15 grunde til at jeg ikke har nærmet mig bloggen – og 437 til at tage på en ny slags ferie

 

Nu er vi hjemme. Og det blev ikke til ret meget mere end en enkelt update fra ferien her på bloggen. Hvis jeg manglede et bevis på, hvor god en ferie det har været, var det nok. For jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende. Som du ved rejste vi med Gulliver, et koncept, jeg instinktivt var både begejstret og nervøs for inden vi rejste. Jeg var begejstret for hele tanken om at være mange sammen, sammen med børn, hvor lækkerheden i det sted man er er høj, og hvor der er tænkt over praktikken, uden at der går komplet charter-med-AbbAkoncert-om aftenen i det. Det sidste har vi prøvet, og det var både dyrt, besværligt og trangt. Jeg var nervøs for de andre. For, hvem der ville rejse med, om der var dømt spelthelvede og rigid sukkerpolitik, eller om det var folk der ville være tættere end man kunne finde ud af. Jeg tog fejl over hele linjen. Vi har simpelthen været sammen med de sødeste mennesker, som på alle måder tog sig tid til unger, sig selv, og det samvær man orkede. Det har været lærerigt for både Johan og for mig, og jeg kan kun sige at vi skal afsted igen. Ungerne har fået nye venner, og vi har mødt mennesker, man ikke har lyst til at give slip på. Ungerne har leget, været tætte med os, lært af nye venner, og vi har ikke været udsat for et stramt program. Alt har faktisk været perfekt. Inklusiv drinks på poolkanten, som en af de andre rejsende lige mixede, og inklusive nye tricks til Mine Craft som Elias og Sofus lærte undervejs.

Når vi lige er landet, fortæller jeg mere. Selvom jeg helt ærligt ikke kan finde ud af om man skal dele oplevelsen med verden, eller holde den helt stramt for sig selv, så man er sikker på at få en plads næste sommer. Jeg vælger det første, så hvis du overvejer at tage med dem på ferie, så skriv dig op til Gulliver Rejsers nyhedsbrev her. Pladserne ryger hurtigt. Og dét forstår jeg SÅ godt.

12 kommentarer

  1. Velkommen hjem – skønt at I har nydt ferien 🙂
    Hvis I mangler et projekt med ungerne i morgen fredag, så har jeg læst at “Havana”, skibet med Mikkel Behas drenge, vender hjem fra deres tre år lange jordomsejling i morgen. De anløber Toldboden i København kl 12 i morgen – bare en idé måske 😉

  2. Kære Julia. Velkommen hjem i kulden;0) Det lyder som en fantastisk ferie for alle – håber at I allerede har fået lov at booke en plads næste år…
    Fortsat god sommer hvadenten den byder på job eller ferie.
    Knus Jannie

  3. Kære Julia

    Har lige læst din bog “Manifest” på under et døgn.
    Spiste den råt.
    En fantastisk sjov, dejlig, ærlig, og tankevækkende bog. 1000 tak for den.

    – Sendte mand og mine fire sønner på Roadtrip til Polen i onsdags.
    Jeg fik bogen med posten i går og har den med her på Ørslevkloster Refugie. Jeg skal skrive om “samsovning/co-sleeping” og ellers holde ferie 4 – 5 dage- helt for mig selv- det er vidunderligt, fredeligt og smukt her bag klosterets metertykke murer.
    Din bog har været meget opbyggeligt selskab
    Min mor, som jeg var meget knyttet til, fik også kræft og døde næsten samtidig med jeg fødte mit tredie barn. Min far døde i en arbejdulykke da jeg var et halvt år gammel. Så jeg sparrer sgu heller ikke en skid op til min pension. Ingen af mine forældre nåede at få glæde af deres.

    Der er meget af det du skriver der går lige ind – også selvom vores opdragelse har været vidt vidt forskellig.

    Tak for ualmindeligt godt selskab på min ferie.

    Kærlig hilsen
    Karen, 47 år, Møbelarkitekt/lærer og mor til 5

  4. Kære Karen,

    Tusind tak fordi du har læst ManiFest! Og endnu mere tak fordi du tager dig tid til at skrive denne besked. FIRE BØRN! Fire drenge!!! Fandme sejt! Jeg tænker at du er klogere end de fleste at tage i kloster mens de andre er på road trip. Du må meget gerne sige til, når du er færdig med at skrive – vil meget gerne læse, hvis jeg må. Tusind tak igen!
    God arbejdslyst / ferie,
    Kærligst
    J

    Kære Jannie – ja, vi gør det igen, er vi allerede blevet enige om.

    Kære Tina / Mormor,
    Det er det virkeligt. Og gennemført godt.
    Kh
    J

    Tak kære Susanne!
    Kh
    J

  5. P.s

    1000 TAK for hurtig og dejlig respons.

    Jeg har nu faktisk godt nok 5 børn 😉 , De er p.t i alderen 10-22 år.
    4 drenge og en datter (som snart flytter til Portugal 😉 Suk.;-))))

    Jeg vil meget gerne have lov at sende dig mit “skriv” om samsovning, det ville være fantastisk at få et par af dine kommentarer med på vejen. Men jeg er jo først lige gået igang, så der går nok lige en rum tid.

    Problemet er måske at jeg ikke er hverken børne-psykolog eller antropolog . Jeg er uddannet møbelarkitekt, tjener penge som speciallærer og har en PD i Psykologi og neurokognition, men det er nok ikke helt nok til mine egne udtalelser/erfaringer vedr. børns udvikling/samsovning er valide.

    Selv om jeg er mor til 5, kan jeg godt være bange for at udtale sig om børne-relaterede emner. Som du selv skriver, er det et emne, der kan få folk helt op i det røde felt. Alle vil gerne være gode forældre og gøre det rigtigt. Og vi er alle forskellige. Men bare det, at jeg har DESIGNET en kæmpe familieseng og at vi fortæller, at vi har VALGT at sove med vores børn til de helt af egen fri vilje flyttede ind på egne værelser i egne senge, provokerer åbentbart folk. Du skal vide hvad jeg ( sjovt nok ikke så tit min mand) har fået af kommentarer. Der er så mange fordomme og myter som jeg er nødt til at undersøge/afkræfte/bekræfte.

    Spørgsmål og kommentarer som:
    “Er du ikke bange for at du lægger dig på dit barn?”
    ” Hvad med faren for vuggedød ?”
    ” tænk hvis alle gjorde det..hvad så med pædifoli?”
    ” Så kan dit barn kun falde i søvn når du er der – det er da ikke smart?”
    ” Det er da lidt mærkligt at sove med så store børn?”
    ” Bliver dine børn ikke uselvstændige af ikke at lærer at sove selv?”
    ” Hvad så, når de tager på lejrtur med skolen- skal de så have mor og far med?”
    ” Hvordan kan du holde til at barnet ligger og ammer hele attten?”
    ” kører de børn ikke rundt med jer”
    ” Ja det er nemmere at amme i sengen, men er det ikke klamt at amme sit barn når det er over et år”
    “Barnet skal da lærer at sove igennem”
    ” I får da ikke selv sovet”
    “Hvordan kan I have fået 5 børn, når I aldrig har mulighed for at være sexuelt sammen?”

    hmmm… du kan godt høre at emnet “samsovning” gider man ikke underholde med under familiemiddagen.

    På den anden side vil jeg rigtig gerne dele ud af de meget gode erfaringer, vi har haft med dette sovesystem- også fordi rigtig mange af de bekymringer folk har, desangående, er myter og normer der er kulturelt betingede og ikke er rundet af barnets egentlige naturlige biologiske og psykologiske behov. 90% af verden kan da ikke tage helt fejl og undersøgelser viser også at 50 procent af de kulturer/familier, hvor samsovning ikke kulturelt set er et forbilledligt sovemønster, alligevel praktiserer samsovning i forskeliige grader.

    Det er bare ikke nemt at sove godt i en seng, med flere børn, når senge på markedet max er 180 i bredden.

    Jeg er blevet opfordret til at lave dette “skriv” i forbindelse med et iværksætterprojekt, hvor jeg overvejer at lave en produktion af familesenge. Så det vil selvfølgelig også have det formål, at få folk forklaret, hvorfor samsovning i familieseng, kan være et rigtig godt alternativ til trætte børnefamilier.

    Du er velkommen til at komme med din umiddelbare reaktion på ovenstående.
    Jeg tror det er vigtigt, jeg får fundet den rigtige form og den rigtige vinkel.

    Hvem er jeg egentlig?

    Er jeg møbelarkitekten?
    SpecialLærer med PD i psykologi?
    eller bare “en case” som består af hverdagsfortællinger om samsovning fra en mor til 5?

    Hvem taler? Hvad skal grebet være?
    Hvad mener journalisten? ;-)))

    Og endnu engang 1000 tak for din interesse ;-))

    Kærligst
    Karen Hedegaard Mortensen

  6. Kære Karen.
    Hvor lyder det spændende – et skriv/en bog jeg godt kan bruge som et bidrag i snakken om samsovning;0) Da jeg for snart 19! år siden blev Mor, så skulle jeg have været mere “modig” og turde lave samsovning med vores søn. Af mange af de samme “argumenter”, som du nævner i de spørgsmål, lod jeg være… Øv – og nu er han og hans søster på 14, nok nået en alder, hvor de foretrækker deres egne senge;0)
    Desuden er jeg børnehaveklasseleder og vil gerne have noget litteratur, som kan nuancere debatten lidt og som jeg kan lære noget af. Så for mig ville en blanding af alle dine “titler” være oplagt. Jeg hepper på dig – god skrivelyst. Jeg synes du er både modig og sej, at du kaster dig ud i det.
    Mange tanker Jannie

  7. Kære Jannie

    Hvis du sender mig din mail adresse kan jeg sende en oversættelse af en artikel (KAP 6) i bogen “Sleep around the world” 2013, af Katie Glaskin and Richard Chenhall, som er en forskningsbaseret redegørelse omkring samsovning, som giver rigtig mange indsigter, som jeg gerne ville have vidst da jeg for 22! år siden blev mor for første gang. Du er selvfølgelig også velkommen til bare at læse hele bogen.

    Mange Tak for din opmuntring 🙂

    Varme tanker
    karen

  8. Hej Karen. Hvor er det pænt af dig – hvordan gør vi lige det med mail mest diskret;0) Jeg er ikke så teknisk, men heller ikke vild med at offentliggøre min mail (her på Julias populære blog;0)) Måske kan du, Julia, være mellemmand?
    Jeg glæder mig til at læse det – og tak for din åbenhed, hilsen Jannie

  9. Hej Jannie

    Du er velkommen til at sende en besked på sms på min mobil
    30962808

    Glæder mig til at høre fra dig

    Karen

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *