Er julen feminin?

Herhjemme har december endnu ikke helt nået at folde sig ud. Og allerede her nærmer vi os en overdrivelse.

Vi har et kalenderlys stående, og to rudolf-figurer, men så er vi så heller ikke nået længere med julen. Nissen er flyttet ind på bagtrappen, og vi læser Villads fra Valby holder jul hver aften. Men i år har jeg hverken nået kagerne, konfekten eller den der adventskrans, som jeg ikke kan huske om jeg nogensinde har nået til tiden. Det er ikke fordi jeg ikke vil. Heller ikke fordi jeg ikke synes det er hyggeligt, men mest bare fordi december går så pokkers stærk. Vi har travlt på arbejde i december, og der er en god omgang arrangementer, jeg også gerne vil deltage i, på skolen, på fritidshjemmet, i børnehaven og så videre, så I år har jeg ligesom lagt ambitionerne på hylden, og fortalt familien at DE er VELkomne til at pynte op. Jeg har gjort det uden at savne julegrenen eller kravlenisserne, så det er virkeligt ikke som om jeg er død af dårlig samvittighed eller ved at få hikke i ren og skær selv-skuffelse over julemanglen. Den er simpelthen ikke flyttet ind endnu. Jeg skal så også sige at ingen af mine lækre samboer ser ud til at savne noget; de har faktisk ikke nævnt manglen på kranse med så meget som en stavelse. (Og her har jeg så ikke overblik til at finde ud af om det er god eller dårlig opdragelse af Elias og Sofus). Men så slog det mig… Er julen feminin? Eller er vi kvinderne sådan nogle, der har behov for bestemte traditioner i højere grad end mænd? SER mænd ikke fraværet af gran? Eller rager det dem langsomt? Forventes det at vi kvinder er  sådan en slags juleministre, eller borgmester i juleland, hvor hele ansvaret for julen ligger hos kvinderne, mødrene, damerne, os. Er det ikke mærkeligt? Er julen feminin?

13 kommentarer

  1. Jeg ved ikke om julen er feminin. Men herhjemme er jeg juleminister simpelthen fordi jeg elsker jul! Og er måske lidt til gertrud sand-siden. Men resten af året er her bare så ‘rent’

  2. Så en dokumentar der viste at mænd og handyr (!) kun gør det allermest nødvendige og kun i allersidste øjeblik. Jeg genkender den tendens og julepynt er én af de ting som mænd ikke føler sig kaldet til at gøre, men måske i allersidste øjeblik?

  3. Tror klart at vi kvinder oftest juler mest, herhjemme er jeg Gertrud Sand, men iår hvor jeg har prøvet på at begrænse mig falder der dog en del kommentarer fra det andet køn…..

  4. Hos os er det mine drenge, der beder om at få julepynten taget op fra kælderen (jeg er ikke selv særlig stort jule-menneske). Så går de amok med pynt. De har selv plaget om et træ, selv slæbt det hjem og selv pyntet det i går.
    Kh. Birgitte

  5. Hej Birgitte B! dét er virkeligt dejligt! Sejt at de ligefrem selv henter træet. KH J

    Hej Pernille – ja, så “mangler” julen vel lige pludselig? KH J

    Hej Birgitte – det er edderøvme interessant. Og virker meget genkendeligt. Kh J

    Hej Cille – den følelse kender jeg godt; at det hele er så rent og ordentligt… KH J

  6. Julen er helt klart feminin!! Det er jo det der med det visuelle… Og mænd gider det helt klart ikke, og SER det ikke på samme måde. Min mand gør i hvertfald ikke. Jeg skal sige “Se! Der er kommet nisser op!”, før der kommer et “Hmmm” tilbage fra ham. Ungerne har spurgt, om vi ikke skal ha’ juletræ i år. For jeg er nemlig også bagud! Også synes faktisk det er lidt synd, at al den hjemlige julehygge bliver udliciteret til andre institutioner, som pludselig har overtaget det, som vi en gang selv havde hånd i hanke med…. Er det kun mig, der synes det???
    Kærligst, Mor-monsteret.

  7. Interessant observation! jeg tror du har ret. Har pyntet lidt op med lidt pæne ting på trods af mandens ligegyldighed!

  8. Kære Susanne – det lyder som den rigtige vej at gå.. KH J

    Kære Mor-Monster – det har jeg slet ikke tænkt på! Men måske har du ret – på den anden side er hyggen vel også med til at gøre den onde vinter mindre ond i skolerne og institutionerne. KH J

  9. Jeg tror også overvejende, at det er kvinder der går op i oppyntningen af hjemmet, men hos os er eet dog omvendt! Min mand går rigtig meget op i det, og han er bedre til at lave juledekorationer end mig! 🙂

  10. Hos os står der ikke mor på julen. Træ, lys og bagning står min mand for. Det er også træ på selvhenter-måden og med hjemmelavet fod og den slags. Jeg står for de fleste gaver, men det er også mig, der står for penge i det hele taget, så det giver lidt sig selv. Jeg tror ikke julen som sådan er mere feminin. Jeg tror bare, at de fleste voksne mænd (stadig) er vokset op med en mor, der var hjemmeminister, og derfor ikke har tradition for at tage den del af ansvaret.

  11. Her hjemme er det min mand og mine to drenge, der har pyntet op. Ligesom sidste år. Og mig, der glæder mig til at få det hele ned igen. Undtaget juletræet. Det er smukt.

    🙂

  12. Ja, det er den! Jeg læste indlægget i går. I går aftes, før en(dnu) en juleafslutning for et barn, sagde min mand at “nu!” skulle vi pynte når vi kom hjem. Ja, sagde jeg, tag du bare kasserne frem, så gør vi det. Sjovt nok hænger der ingen stjerner i vinduerne i dag heller.

  13. Kære Jytte; det er jo faktisk rigtigt sødt og sjovt. Men ja, det er os, der sidder på julen. KH J

    Kære Cristine, Hvor er det bare dejligt! KH J

    Kære NanO, hjemmeminister, det er et godt ord, og ja, jeg tror du har ret. Vi der har børn må sørge for at vise, hvad der i øvrigt er plads til i et godt familieliv – også at alting ikke kun kan gøres på en måde. Kh J

    Kære Johanne – det er nemlig det, det handler om; at skabe rammer for at man kan dyrke sine talenter, hvad end de måtte være. Kh J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *