Hårtricks til krøller: 7 minutter tager det

Dette indlæg er sponseret af Lahme Kommunikation, fordi jeg har lært tricksne af en af vore kunder, som også laver det omtalte produkt.

I går tickede en besked ind på et andet indlæg, hvor en læser rykkede for et af de mange hår-indlæg, jeg har lovet gennem tiden, men vist aldrig har fået lavet. En af grundene er at der jo så skal være en, der har tid til at tage billeder af mig, og så heldig var jeg i dag, da min søde kollega Mette sagde ja til at hjælpe mig.( Og jeg skal nok få lavet nogle flere af dem her asap – især nu hvor Mette har ladet sig overtale én gang, så KAN det vel ikke være svært en anden gang…)

Når man har krøller, som jeg har dem, ved man at de lever deres eget liv. Det betyder at jeg ikke ved den ene dag om jeg har krøller den næste. Det afhænger af vejret, af den shampoo jeg brugte dagen før, af søvn, af natteroderi, men mest af alt af vejret. Derudover så er det heller ikke altid at alt mit hår krøller samtidig. Nogle gange er der baner, der ingenting vil, og andre gange har jeg nærmest en afro. I dag er en af de dage, hvor jeg næsten ikke har krøller men gerne vil have dem.

Så derfor: Her er er genvejen til at få styr på krøllerne på meget kort tid.

Sådan her så mit hår ud i morges – altså ikke vanvittigt mange krøller, men dog lidt.

2016-04-14 09.09.56

Vores kunde hh Simonsen laver nogle helt fantastiske krøllejern, som jeg har lært at bruge – rigtigt. Forskellen på deres og andres er at der er mange varmelegemer, som sikrer at varmen bliver fordelt meget hurtigt hen over den keramiske overflade. Og ikke kun hurtigt, men også ensartet. Jeg bruger krøllejernet sådan her i kruset / halvkrøllet hår, jeg ikke gør noget ved inden:

2016-04-14 09.10.49

Jeg holder på hårtotten indtil den bliver lun, og fjerner så jernet.

2016-04-14 09.11.01

Tricket (det vigtigste!) er så at holde 10 sekunder på krøllen inden du ruller den ud, så den kan nå at køle af og derved holde formen:

2016-04-14 09.11.26

I dag brugte jeg syv minutter fra jeg satte sticket i til jeg havde krøllet 7-8 totter, som er nok. Derefter giver jeg det lak – hh simonsens egen lak er virkelig god, men ellers brug hvad du har.

2016-04-14 09.15.00

Så roder jeg det rimeligt meget rundt, bruger tre store hårnåle, og så ser det sådan her ud:

2016-04-14 09.15.57

2016-04-14 09.16.42

Krøllejernet, som redder dårlige hårdage, er dette. Man kan købe det hos frisører og i Matas (hvis ikke det har det på hylden kan det bestilles hjem på en dag eller to). Det er virkelig en god investering, og det slider ikke på håret, da den keramiske belægning kan noget særligt: Nemlig lukke hårstråene.

7 kommentarer

  1. Altså, de krøller… Jeg er også udstyret med en del, og lærte på den hårde måde, at man bliver NØDT til at møde sit hår der hvor det er (jeg blev klippet som Limahl da jeg var 11, BIIIG mistake, I tell you!…). Mine krøller er dog sjældent fraværende, men flere frisuretips ville være helt i vinkel! Jeg takker på forhånd!

  2. Yay, der var det 😉
    Tak Julia, for det super gode indlæg – det skal jeg prøve det der 😉
    Kram L

  3. Hej igen Julia 😉
    Jeg ved godt at jeg nok har spurgt om det og fået svar før, men jeg har glemt det, så jeg spørger lige igen: men hvad hedder den neglelak du har på på billedet? Den er simpelthen så fiiin 😉
    Kh. L

  4. Waow!! Det – og DU – ser godt nok lækker ud med de krøller 😀 Og så så nemt!

    Tak for tip. Jeg glatter nemlig altid mit hår, fordi jeg ikke kan styre mine naturlige krøller. Denne ryger på ønskesedlen med det samme 🙂

    God weekend!
    Kh. Katrine

  5. Inspirerende indlæg, tak, ser gerne mere, også make-up eller hudpleje hacks! Jeg må skaffe det krøllejern, jeg har dog kun fald ikke så meget reelle krøller, så måske skal jeg have et andet. Det må undersøges! Er inspireret i hvert fald, god weekend!

  6. Hell to the YES!

    Skal kunden så ikke snart lave en giveaway på den der lille smarte badboy?

    PS – ville i øvrigt være rart, hvis der stod prisinfo på krøllejernet

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *