Glimmeronsdag til hænderne

img_7864

I morgen er det glimmeronsdag, og i den anledning (selvom man egentligt ikke behøver nogen anledning), vil jeg gerne flashe denne smukke ring. Den laves af vores kunde hos Lahme Kommunikation, hvorfor dette i princippet er sponseret. Den er af forgyldt sølv, og fuld af glimmer. Jeg har længe ønsket mig en ring, der ville være pæn på pegefingeren, og som ikke var for lille til mine ret store hænder, så jeg forelskede mig hurtigt i denne. Jeg er vokset op med kvinder med ringe på minimum otte fingre, og på en eller anden måde kan jeg godt mærke at jeg bliver trukket derhen. Jeg synes ikke der er meget smukkere end kvinder, der bærer smykker, og helst så mange, der er plads til. Min farmor, som var guldsmed, plejede at sige at de skal larme. Altså, larme rigtigt! De skal helst sidde så tæt og være så talrige at de rasler når man går. Det er noget af en passende ambition, synes jeg. Du kan se flere fine sager på instagram hvis du tjekker Scrouples ud.

 

img_7863

 

 

7 kommentarer

  1. Den er godt nok fin! Jeg har så et lidt af et “ringe problem” (ja ja, mine problemer er heldigvis ikke større). Jeg vil enormt gerne gå med flere ringe, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at gå med ringe på andre ringe end ringfingrene, og der er pladserne ligesom “reserveret” af hhv. min forlovelsesring og min vielsesring 🙂

  2. Den er virkelig flot 🙂

    @Marina – jeg er heller ikke så god til de andre fingre, men jeg kombinerer flere ring på ringfingrene og det er super flot (synes jeg) trods mine små pølsefingre.

    Kh. Birgitte

  3. Gik også og savnede glimmeronsdag. Tak for inspirationen. Smykker klæder dig virkelig, måske fordi du holder så meget af dem. Mig sidder de ikke godt på. Når man er i haven hver dag, vasker en del op og aldrig bruger handsker til nogen af delene, ja, så er ringe lidt i vejen. Jeg bærer kun en meget enkelt vielsesring. Den er jeg til gengæld glad for.

  4. Kære Charlotte – jeg tror virkeligt på at glimmer er pænt til alle – men jeg kender godt følelsen.

    Kære Birgitte B – det handler jo så meget om, hvad man har vænnet sig til, og nu har jeg jo set dig, og jeg tænkte bestemt ikke pølse. (virkelig mærkelig sætning, btw)

    Kære Mormor – hun var FANtastisk. Og tosset.

    Kære Skøre Liv – så godt et udtryk – tak for det!

    Kære Charlotte – det har jeg undersøgt – den har ikke noget navn men kun et stylenummer som er 718852

    KH
    J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *