Om ca 8 timer er uge ét slut. Så er det fyraften, og hverdagen er sat ind med Disney Sjov som værdig afslutning.
Jeg er kraftig modstander af rutiner. Af regler. Af det der med at beslutte sig for at nu må man ikke røre en vingummi før pinse, eller den slags aftaler om at man aldrig nogensinde drikker et godt glas vin på en hverdag igen. Jeg er imod slankekure, regimer og alle former for kost-tvang. Jeg afskyr det. Men nu… (pyha…), nu er jeg muuuuuuhligvis ved at sande, at rutiner ikke er så dårlige endda…
Jeg har jo haft nogle ret indædte ambitioner om at gøre hverdagen bedre – og om at 2016 skal blive et år, hvor jeg gør hvad jeg kan for at byde brokkeriet, den blå tone og hverdagstrummerummen trods. Jeg holder fast, og jeg synes faktisk det er gået så godt. Det er lykkes mig at stå op mellem halv seks og seks fem dage i træk. På trods af natteroderi, unger der turnerer fra seng til seng, og fjerner ens dyne, hovedpude og ind i mellem også kampgejst fra midnat til fem hver evig eneste nat. Men jeg er stået op. Og værre endnu: Jeg har trænet hver eneste morgen. Enten løb (iført refleksvest som Elias har fået udleveret på sin skole), termoundertøj (indkøbt i dyre domme i Matas), elefanthue (“lånt” af Sofus og kraftigt udviddet)), eller en slags hjælpeløs gymnasitisk rutine på badeværelsesgulvet. Og det virker!
Rutinen virker. Det med at jeg ikke har en indre kamp om at trykke på snoozeknappen 18 gange, fordi jeg har LOVET mig selv at stå op, og løbe ud i vinternatten. Jeg stiller ikke spørgsmål ved det. Jeg er i denne uge blevet et umælende får, der uden at tænke selv, kravler ud af sengen og ned i termoundertøjet og løber i 25 minutter. Jeg fatter det ikke. jeg kan knap nok kende mig selv. Og det værste er: Jeg har det SÅ godt med det. Dagen bliver faktisk bedre og jeg har mere energi, selvom det byder enhver logik trods.
Så måske. Måske er rutinerne genvejen til at få det sjovere og gladere i 2016. Måske er jeg bare i en undtagelsestilstand og har ikke fattet endnu, hvor hæsligt det er det, at være midt i hverdagen. Men lige nu – lige nu virker det, og jeg er glad!
Hvor er du sej!
Hvis ikke du kender Stræk & Bøj strikshorts i uld, så kan de anbefales til vinterløb – jeg tager dem uden på løbebukserne (det er ikke kønt, men det er varmt :-)) http://www.straekogboej.com/ballet/ballettoj-til-voksne/shorts/strikshorts-i-uld-3925.html#.Vo9_6k3ruUk
Oh my… jeg er imponeret. Og lidt skræmt 😉 god fredag. Kh. Birgitte
Det er da for vildt! Sender dig en imponeret tanke her fra sofaen . Oppe kl.5.30 – det ville aldrig kunne ske for mig. Kun hvis jeg havde været oppe hele natten. Går du så i seng kl.22? !
God vind! Og godt nytår.
Hvor sjovt, jeg har haft samme oplevelse. Jeg har været en indædt modstander af rutiner og regler. Når jeg gik rundt som studerende i Århus, sørgede jeg for at fare vild, fordi jeg tænkte eventyret var derude – og tjekkede altid opslagstavler. Så fik jeg børn – den første kom for 11 år siden, og oplever at rutiner gør livet lettere og giver plads til spontanitet. Morgenen er helt faste rutiner, der gør at børnene kommer glade ud af døren, og jeg er mindre stresset.
Jeg er gymnasielærer – og har med tiden vænnet mig til at udlevere et program til eleverne inden timen. At jeg nøje har planlagt, gør at jeg kan fravige – og de faste klasseregler og rutiner oplever eleverne som tryghed, der gør, at de tør kaste sig ud i fordybelsen af en tekst. Når det er sagt, har jeg stadig en indædt modstand mod at genbruge gamle forløb, og med stramninger og besparelser skal jeg nok lære det også, så jeg kan frigøre tid til nærvær med eleverne.
Gav det mening? Kh Dorthe
Tillykke med løbet – det er dælme flot!! Stor applaus herfra. Jeg finder på en gang rutiner dræbende, men på den anden side har jeg opdaget at netop rutiner frigiver en masse tid,/overskud/frihed til at være spontan og hyggelig ved siden af – i en ellers let uoverskuelig dagligdag. Simpelthen fordi der er ting rutiner tager over på – og som jeg derfor ikke behøver at ‘forholde’ mig til. Fx får jeg decideret lange patter af madplaner – men lige nu med små børn, giver de uendelig frihed (både mentalt og tidsmæssigt) i familien – så der er tid til alt muligt andet spontant og noget som giver os mere glæde end panik-agtige netto-besøg klokken kvart-i-spisetid. Og de (altså madplanerne) er jo heller ikke så faste, at de ikke kan overrules af pludselige indskydelser. Men jeg forudser, at lige præcis madplaner ryger ud til højre, når familiens behov (læs: små børn) ikke længere er afhængig af det niveau af planlægning.
Rutiner er både gode og dårlige, men for at de skal være gode, skal man bryde dem ind i mellem, så hjernen ikke sløves. Siger de kloge. Men det er godt sålænge poderne er små. I mange år løb jeg rundt om alle søerne hver morgen ca. samme tid som dig, Julia. Jeg ELSKEDE det!! Men så fik jeg en knæskade i forbindelse med noget marsthontræning, og knæet er aldrig kommet til at virke igen. Øv. Jeg fik faktisk at vide, at det sandsynligvis skyldtes, at jeg altid løb den samme vej rundt om søerne. De hælder nemlig en lille smule, selvom det ikke er så tydeligt. Så ved du det, i hvertfald vanen med at løbe den SAMME tur er IKKE sund…..
Rigtig god weekend!
Kære Mor-Monster – TAK for dén advarsel. Det er jo helt tosset! Jeg kommer ALDRIG til at have stamina til at træne mig op til noget så vildt som et marathon, er jeg bange for. Jeg har uanede mængder af respekt for dem der kan. Foreløbig er jeg helt latterligt stolt af overhovedet at komme afsted. Det er jo nattesort mørke… Jeg håber dit knæ er ok igen?
Kære Cille – jeg venter spændt på hvad der sker, når ens unger er ude af den fase, hvor planlægning styrer alt. Meget spændt. Jeg kan faktisk nærmest ikke forestille mig det. Og jeg HADER rutiner. Af princip, men lige nu kan jeg også se at hele livet bliver lettere, når jeg læner mig op ad dem.
Kære Dorthe, Det giver totalt mening, og dine elever er så heldige at have dig. Jeg husker stadig min egen gymnasietid, hvor de fleste lærerer kørte alt på repeat, og man kunne låne andres noter fra timerne fem år tilbage og de virkede stadig… Men ja, rutiner virker vist i et børnefamilieliv – jeg har bare været lidt for længe om at overgive mig,.
TAK Susanne – jeg er glad hver dag, hvor det lykkes,
Jeg pisser i bukserne af grin @Birgitte – jeg er også skræmt!
TAK for tip Maya! Sådan en god ide!
Kærligst
J
Er SÅ glad for, at jeg ikke er den eneste mor, der løber rundt i mit barns refleksvest 😉 🙂
Hej Nanna! Nope – vi er flere! Kram J