3 ting, jeg ville ønske jeg havde lært noget før

For en uges tid siden blev jeg interviewet til et projekt, som handler om læring. Her blev jeg blandt meget andet spurgt om der er ting, i mit liv, jeg ville ønske jeg havde vidst noget før. Ting, jeg har lært sent. Og der er faktisk virkeligt mange. Mange ting, som jeg ville ønske jeg havde fattet noget før. Både i forhold til venskaber, kærlighed, børn, liv, rummelighed, penge, sko og hår. Med andre ord: Jeg synes ikke jeg bliver færdig med at lære. Sokrates har efter sigende sagt at: Det eneste jeg ved, er at jeg intet ved. Det synes jeg lyder meget fornuftigt. Men her er tre ting, jeg gerne ville have vidst noget før, som er hyperkonkrete og ikke på nogen måde filosofiske.

  1. Husk at blive ved med at skrive i hånden. Det er for svært at lære igen, hvis man mister det.
  2. Når man koger ris, skal man først lade dem bulderkoge i et par minutter, og derefter lade dem stå med låg på gryden indtil de er færdige, på eftervarmen. Verdens bedste ris.
  3. Hvil inden man er træt. Hold ferie – gerne på forhånd. Det er sværere at indhente når man er i bund.

Hvis du har flere til listen, så kom endelig med dem, så laver jeg en greatest of-liste.

 

8 kommentarer

  1. På mit madlavningshold i ungdomsskolen kogte vi ris efter remsen ’10 min i kog, 10 min. under låg’. I dag koger jeg dem i mikroovnen 😉
    Og ellers – der er virkelig ingen andre end dig selv, der ser at du har en dårlig hårdag!
    Kh. Birgitte

  2. Det er en GOD remse @Birgitte!
    Og tak – nogle gange føles det altså som om man burde gå (mere) med cykelhjelm…
    Kram og glædelig torsdag,
    J

  3. En bordtennisbold i toilet kummen, når man har drenge i børnehave alderen. Så bliver der nemlig sjovere at ramme end at tisse ved siden af (og den flyder ovenpå i stedet for at blive skyllet ud for det meste). Nå ja, og så at man skal huske at bruge sit liv på det man er god til i stedet for det man er misundelig over at andre er gode til.

  4. Tilslutter mig 100% den med at skrive i hånden. Jeg havde en lang periode, hvor jeg faktisk slet ikke skrev i hånden, og det bliver både hårdt fysisk for arm og hånd, når man skal træne det op igen, og så bliver ens skrift bare også virkelig sjusket af det.

  5. At tænke før man taler.

    Og aldrig tænke før man taler.

    Og at bruge et decilitermål, når man laver ris. Så man ikke laver for mange. For de må nemlig ikke gemmes til dagen efter, for så er de farlige for dig.

    Og nå, ja – en sidste ting:
    At lade fis og frygt gå ind af det ene øre og ud af det andet.

  6. Stod faktisk i Lalandia tidligere i dag og tænkte over den læring jeg har gjort mig vedr. indkøb af badetøj, jeans og læderbukser. Køb altid mindst et nummer mindre 🙂 Må jeg i øvrig anbefale Hella Joof´s 10 gode råd i denne måneds Eurowoman – det er vildt så klog hun er..

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *