Om at puste ud & Blive lukket ind

Tømmermænd. Det er vist det jeg har. Sådan nogle som børn har når de har været til vilde fødselsdagsfester hele weekenden, og ikke har nået at kigge ind i en væg. Den slags, parret med den slags man får af for meget hvidvin om aftenen o for lidt søvn om natten. Jeg har snakket, talt, hygget og interviewet virkeligt mange mennesker (jeg tror nok jeg fik det til 16 – men det lyder også fuldkommen vanvittigt, så jeg må lige tælle efter igen), på tre dage. Alle dygtige forfattere og skribenter, og alle folk med den slags personlighed, der synes at strømme fra dem i vandfald. Jeg har talt med Adda Djørup om essensen af poesi, med Tobias (ja, dén Tobias), om hvad der gør en god kage, og hvad hans yndlingsingrediens er (en slags frugt, jeg aldrig havde hørt om), med Anne Laxholm om Flid og Kærlighed, med Kristina Aamand om kulturmøder og leverposteg, og med Lars Mytting om at bære en historie med sig i 35 år. Jeg har talt med den vidunderlige Emma Healey om demens og Elizabeth er forsvundet, med Caitlin Moran om humor, kvindelighed, kunsten at blive voksen, og om virkeligt mange tissemænd. Med hende talte jeg også om vigtigheden af at huske at litteratur for kvinder er andet og mere end 50 sider af grå, der handler om at få smæk i klitorissen med en hårbørste. Jeg spiste middag med den fine dame og jeg har sjældent oplevet sådan et menneske. Hysterisk morsom, lynende intelligent og fuld af overskud. Jeg har talt med mange, mange andre kloge og fine mennesker, og jeg sidder nu tilbage med tømmermænd af alle slags og en ny uge på vej. Og taknemmelighed, for tænk hvis jeg havde vidst at det her skulle blive en del af et efterår, da jeg var 12 år og mest tænkte at bøger var en måde at slippe væk på – tænk, at man også kan blive lukket ind med bøger.