Ugen her har ikke været for børn. Som i slet ikke. Den har været god og sjov, men det har – som du ved – været november på den grumme måde, og jeg har glemt, hvor afskyelig dårlig jeg er til denne form for vinter. Jeg har en svag erindring om at jeg er god til frostklare morgener og hvidt snedrys, men det kommer ikke bag på mig, hvis det heller ikke passer.
Jeg holdt to foredrag og et enkelt oplæg i går; det sidste foregik i Fredensborg sammen med de sødeste og sjoveste publikummer. Nogle gange er man altså bare virkelig heldig og så bliver sådan en aften et hit. Der var fuldt hus, hvilket altså er med til at gøre det til en fest. Det modsatte er når man står et sted, hvor der sidder 60 mennesker men korslagte arme og venter på at de kan finde noget at blive sure over. Det findes også! Så er jeg fuldkommen smadret når jeg går der fra. Men det i går var sjovt, og det satser jeg også på at næste uge i Horsens bliver. Hvis du vil være med, kan du klikke her.
I aften skal jeg til julefrokost med hele mit fantastiske hold – og i den anledning poster jeg senere den lækreste juleopskrift som denne dygtige dame har lavet til os herude.

God fornøjelse med julefrokost. Her har også været en noget hektisk uge, så tror fredagen ender med en god gang afslapning på sofaen 😉 kh. Birgitte
Tak Kære Birgitte – det er heldigvis med mine søde kollegaer, så det bliver ikke en af de aftener, hvor man skal tage sig sammen i ét væk. Jeg håber du kommer til at ligge godt i den sofa! KH Julia
Totalt count down til november er slut! Du har fortjent en skøn julefrokost og en solid brandert! God fornøjelse fra mig 🙂
Ej, hvor ærgerligt. Manden skal til koncert i Skanderborg på torsdag. Øv. Havde slet ikke set, at du kom til byen. 🙂 Kunne ellers have været fedt at høre dit foredrag, og jeg ville helt klart ikke sidde med korslagte arme.
Rigtig god weekend, jeg glæder mig til at se og høre dig i Horsens på torsdag.kh. Pernille
Ej hvor fedt, Pernille! Det er altid en gave, når nogen herinde fra kommer.
KH
J
Hej Bitten! Øv – jeg mangler stadig at møde dig i virkeligheden. (Til alle jer andre – Bitten er med i Blogbogen). KH J
TAK skøre Liv! Håber du har nydt en dejlig weekend, KH J