Glædelig mandag, og velkommen tilbage i hverdagen. Hjemme hos os begyndte mandagen allerede i går aftes, hvor jeg gik så tidligt i seng, at jeg følte jeg snød mig selv for en halv fridag, og alligevel sov jeg en halv time for længe i morges. Sofus insisterede på at fejre halloween, så han blev sendt afsted i dag, som en skorpion-ninja (noget, der var på tilbud hos BR i fredags), og lavet i stram nylon. De gør ikke det store ud af det i Sofus børnehave, tilgengæld får fastelavn den helt store tur. Elias nåede at tvinge mig op i en krog med forslag til planer for pokémonjagter hver eneste eftermiddag resten af mit liv, og jeg nåede at tabe besindelsen og hive drengene fra hinanden, da de var ved at lege noget med nogle dyner og en venlig, imødekommende brydekamp i den hårdt plagede sofa. Pyha. Men mandag er i gang og vi fik kysset og krammet og snakket farvel (mine børn snakker…) på kantstenen foran skolen og i børnehaven.
Men efteråret er kommet, og det kræver særlig hjælp. Noget af den hjælp er gode bøger, og selvom jeg muligvis har talt om den ofte før herude, så tåler den gentagelse. Joan Didions Blå Timer – handler om sorg og om tab, men også om kærlighed, lykke og alt den selverkendelse og selvforståelse der skal til at komme igennem tab og sorg. Det er et memoir, og det kan læses og genlæses indtil ens sjæl bliver blød. Find den evt her.
Efteråret kræver varme drikke i rå mængder, til beroligelse og indpakning og ikke mindst: Værn mod alt det onde. Det er ikke for sjov at man i Harry Potter-bøgerne skal spise chokolade, når man har mødt en dementor. Prøv denne varme chokoladedrik med medfølgende marshmellows fra Barú (dem der laver verdens bedste marshmellows i øvrigt). Fås i delikatessebutikker landet over (og nærmeste forhandler oplyses her).
Og så er der den der med fugt, og den grå vinterhud. Som den produktjunkie jeg er, har jeg virkeligt meget forskelligt i brug, men den her, Weledas Skin Food, vender jeg tilbage til år efter år efter år. Den mætter huden igennem, og gør den helt store forskel. Og så koster den ikke en arm. Find den eksempelvis her.
Åh tak for det! Det er jo verdens bedste ide med et værn mod efteråret. Jeg fik en lille smule ondt i maven over så tidligt, det blev mørkt i går, nu hvor vi er gået over til vintertid. Jeg var nødt til at tænde stearinlys i vinduerne – og det må man jo ikke engang rigtigt mere pga. sodpartikler og røggasser. Så et værn mod (dementor-)efteråret i form af gode bøger, mad og kærlig hudpleje er meget, meget tiltrængt:-) Kunne man ikke også godt sætte de udendørs julelyskæder op lidt tidligt? De hjælper også på humøret.
Hej Pernille! jeg havde helt glemt det med lysene. Er det på nogen måde noget man kan tillade sig at lukke øjnene for? Eller bare investere i soyalys? Og ja, jeg synes bare lyskæderne skal op. Alle kneb gælder i kampen mod dementor-efteråret (godt ord, tak for det).
KH
J