Hvem har ansvaret for, hvor sunde vi er?

Information bragte i denne uge en kronik om sundhedsformidling til børn. Om hvordan vore børn tudes ørerne fulde med at man skal være sundere for at undgå at blive syg. Du kan læse kronikken her. Kronikøren mener at sundhedshysteriet skader vore børn, og det fik mig til at tænke, for der er virkeligt pres på for ikke at træde ved siden af: De skal spise det rigtige, bevæge sig på den rigtige måde, og ikke sidde foran skærmen i et digitalt samfund alt for længe. Vore børn skal forholde sig til fedtsyrer, til kulhydrater og i al den sundhedsiver sker der også meget tidligt en placeruing af kropsbevidsthed hos de små drenge og piger, som jeg for mit vedkommende må sige, at jeg synes er bekymrende. Små piger tænker over om de er for tykke eller tynde inden de har sendt invitationer ud til deres otteårs fødselsdag, og drengene gør det samme og diskuterer om Wolverines sizxpack er virkelig eller ej. Sundhed er lig med at være slank, og slank er lige med at være succesfuld. Sygdom er i stigende grad også blevet vores eget ansvar, og hvis nogen får cancer får de også spørgsmålet om, hvor meget de har røget. Vi er nådesløse efterhånden, og ja, en del af ansvaret for vores sundhed er vort eget, men så er der også generne, de gener, vi har fået med i rygsækken hjemmefra. Der er miljøet, vores bolig, vores sociale placering i samfundet og alle mulige andre ting, som ikke kun er vores eget personlige ansvar. Jeg synes helt ærligt, at børn skal vide noget om godt og skidt, men jeg synes også at de bare skal have lov til at være børn, og til at spise en kridhvid bolle med tandsmør uden dårlig samvittighed. Og nu jeg er ved det – så synes jeg vi alle sammen skal lade være med at give os selv og hinanden 110% ansvar for, hvad livet giver os. Vi må have en lillebitte smule elastik i vores selv-straffen. Også så vi kan nyde boblerne, marcipanen og den fede julemad uden at piske os selv til blods med gulerødder hele januar.

8 kommentarer

  1. Godt indlæg! Selvfølgelig skal vi spise/leve sundt, men med til et sundt liv fuld af livsglæde hører også nydelse – uden efterfølgende dårlig samvittighed. Som med alt andet gælder det også her om at finde den gyldne middelvej .-)

  2. Så sandt! Hvad med at tale om hvordan vi ellers har det? Om vi er glade, trygge, rolige, en del af et fællesskab osv…

  3. Jeg lukker ørerne for jeg stoler på mine sunde fornuft og indtil nu har mine børn det fint. De er hverken allergiske eller andet. Det er meget lidt syge så noget rigtig må jeg da ha’ gjort. Vi spiser både pålægschokolade, hvidt brød og hotdogs her i huset. Uh, faktisk får mine børn også cola, chips og fredagsslik – shoot me! Jeg bliver så træt så træt og slukker fjernsynet når vi forældre hele tiden skal ha’ af vide, hvad vi nu gør forkert, kan gøre bedre eller skal stoppe med at gøre. Gode råd er fine og man kan sorterer men løftede pegefingre (og dem er der frygtelig mange af) kan jeg ikke så godt med. Jeg respektere, hvad folk vælger om det er økologi, vegetarisk, ingen slik you name it, bare de ikke fortæller deres valg er det eneste rigtige. Vores børn ved godt, hvad der er sundt og usundt. De beder oftere om en frugtskål end en chokolademad så igen må jeg vist gerne klappe mig selv på ryggen:)

  4. Kære Julia!
    Som du ved, sætter jeg en ære i ikke at leve op til de sindssyge krav, som tilværelsen sprøjter ud i hovedet på os. Når alt drejer sig om at købe fuldkornskammerjunkere til den økologiske koldskål går jeg totalt i den modsatte grøft. Jeg skider i dén grad på det, og jeg tænker, at mine Poder overlever alligevel. Så får de bare et ekstra kys i stedet – det prøver jeg i hvert fald på…….
    Kærligst Mor-monsteret fra Skøre liv.

  5. Selvfølgelig har den enkelte et ansvar, men jeg mener at der fra politisk side kunne gøres en del for at gøre det sundere mere tilgængeligt for ALLE ved feks af fjerne momsen på frugt og grønt, og omvendt sætte priserne på de usunde ting MEGET i vejret. Det er nemt for den vellønnede, velinformerede og interesserede del af befolkningen at pege fingre af andre (der ikke er lige så sunde som dem selv!) Selvfølgelig har alle et ansvar selv, men hvis feks en enlig kontanthjælpsmodtager med tre børn skal vælge mellem det dyre, økologiske og sundere brød og et billigt industrifremstillet toastbrød så ved jeg godt hvad hun er NØDT TIL at vælge. Så det handler BÅDE om egne valg, men også om forskellige muligheder og ulighed i sundhed!
    I øvrigt er det sjovt (eller skræmmende om man vil) at tænke på hvordan normerne har ændret sig; jeg er født i 1974, min bror i 1976. Vores forældre var – selv dengang – unge forældre. De var meget flippede og røde, vi blev bla taget med til fester hos deres kollektivvenner, og hvis vi blev trætte fik vi en madras og et tæppe og kunne ligge og sove i det samme lokale hvor der blev festet – og både drukket og røget det ene eller det andet – og det var meget normalt dengang. Hverken min bror eller jeg er blevet kriminelle eller på andre måder ikke-fungerende i samfundet, så måske skal man først og fremmest bare slappe af og huske på at bare der er nærvær og tryghed så kan børn klare det meste 🙂

  6. I min optik, sker der det, at vi bliver frataget ansvaret. Og den fratagelse går begge veje. Politikernes ønske om at strømline et samfund, hvor ingen koster penge, samtidig med at vi topper de barometre, der kan måles. Det lykkeligste land, det bedste velfærdssystem osv.
    Men samtidig også vore egen ladhed.
    Ja, man skal fjerne momsen på de dyre varer (jf. indlægget fra Rie). Men den moms bliver ikke fjernet, hvis vi ikke som forbrugere viser med vores handlinger, at vi vil noget andet. Indtil den bliver fjernet og indtil, økologi fx er lige så billigt – eller billigere – end konventionelle varer, så er det lige så meget vores eget ansvar at prioritere vores indkøb. Fx tage flere kødfrie dage, så der bliver råd til at købe økologisk. (Jeps, jeg er partifarvet her – men det er svært at argumentere for, hvorfor det skulle være en dårlig ide).

    Vi er NØD til at gribe i egen barm. Vi er nød til at handle selv. Jo mere, vi lader os skræmme – jo mere bliver vi skæmt fra alle sider. Skal man gå over i den anden grøft og blive asketisk? Nej. Men jeg er eks. nød til at gå ud over mine egne grænser, så jeg viser mine unger, at kroppen er min egen. At ingen skal fortælle mig, hvordan den skal se ud og gøre min mor-mave til et smukt symbol på dem. Og de forstår det godt. De ved godt at mors mave er løs og slasket fordi, de har ligget derinde.

    Det er top skræmmende, at vi har gjort vores børn små voksne, der skal forholde sig til kroppen, når det eneste de burde forholde sig til er om deres tissemand kilder, når de gynger eller hvornår der kommer flere vingummier i slikskålen. (og må man egentlig skrive tissemand, der kilder, når man er mor – ÅH gud. Det er en HELT anden kropsforskrækkelsessnak).

    Nå. Julia. Endnu et vigtigt indlæg. Lad os starte et netværk af kvinder, der siger stop. Ikke: nu har vi fået nok. Men stop. Stop for kropsforskrækkelse, nøgenhedsforskrækkelse og vigtigst af alt: Stop for frygten for døden. Ingen frygt har nogensinde skabt liv. Kun stoppet muligheden for at leve.
    Kh. C

  7. Det er spot on et kæmpe problem, når man involverer børn direkte i egen sundhed. Sundhed, forebyggelse og sygdomsangst hører ikke et børneliv til. Det må være mit ansvar som forældre at sørge for de basale ting: Tryghed, mad på bordet, kærlighed, omsorg. Jeg synes, det er et alt for stort ansvar at lægge pp børn, at skulle forholde sig til hvede eller gulerødder. Det giver kun angst og mindreværd. Ikke bedre mennesker. Jeg er nok med på den vognen af mennesker, der er trætte af, at sundhed skal fylde så meget H.E.L.E tiden. At alt skal vejes op i mod det sundhedsmoralske kompas. Så vigtigt må mad ikke være, hvis ikke man mangler det. Så vigtigt må kun andre mennesker, lykke, godhed og kærlighed være.

  8. Kære Alle, tak for at vende dette sammen med mig. Og tak for kloge, gode input – ja, momsen på det sunde skal væk. Og ja, det gode liv burde handle om, hvordan vi er sammen og med hvem! Kærligst J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.