Jeg har den ikke helt i disse uger. Balancen. Jeg har måske heller ikke lige frem planlagt efter at skulle have den – måske fordi jeg ved at det aldrig rigtigt er muligt. For i det her liv, jeg lever med en virksomhed, som ikke mere er SÅ lille endda, en mand, der har to jobs, og er på tourné for tiden, er det noget med at vi arbejder i hverdagene og i weekenden. Jeg er faktisk nået dertil, hvor jeg printer et skema ud hver uge, så vi kan finde hinanden, og ved, hvem der gør hvad. I alt det er ungerne omdrejningspunktet, deres aftaler, planer og behov (for lektielæsning, lego-leg og stille tid) og alligevel savner jeg dem.
Elias sagde til mig, da jeg lagde ham i seng i går: Efteråret er dit og fars travleste år, men I skynder jer altid hjem. Jeg blev simpelthen så rørt – for ingenting går de unger forbi, heller ikke at vi elsker dem, og det vi laver. Men ja, vi har travlt.
I sidste uge havde jeg én dag hjemme i København, og i denne uge har Elias ferie, så vi smutter på familietur alle fire sammen med min søster, svoger og Bedste Karen i løbet af ugen, og jeg glæder mig helt sindssygt. Til varm kakao, langsommelighed og lange stræk udenfor. Der er noget med den der balance mellem ude og hjemme og travlhed og ro – vi har den, mere end nogensinde før, men når jeg sidder her på en søndag og savner varm kakao med Sofus, fordi jeg sidder i et tog, og de andre er hjemme, så savner jeg at balancen tippede mod søndagen og jeg savner dem. Og så på den anden side: Jeg er en gammel cirkushest, og glæden ved at lave det jeg brænder for, kan jeg simpelthen heller ikke undvære i mit liv. Man kan faktisk godt få det hele – bare ikke altid præcis samtidig.
Natten til i går kom Johan hjem klokken fire fra et spillejob, lørdag morgen stod vi alligevel alle fire i Zoo, og det var absurd hyggeligt – der var næsten ingen mennesker, og det var lidt som at have det hele for os selv, selv udsigten fra ZOO-tårnet:
Fredag morgen hoppede jeg i det her vand i Sønderjylland – det var absurd koldt – så koldt at jeg ikke kunne mærke mine fødder og lægge (man skal åbenbart ikke stå stille i iskoldt vand og tage sig sammen) i et par timer efter:
Vandet ligger ved Ballebro Færgekro – et skønt badehotel, hvor jeg havde den store fornøjelse at holde foredrag om forbruger- og kommunikationstendenser for en fyldt sal aftenen inden:
Bortset fra en tur til Sønderjylland, har jeg været i Svendborg og en tur mere i det jyske i sidste uge, men jeg har faktisk også nået at smide stilletterne og forkæle mig selv med skumfiduser (når jeg kalder dem Skum-Du-Fiser dør Sofus lidt af grin), blomster og magasiner:
Og lidt pinterest-overspringshandling, hvor jeg sjovt nok hæftede mig særligt ved dette meget relevante skilt:
Sikke en klog kommentar fra Elias 🙂
Tænker dog for tiden en del over citatet ‘der er ikke nogen, der sidder ved sit dødsleje og tænker – bare jeg havde arbejdet noget mere’. Jeg har nemlig svært ved at finde den balance for tiden. Kh. Birgitte
Hej Birgitte – jeg tror det kommer rigtigt meget an på, hvad arbejdet er – og hvor på listen det er over ting, man holder af – jeg er helt utroligt glad for mit arbejdsliv, og har jo fedtet hele familien ind i det, så jeg vil på ingen måde undvære det. Og så tror jeg desuden at balancen skal ses i løbet af det store træk, ikke bare et par uger… Og dengang jeg for fem-seks år siden var i tvivl, lagde jeg planen og arbejdslivet om – det krævede mod og tid, men det virker nu. Ikke at du måske kan bruge det til noget, men der ER (nødt til at være) en måde at få det til på, så hverdagen er god og man er glad – er jeg sikker på. KH J
Jeg tror for dig, at det giver helt god mening, fordi det ikke er et arbejde du har (forstå det ret), men mere et livsprojekt. Som du selv siger, er hele familien med. Tror det er sådan for mange iværksættere. Dog meget anderledes for os ‘kontorslaver’. Jeg elsker mit arbejde (for det meste), men kan mærke at hvis det tager for meget overhånd, så kommer familien i anden række og stressen banker på. Vil dog sige at jeg generelt er glad og tilfreds med livet, både familien og arbejdet. Kh. og god søndag. Birgitte
Jeg tror du har ret. KH J
Det virker da, som om der er klart balance, for ellers ville Elias ikke sige sådan. Det er da en kommentar der viser en dreng der klog og hviler i sig selv. 🙂 ( og mærker jer forældre)
Du er eddermame for sej!:-)
Kære Julia.
Igen igen, tak fordi du deler dine tanker med os og hvor er det igen igen et skønt indlæg;0) Efterårsferien kom, for mig, lige i rette tid til at kunne holde balancen og jeg glæder mig til at kunne forkæle mand og børn med god tid og hjemmebag. Planen er også at tage mig tid til en god bog…. Ih, uge kom bare an.
Kram fra en som også er glad for sin hverdag…
Jeg havde fornøjelsen af at være med til dit foredrag på Ballebro Færgekro og hold da op hvor var det fantastisk og interessant… Virkelige guldkorn og ord fra hjertet der kom ud af din mund.. Det var en dejlig oplevelse, som har beriget mit i ellers så oplyste jeg 🙂 Mange tak for det !!!
Kære Julia –
Elsker dine ‘Liv-sider’. Ja, de er fantastisk, ungerne, og heldigvis er verden fuld af mangfoldige og dog alligevel helt normale og skøre familier :-).
Rigtig god efterårshygge fra mig!
Skøn unge Rikke J