Børneliv & Overgange: Det er godt at have en ven

Sofus bliver seks til september, og skal begynde i skole efter sommerferien. Ja, mit yngste barn begynder simpelthen i børnehaveklassen. Han er klar, og han glæder sig til at begynde et andet slags liv, og han har endda mulighed for at forestille sig hvad det er fordi Elias er gået i forvejen, og kan forklare ham ting. Lige nu er Sofus liv fuld af overgange og nye oplevelser, og jeg kan mærke at det kræver lidt af ham. De fleste børn på hans alder er stoppet i børnehaven, og lige nu synes sommeren lang og åben foran ham. Heldigvis er en lille gruppe af de helt gode venner tilbage i børnehaven sammen med Sofus – de er en fire-fem unger tilbage, som har kendt hinanden siden dengang man ikke selv kunne tage en jakke på, og de har det rigtigt godt sammen. Så godt, at det er svært at undvære hinanden i en forlænget weekend. Og vi kender det fra Elias; det med at have de særligt gode venner tilbage fra børnehavetiden, og med et storbybarn, har jeg lært, er vi som forældre nødt til at hjælpe til for at de gode venskaber bevares, og overlever skolestarten. Ungerne mødes ikke bare på villavejen til rundbold, eller begynder automatisk på de samme skoler – de bliver faktisk spredt for alle vinde, når skolen begynder. Med Elias har vi gjort en masse for at hjælpe ham med legeaftaler og gensyn med venner, og vi gør det samme med og for Sofus. For tænk at vokse op med én, der har kendt én altid? Et andet menneske, som ved hvem man var da man var lille. Jeg tror det er vigtigt, og jeg kan se på Elias at det giver tryghed at vide, at uanset hvad der sker, har man en ven, som er helt ens egen.

3 kommentarer

  1. Min ældste har sådan en ven. Venskabet har haft et par pauser, men med lidt hjælp og skub, så ses de engang imellem (hver 2. måned) – og de er 16 år. Det er guld værd for dem og jeg håber, de holder venskabet indtil voksenlivet. Kh. Birgitte

  2. Det er fint med en livslang ven. Man skal bare ikke forvente, at det er sådan alle børn ønsker det. Så kan det være et pres for børnene at leve op til. Hvis det bliver et projekt for forældrene. Måske et skjult behov, man selv har. Så man må lytte til sit barn og dets ønsker.

  3. Jeg har selv haft et par veninder tilbage fra folkeskolen. Som voksen hat de været vigtige vidner at have. Var det virkelig sådan? Med tiden er det gledet ud blandt andet pga afstand. Vi er nu Facebook venner, men jeg er sikker på at hvis jeg tropper op ville jeg blive godt modtaget. Det er tryghed.
    Og så synes jeg det er sejt at du er begyndt til yoga. Det er så dejligt!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *