Berlin: Om døde dyr & levende dyr – og grund til optimisme

Glædelig mandag. Og dét er faktisk en glædelig mandag, og muligvis grund til optimisme. For selvom ikke alt (eller snarere ikke ret meget) synes at gå tilgivelsens, rummelighedens og mulighedernes lyse og åbne vej for verden for tiden, så stod vi op til to glædelige nyheder:

1. Sioux-indianerne vandt over den amerikanske hær (endelig, kunne man fristes til at sige), og måneders kamp for ikke at få lagt en olieledning meget tæt på deres land. Læs mere her.
2. I Østrig tabte højrefløjskandidaten valget i går. Østrig var ellers på nippet til at være et helt andet slags land. Læs mere her.

Bortset fra at verden muligvis har det lidt bedre i dag end i går, så brugte jeg weekenden med Sofus, Elias og Johan, og en hel masse dyr. Vi var i Berlin på en lille familietur, fordi vi allesammen trængte til at være tætte om noget andet end vi plejer. Jeg ville gerne på julemarked, og det holdt familiens tålmodighed til i sådan cirka 19 minutter, så hele lørdag og hele søndag brugte vi på at se på levende og døde dyr. Vi var i Zoo i Berlin. Det er en helt anden oplevelse, end i fx Københavns Zoo; med kæmpe anlæg, masser af plads, og helt andre arter end jeg har set ellers. Og så den hyggeligste klappezoo længe. Ungerne elskede det. Søndag var vi så på rituelt besøg hos Dinoe-knogler, udstoppede dyr og dyr i glas på Museum Für Naturkunde. Det er et imponerende sted, og bygget på et tidspunkt, hvor man stadig var i gang med at opdage verden. Ungerne var vilde med det, og jeg synes helt ærligt også det er svært ikke at blive imponeret. Men sådan en pause er godt for alt muligt – godt at se ungerne sammen uden for de vante rammer, og godt for os alle at være tætte uden at skulle andet end det. Ferie holder. Også de korte.