altid at trække sig selv op i energi, men jeg elsker det også og det’ ok. Jeg er et meget socialt menneske og har heldigvis nogle gode kollegaer, der er i samme båd som mig. Dem rejser og sidder jeg med, og vi er samme sted i vores virksomheder, det betyder meget.

6.     Hvor er dine børn i dagtimerne – hvornår henter og bringer du (eller hvem der gør det)
Ella er i skole og bagefter i frit. Til maj starter hun i klub, det gør mig noget urolig at hun nu er så stor. Men det er cool. Hugo går i udflytterbørnehave, hvor de kører til Nordsjælland hver dag med de mest fantastiske voksne, som jo har verdens vildeste job.

Hver søndag visker vi vores ugeplan ren og fordeler hvem der skal hente, hvad vi skal have at spise og hvem der skal til svømning hvornår. Det er megavoksent og virker perfekt. Vi og henter lige meget og skiftes også til at aflevere hvert sit barn. Karsten laver mere mad end mig og handler også mest – han er klart den bedste multitasker hos os og kan nå at lægge to maskiner tøj sammen, mens jer er i bad. Det er meget sjældent at det er andre end os der henter. En gang i mellem mormor eller farmor, men de bor i Jylland, så det er ikke så tit.

7.     Hvad har du af hjælp og hvor tit? (rengøring, babysittere, bedsteforældre, nogen, der henter)

Vi har verdens bedste rengøringspige der kommer 4 timer hver anden uge. Hun er guld værd! Så får vi pudset vinduer ca 3 gange om året. Vores søde barnepige kommer ca 1 aften om måneden hvis vi vil ud og spise eller i biffen eller skal noget mens den anden er væk et par dage.

9.     Har du principper, du kæmper for at fastholde i din / jeres hverdag? Og er det svært? Vi er et team. Jeg har din ryg, du har min. Work hard – be nice!

Være taknemlig og ydmyg over dine gaver og talenter. Du må ønske dig lige hvad du vil. Vær ordentlig og gør dig umage. Som alt her i livet fyldt af modsætninger mellem strammere og spredere, men er det ikke sådan det er?

9.    Hvornår er du lykkelig?

Når vi danser fredagsdans i køkkenet, drikker kaffe med min mand på en cafë om morgenen, får en god idé, føler mig som en del af et fællesskab, pjækker og læser en bog i 7 timer, sidder på min tagterrasse med kaffe og smøger, kysser sovende børn, får nået mere end jeg troede, hører ting der får min hjerne til at vokse og bliver bekræftet i at de andre også synes det er svært.

10. Hvad ønsker du at give dig selv mere af, og hvad ønsker du at give dine børn mere af? (ikke materielle ting)

Jeg ville gerne give mig selv mere fri, mere nærvær, mindre teknologitid, mere kreatid, mere krop, mindre hjerne – det er en op og ned tur, og jeg ved det vil ændre sig når de små bliver til større mennesker. Jeg kender også mig selv godt nok til, at jeg bliver stimuleret og får energi af det jeg gør, så travlt er godt, bare man ikke bruger for meget af hovedstolen. Jeg drømmer om mine børn bliver empatiske, sympatiske mennesker med et sundt og selvstændigt væsen. Jeg håber jeg har rustet dem til at klare sig med tillid og sund fornuft. De er jo rasende søde og skarpe, så de skal nok gå!

11. Har du måtte indgå kompromisser for at få din hverdag til at hænge sammen?

Ja, for fanden! At få børn er jo verdens største frihedstab! Det kommer jeg mig aldrig over. Det er min ultimativt største livsudfordring at blive mor, alt andet er vand ved siden af. Når jeg så ved siden af har eget firma og en virkelig dejlig mand jeg gerne vil holde i hånd med, er der aldrig aldrig timer nok. Godt vi har hele livet!

12. Er du glad for dit liv, jeres liv, og hverdag?
Ja, meget. Tak for det!