Det er noget underligt noget med udlængsel, for den trives faktisk fint side om side med hjemve. Jeg har været temmeligt meget på farten de seneste måneder, faktisk siden sommerferien sluttede. Og haft en pose hjemve med alle de steder jeg har været. Jeg savner ungerne og Johan i samme sekund som jeg er uden for hoveddøren, og alligevel er jeg ramt af udlængsel og akutte rejsedrømme. I sidste uge var jeg i New York. Knapt to døgn var jeg på amerikansk jord, på en opgave for og med en kunde. Jeg nåede intet ud over arbejdet; ikke andet end at få vakt rejsedrømmene. For der er noget over New York, noget man ikke kan lade være med at falde for, og forelske sig i, og jeg kan mærke at jeg trænger til at komme derover i flere dage, uden arbejde, uden møder, uden andet end tid til kaffe og museer. Det må være det, jeg skal spare op til som det næste.
Jamen så VAR det jo dig, jeg så derovre i The Big Apple 🙂
Man skal altid have rejsedrømme. Det er ikke sikkert, at alle bliver opfyldt, men det ville da være skrækkeligt trist at løbe tør for drømme!
Rejsedrømme er SÅ vigtige! Særligt nu hvor det er lidt koldt og vådt herhjemme. Jeg drømmer om et varmt sted. Et sted hvor børnene kan løbe rundt i badeshorts hele dagen, og jeg kan få en fin farve på kinderne… ahh.
Jeg kigger billeder fra vores ferie til Portugal sidste år ved denne tid, og bliver helt glad over vejret og smilene. Det er gode minder at tage frem på en grå, det kan jeg godt anbefale 🙂
Fernweh… er sådan et vidunderligt beskrivende ord for den længsel…
Udlængsel og hjemve/trang til at være hjemme går tit i spænd hos mig. Imorgen skal vi (min mand og jeg + vores tre små børn) på storbyferie i en uge. Vi trænger til at komme ud i verden, men ender nok med at længes hjem til alt det bekvemme…