David Bowie er død, og jeg forstår det ikke. Der er mennesker, der på en eller anden måde er en del af vores fælles kulturelle arv, vores fælles forståelse af, hvad det vil sige at være her, nu, som synes uforgængelige, indtil de pludselig er væk. I fredags udgav han et anmelderrost album, Blackstar. Det var hans 69. fødselsdag og vist nok hans 27. studiealbum. Flere har skrevet det er et mesterværk.
Mit eget forhold til ham begyndte med Labyrinth (se billede ovenfor og nederst). Eventyrfilmen, der havde premiere i 1986, og var firserne på speed i en lækker pærevælling med musical og eventyr, romantik og “coming of age”. Hvis du ikke har set den, så gør det. Bowie var fantastisk, og jeg bliver nødt til at finde ud af hvor jeg kan opstøve den henne.
Senere mødte jeg fankulturen omkring ham hos min veninde Anja, som introducerede mig for Ziggy Stardust, og senere igen fattede jeg hvad han havde betydet i hele koldkrigsperioden, mens han boede og arbejdede i Vestberlin. Han kunne opsnuse eller flytte, eller måske endda påvirke, tidsånden på en måde som få andre; og nu er han væk. Hans arbejde står stadig, og det er her vi må genopdage eller bare opdage ham.
Det er trist. Synes der er en del store personligheder, der forlader os de her år…
Bowie var en legende i ordets mest bogstavelige forstand !! Labyrint kan lejes på TDC play…
Kære Cille; ja sådan har jeg det også. KH J
Kære HLR – 1000 TAK! KH J
Åh, hvor jeg elskede Labyrinth! Og havde i den forbindelse mit allerførste crush. Altså på David. Selvom han var bad guy. Men ufatteligt skøn. Suk. Jeg er også ramt af Bowie-tristesse!
Ashes to Ashes. …den mand var større end alt andet. Super intelligent og modig. Fik et chock da jeg så din mail. Vidste slet ikke at han var syg. Mit livs musik.
Bowie vil blive savnet… RIP <3 Han var soundtracket til hele min ungdom, nu bliver der stille i verden…
David Bowie og hans univers er en stor del af manges bevidsthed – det blev jeg bekræftet i på arbejde i dag, da alle på tværs af alder, stil, interesse osv var forstemte.
Labyrinth var også mit første møde med Bowie – og så er Space Oddity Sound track til min tidlige ungdom 🙂
Jeg synes, at Line Maria har helt ret. Min mor skrev i en sms: “min ungdom” om ham. Hun har ret, men han er også min ungdom. En af de fineste ting ved Bowie og hans musik var og er, at ingen generation ejer ham. Han har virkelig skabt et livsværk, der går på tværs af alder, køn osv. Ingen kan tage patent på ham. Det er ret smukt. Jeg blev simpelthen også så chokeret, da jeg hørte det i radioen i morges. Øv hvor trist.
Jared, The Goblin King var min barndoms favorit skurk. Han havde alt, hvad en skurk skulle indeholde – og var nok også mit første rigtige møde med David Bowie.
Jeg har lyttet til mange sange op gennem mine teenage- og ungdomsår – og nu et kærligt genhør med de gamle – og en nyopdagelse af hans seneste album; En smuk sidste iscensættelse ❤