Interview: Mød Designeren Bag By Nord Copenhagen

www.danielstjerne.com

Da min blog her fik sit nye layout, var det meget vigtigt for mig at få plads til interviews. Både for at jeg selv kunne lære nyt, om stort og småt, men også fordi jeg synes det er meget fantastisk at få lov til at høre dygtige mennesker fortælle om det, de brænder for. I Danmark har vi en mængde virksomheder og personer som skaber og tænker nyt inden for design, og også indenfor brugbart design. by nord copenhagen er en af disse, og derfor har jeg stillet deres designer, Karina Holsgaard en række spørgsmål.

www.danielstjerne.com

Hvad er din vision for by nord copenhagen, og hvilket produkt er I særligt gode til og glade for?  
Min vision for by nord copenhagen er at fastholde den virkelige gode kvalitet og bringe et lidt mere afslappet look
til brandet, uden at det går ud over vores DNA. Vi fastholder derfor vores afsæt i naturen, som er stor inspirationskilde for vores brand. Man kan ikke komme udenom vores sengetøj som er i verdensklasse, og det er sikkert også derfor at det sælger virkelig godt. Vi har udviklet et nyt hør-sengetøj i super høj kvalitet, og det er en drøm at sove i.

www.danielstjerne.com

Hvad handler efteråret om hos jer?
Vi har med vores efterårskollektion taget et lille skridt i en ny retning, som vi vil forfølge på de næste kollektioner.
Det er for at vise vores forbruger, at vi er så meget mere en “bare” dyreprint, som vi har været kendt for. Vi vil med den nye retning vise nye produkter med et rent og afslappet udtryk, lavet i lækre materialer og forarbejdet i høj kvalitet.
Hvad mener du er den dominerende boligtrend lige nu – og hvad fortæller den om os?
Den dominerende boligtrend lige nu er botanik og natur. Efter en tid med mere “sort/hvide” hjem er det blevet tid til at tilføre
vores hjem planter, natur og et mere afslappet udtryk. Vi planter i hængende krukker, på vores vægge og tilfører vores stuer
store grønne planter. Måske det er en reaktion ovenpå krisen, som var grå og trist (og havde et mere minimalistisk udtryk) til, at vi nu ser mere lyst på verden og vi byder planter og naturen (det grønne / afslappede look) indenfor.

Der er kommet mange smukke stilrene træ-møbler ind i trenden som heldigvis passer utrolig godt til vores brand. Det var tydeligt
både i Paris og Milano hvor jeg lige har været på messer. Desuden så er vi som forbruger mere villige til at bruge flere penge på
god kvalitet og investerer i mere langtidsholdbare produkter.

www.danielstjerne.com
www.danielstjerne.com

Hvilket item er det, man bør købe, hvis man “blot” skal vælge ét fra jeres kollektion?
Av…den er svær for syntes, at vi har nogle virkelige godt nye ting… Blandt andet vores nye uldpuder, vores Moon lampe, de nye håndklæder, hør sengetøjet og ikke mindst vores smukke nye sengetæppe. Men hvis jeg virkelig skal vælge, så må det være sengetæppet. Syntes, at det er virkelig smukt og tilfører soveværelset lidt luksus, uden at det er for dyrt.

Hvorfor tror du vi danskere går så meget mere op i vore boliger, end man gør i mange andre lande?
Jeg tror, at det er en kombination af, at vi har en tradition for design og håndværk i Danmark og ikke mindst tradition for at være hjemme med vores venner og familie.Vi inviterer gerne hjem og holder middage /sammenkomster. I mange andre lande er der tradition for, at gå ud på restauranter og cafeer. Her bliver hjemmene næsten kun brugt til at sove i. Vores hjem er vores base, hvor vi vil gerne omgive os med smukke ting og samtidig har vi det med at ville”hygge”.  Det sker gerne med tæpper, puder,  levende lys mv. omgivet af dansk design, både gamle klassikere og nye items.

www.danielstjerne.com

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *