Efterår, udflugter og storfamilien

Der er ikke ret meget der betyder helt så meget for mig, som familien. Og at man selv kan vælge den. I den selvvalgte storfamilie er der venskab, nærhed og rummelighed, og mulighed for at se verden fra flere sider og stadig holde mere af hinanden end godt er. Ikke at vi så verden fra flere sider i efterårsferien, men tre dage på Langeland, hvor Bedste Karen kommer fra, sammen med Johan, ungerne, min søster Anne-Sophie og hendes mand, samt Bedste Herself og ikke mindst: Sofus og Elias “bonusbror”, Alfred, bedstevennen siden før Elias & Alfred kunne råbe “expelliarmus” og lade sig falde i græsset, beviser det bare for mig igen: Man bestemmer selv, hvor stor en cirkel skal være, og min må gerne være stor og åben.

Det var virkeligt hyggeligt. Noget med at gå lange ture, se lidt, spise meget, drikke varm kakao og lokke Moster Anne-Sophie til at bage vafler flere gange. Helt stille og roligt, og efter seks uger, hvor ungerne, Johan og jeg ikke har haft en weekend, endsige to hverdage sammen i streg, var denne tur virkeligt tiltrængt. Og så kan Langeland anbefales som smuttur. Der er smukt og yndigt, og noget at se på. Jeg smækker et par indlæg op her på bloggen i det nærmeste dage.