Jeg er træt af nuttethed. Mega-mega-megatræt af voksen-nuttethed. Her mener jeg ikke bare voksne kvinder med rottehaler, det er hvad det er, men af den der overfladepæne ting, vi kvinder ruller med. Hvis du har læst med her, i nogen tid, så ved du det.
At jeg ikke orker den lyserøde overflade. Jeg elsker pæne ting, søde mennesker, blomster og idyl. Det er ikke det, men nullermænd på størrelse med kattekillinger er ikke fremmede for mig, og det er underbukser på stuegulvet heller ikke. Jeg tror ikke på overflade, som andet end en rædselsvækkende advarsel om, at der gemmer sig et monster nedenunder. Jeg tror på sår og skrammer, huller, lapninger, og på at vi er nødt til at være dem, vi er for at være nogen. (Og hvis man længes efter at rydde op, og elsker den del af livet, så er det jo fint).
Men det har også en bagside:
Jeg blev en gang fyret for at rode for meget, og når jeg ind i mellem tænker tilbage på det, så forstår jeg det egentligt godt. Orden er mit blindspot. Jeg kan ikke finde ud af det. Og måske er det derfor jeg har gjort det til en filosofi. Det der med at rode. Her er mit skrivebord. Efter jeg har ryddet op. Jeg er nødt til at blive bedre til det.
Og, ja, jeg ved faktisk hvor alt ligger,
Selvom blomsterne er smukke, så fornemmer jeg stadig at du ikke er helt “i bund” efter min standard 😉 Der er vi jo heldigvis forskellige, men jeg kan ikke koncentrere mig, når skrivebordet er ved at flyde over. For nogen øger det kreativiteten at der sker meget visuelt, hvor jeg skal have rene linier, eller overflader om du vil, for ellers hæmmer det min kreativitet. (så kreativ som man nu kan være som jurist 😉 )
Men rod derhjemme er en helt anden snak.. Tænker med gru på al den lego der gemmer sig under sofaen efter Ninjago kampen igår..
Mit skrivebord kan slå dit skrivebord! jeg lever i bunker men ved også hvor tingene er. Nogle siger at det er tegn på en kreativ personlighed. Jeg ved det ikke.
Åh, for filen Julia, du rammer spot on igen!
Jeg er så enig i det du skriver, men bare så ekstremt dårlig til at efterleve det og jeg dunker mig selv oveni hovedet med det!
Jeg skal øve øve øve mig på de ting: På at være mig som den jeg er (med alt hvad det indebærer) for ellers er jeg jo ikke mig, men en kopi af “alle de andre”, øve mig på bare at være og ikke på at tænke 5 skridt foran hele tiden (og det er lidt sjovt, for et af mine yndlingscitater er faktisk Piet Heins “Om at leve i nuet” og jeg øver mig i det hver evig eneste dag) og på at være fuldstændig ligeglad med at der roder eller om nullermændende efterhånden er blevet så mange så de kan holde kæmpe fester i hjørnerne, for det er da så uendeligt ligegyldigt med de sk… nullermænd!
Tak fordi du mindede mig om det igen 😉
Stort kram L
Åh jeg bliver så glad af at læse dine blog posts Julia:-)
Kære Julia!
Jeg er så dit dimentrale modstykke, selvom det ligner Beirut hjemme hos os fra tid til anden. Men helt fundamentalt er jeg ordensmenneske. Og det der er spøjst ved ordensmennesker er, at de ELSKER sådan nogle som dig! Sjældent føler vi os hensat til mere hyggelige omgivelser end dem du har foreviget i ovenstående. Før jeg fik børn, og rodet derfor opstod helt af sig selv, kunne jeg finde på at prøve at rode (bare for syns skyld) inden der kom gæster, så jeg ikke fremstod mere skide-mærkelig end jeg er i forvejen!..
Prøv lige at tænk over det en gang. Jeg tror faktisk vi er same-same: vi er i en grøft, men hver vores :-).
Tak for et fint indlæg! PS: har faktisk netop selv skrevet et indlæg om rengøringsvanvid (eller damage control, vælg selv).
Jeg har det pæcis som ‘skøreliv’ herover. Jeg er et udpræget ordensmenneske – og trives bedst (kun?) når hjemmet, skrivebordet etc er oprydeligt og alt ligger på rette plads. Og det er nemlig finurligt at jeg samtidig ELSKER når folk har det lige modsat – jeg elsker at komme hjem i hjem hvor der roder og leves (der leves nu også ganske vel hos os, selvom vi (jeg) så ryder op oftere). Men den rod som er så stjernehyggelig og livsbekræftende hos andre er helt forkert hos mig. Og jeg ville sådan ønske at jeg var omvendt. Præcis sådan som mange rodehoveder ganske ofte siger de ville ønske, at de var i stand til mere orden.
For dælen, hvor er den buket smuk!
Jeg er ordensmenneske… jeg elsker smukt opryddede rum… Jeg får fred i sindet over det! Mit skrivebord er opryddet – faktisk kan du se på mit arbejdsskrivebord, hvordan min mentale tilstand er. Er bægeret ved at flyde over minder det om dit – og er det fint ryddelig, så har jeg det godt: det er her hvor jeg er helt sindssyg kreativ og hvor jeg laver den bedste undervisning. Hvis mit hoved er træt, ved jeg at jeg skal starte med at rydde mit skrivebord op – og glemmer jeg det, så husker min kollega mig på det! For så får jeg det bedre!
Så… ja, vores hjem er pænt opryddet og der er masser af plads, tid og lyst til leg, at være kreativ og leve… Som manden siger: når man generelt holder oprydt er det jo ikke noget specielt eller noget der tager tid.
Men det er jo det fantastiske ved mennesker: vi er forskellige og alligevel kan man sammen på tværs! (Hvis vi lige glemmer diverse religions-, kultureltbetingede og racebetingede krige)
Jeg tror forresten også på det med sår, rifter osv. – og Gør mit bedste for at leve livet under og over overfladen. Med makeup og uden!
Kære Sanne – ja, den er så smuk den buket – det er min kollega Nanna, der har lavet den. Jeg tror desværre, jeg må indrømme, at du nok har ret: Oprydning kan faktisk hjælpe. KH J
Cille – ja, ofte ville jeg ønske jeg havde det omvendt. KH J
Kære Skøre liv – jeg oplever faktisk IKKE at ordensmennesker oplever det som spor rart, når jeg åbner en taske og mit rod flytter ind. Men så vil jeg besøge dig i stedet… KH J
Kære Anja – du får et KYS
Kære Louisa – ja, det tror jeg virkeligt vi er nødt til – at være lige her, lige nu.
Kære Susanne! HVOR ER JEG GLAD FOR AT VIDE DET!
Kære CM – nej, jeg er ikke i bund, men jeg kender udfordringerne inden jeg rammer den…
KRAM
J
Der er ikke noget galt med rod, bare der er system i rodet og man ved hvor hvad er…. Jeg kan huske at en kær person engang ville hjælpe og havde ryddet op i mit rod på bordet, jeg ikke kunne finde det jeg skulle bruge. Så jeg siger altid lad mit rod være, jeg har overblikket 🙂