… i hvert fald ind i mellem.
Weekenden var fuld af arbejde. Smækfuld, propfuld og helt vild arbejdsom. Og det var fint nok, for noget af det bedste fra ferien, kunne jeg nemlig tage med. Den langsomme morgen. Det der med at bruge en halv time på ingenting; en halv ufornuftig time inden jeg tændte computeren (stadig i nattøj), var en gave. Og en jeg vil være bedre til at huske mig selv på. Altså at det går hurtigt hele tiden, ved jeg jo godt, og det er jeg god til, men at få det til at gå langsomt, eller måske endda stå stille ind i mellem, er ikke just min kernekompetence.
Jeg tror kontrasterne er gode, vigtigt, og måske endda nødvendige. Og en langsom morgen må ticke ind samme sted som en yogatime. På velværekontoen.
Sådan nogle morgener kan man ikke for for mange af – de er også mine favoritter og hvor er vi priviligerede, når vi kan få lov at arbejde på den måde, ikke?
Hej Kære Tina – det er skønt; men det er aldrig i hverdagene den slags kan lade sig gøre. Altid kun i weekenden, for mig. Så når jeg arbejder syv dage om ugen, tillader jeg mig selv en laaaang morgen.
KH
J