Om tid, lupiner og sommer og så lidt mere om tid til at nyde det hele

Det er sommer i Danmark, og jeg har det lidt som om jeg går glip af den, og jeg bliver nærmest desperat af det. Det er desværre ved at være 10 dage siden var var i kolonihaven sidst, og eftersom det nærmest er umuligt at komme igennem Købehavn og ud til den efter arbejde, så går der lige en uge mere. Sidste sommer var så kold, så jeg næsten ikke kunne være i den, så derfor havde jeg egentligt besluttet mig for at gribe den, når den kommer – nu kommer den så bare lige tidligt nok til at jeg kan nå den, men hey – det er godt vejr, og det er tid til bare ben, og verden bliver simpelthen så meget mere beboelig. Så nej, jeg brokker ikke. Men tid, tiden er den store faktor, og selvom man nogle gange er nødt til at spørge sig selv, hvad det er man løber efter, så er det ikke så svært at finde ud af. For hvis ikke vi havde løbet hurtigt i årevis, havde vi for eksempel aldrig haft råd til den kolo, som nu ikke bare gør mig lykkelig, men også resten af familien. Da vi var der sidst, plukkede jeg lupiner og kornblomster i kaos-haven, og satte dem i nye vaser. Som du ved, er jeg mere end almindeligt betaget af det danske brand by nord (læs interview her), for deres enkelthed, som sætter hele mit etno-boheme-rod lidt i perspektiv. Men det er også noget med tid, tid til at dvæle ved en enkelt blomst og en enkelt farve, og bare drikke kaffe med udsyn til pænhed. I kolonihaven handler det om den tid, den rolige, om den helt afslappede rolige tid, som man skal have tid til at tage sig, for rigtigt at nyde. Og jeg elsker det. Så selvom jeg er vild med hverdagen, glæder jeg mig til fredag, hvor jeg igen skal have græs under fødderne og nå at fange sommeren.

(By Nord Copenhagens nye vaser fås i røgfarvet og i klar og i to størrelser – du kan se dem her.)