Dine bryster, mine bryster og din venindes bryster

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

For snart mange måneder siden, blev jeg spurgt om jeg ville være ambassadør for Stør Brysterne. Altså for den kampagne, som hvert år skal henlede opmærksomhed på brystcancer og ikke mindst, samle penge ind til forskning, og til at hjælpe de ramte, såvel som de pårørende. Det var ikke svært at give et rungende ja.

Jeg er ved at komme i den alder, hvor kvinder jeg kender og holder af, enten har oplevet brystcancer, eller holder af et menneske, der har. Det er en uhyggelig sygdom, og at vi i dag har et system og en faglighed, der kan behandle så godt mod brystcancer, som det kan, er ikke kommet af sig selv. Den globale brystkræftmåned ligger i oktober, og hvad den har gjort for forskningen og behandlingen af brystcancer, tror jeg ikke kan overvurderes. Det er de små ting, der gør forskellen, de mange bække, som tilsammen har rejst mange penge og virkelig meget opmærksomhed. Derfor vil jeg opfordre dig til at give din veninde, din mor, din søster og dig selv en armfuld af disse smukke armbånd, som er lavet som del af årets kampagne. De koster 40 kroner og du kan blandt andet købe dem lige her. Og nu vi er i gang med opfordringerne – tjek dig selv og dine bryster godt igennem.

Her er et af kampagnebillederne, hvor jeg havde så mange af de fine armbånd på, som nærmest overhovedet muligt.

_DSF3258

4 kommentarer

  1. Jeg er glad for, at du sagde ja. Det kan efterhånden ikke ignoreres længere, at flere af os kvinder bliver ramt. Jeg har støttet ved at købe dette års t-shirt. Den er så rar og blød. Kh. Birgitte

  2. I min Rema1000 har de ind i mellem haft de fineste sager, som også støtter kræftformål. Sidst, tror jeg det var Unge og Kræft, hvor jeg rendte jeg ind i en mayland-agtig kalender, et iphone cover og nogle viskestykker i det fineste design og som passede skønt ind hjemme ved mig, og min moar – så er det jo bare med at hamstre (:

    – A

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *