I lyset af alt det andet der sker i verden, er dette måske en lille ting.
Og så igen.
For at føde vore børn i nogenlunde ro og mag, er vel ikke en lille ting, og slet ikke i et velfærdssamfund. Jeg har ikke styr på statistikkerne, men så vidt jeg er orienteret er der flere og flere kvinder, der ender med et akut kejsersnit, når de føder. Der er flere kvinder, der sendes meget tidligt hjem fra hospitalet (vi taler ganske få timer), efter de har født, og flere børn, der kommer tilbage med deres mødre, fordi amningen ikke fungerer og børnene taber vægt.
Her på bloggen og ude i virkeligheden hører jeg også flere og flere historier om kvinder, hvis fødsler ikke har været hverken gode eller rolige. I lyset af det, synes jeg at denne nyhed er grotesk. Af den tidligere regering blev der afsat 250 millioner til at forbedre forholdene på fødegangene. Af de penge skulle 35 millioner have været blevet brugt i år. Dem har den nuværende regering strøget i følge DR.
Jeg mener ikke dette handler om, om du eller jeg har haft en god eller en dårlig fødsel, om du eller jeg har noget at beklage os over. Denne historie handler ikke om den enkelte, men om, at vi alle har en fælles ret til en god fødsel, og at vi bliver passet ordentligt på, mens vi ligger der. At jordmødre, sygeplejersker og læger har TID til os, at de normeringer, de udsættes for ikke alene dræner dem, men heller ikke nødvendigvis er direkte gavnlige for hverken kvinder eller børn. Alle børn har ret til en god begyndelse. Alle mødre har ret til en god fødsel. Alle kvinder, har ret til at der gøres så meget som muligt for dem i den sårbare situation, og jeg forstår simpelthen ikke at nedskæringer lige præcis rammer der.
For nogen tid siden var der en klog kvinde der sagde til mig, at hvis vi som generation er utilfredse så er det op til os selv at gøre noget, og at vi som generation er så underligt stille om de fødsler. Måske er det simpelthen forbi vi er så knaldhamrende udmattede af dem, at vi ikke kan stå på barrikaderne lige efter? Måske er vi som småbørnsfamilier i Danmark så udfordrede i forvejen at vi simpelthen ikke kan lave mere oprør? Men kan vi ikke blive enige om at lave noget larm på den her? Del denne historie / linket til DR, eller bare råb op om det, så de sølle 35 millioner ikke bare forsvinder uden nogen opdager det?
Som ung læge på vej til at blive speciallæge i gynækologi og obstetrik kan jeg kun være enig.
Og har delt dit indlæg på fb.
Det er blevet sagt, at et lands rigdom kan måles på hvordan man behandler de svageste i samfundet. Vi er godt på vej til at blive et overordentligt fattigt land.
Kære Julia.
Det er et meget godt indlæg. Jeg føler det selv meget nært i og med at jeg har termin i dag og står til at skulle føde samme sted som sidst. Sidst gang kunne jeg virkelig mærke hvor presset de er på hospitalet og jeg er selvfølgelig spændt på om det bliver anderledes denne gang.
Nu er det sådan at jeg selv arbejder på et hospital, så jeg kan fortælle at det ikke kun er fødegangene som har måttet undvære penge, det er alle afdelinger. Det er rigtig hårdt for alle der arbejder på et hospital. Grunden til det er for mange til at ta med her, men jeg kan sige at jeg personlig tror at politikerne er optaget af andre områder i sundhedsvæsenet der er mere hot end fødsler… Det går jo som regel godt og jeg sidder også her og håber på et hurtigt og “normalt” forløb denne gang ☺
Knus og tak for fokus på området
@Astrid, hvor er jeg ked af at sige, at jeg er uendelig enig med dig i dine sidste sætninger. Trist er det 🙁 kh. Birgitte
Det er fandme hørt. Har før skrevet min uforbeholdne mening i dette forum, og ja, det er uhyrligt at vi finder os i at føde effektivt. Man kan ikke effektivisere mirakler. Men det er så sandt at vi bliver ramt der, hvor vi er mest sårbare og på et tidspunkt hvor kræfterne ikke er til at kæmpe. Og når så børnene bliver lidt større og livet nemmere, så er forargelsen og chokket måske blegnet. Man glemmer, at man måske er blevet svigtet lige der, hvor man lå mellem liv og død, og hvor der for alvor var noget på spil. Men der er stærkt behov for søstersolidaritet på tværs af generationerne. Det er os selv der finder os i det, og til min gru kan jeg mærke på mine jævnaldrende med-mødre, at der er sket en holdningsændring. Senest hørte jeg en veninde sige, at det nok var ok, at hun blev sendt direkte hjem ned nr to barn – hun var jo ikke syg, og hun skulle jo ikke belaste hospitalssystemet. Det er simpelthenen forkert og hjernevasket holdning til det at føde. Nej, det er ikke en sygdom, men graviditet og fødsel er da i allerhøjeste grad pleje -og omsorgskrævende. Det er som om vi er blevet bange for at kræve vores ret, fordi det er pinligt eller svagt ikke at kunne føde omkostningsfrit og derefter køre på (alene) med samme effektivitet. Og Julia, det er der jeg ser ensliggørelsen. Der får vi ikke lov at være køn, der udskiller sig fra det andet køn, med de ved gud meget anderledes behov vi har når vi reproducerer. Vi føder – og vi finder os i det – som om der stod en mandlig rationaliseringsekspert og åndede os i nakken. Vi kræver ikke, at det bliver tilgodeset, at lige præcis her skiller os ud og fortjener nogle rettigheder som kvinder, der gør det største af alt: sætter børn i verden. Og apropos jordemødrene OG med risiko for at gentage mig selv: hvorfor er de traditionelle kvindefag så lavtlønnede? Detvar måske på tide at kræve noget mere respekt for alt det “bløde”, men det er os selv der skal kræve det.
Helt ærligt, så mener jeg at kvinder nu til dags er alt for pyldrede omkring fødslerne. Alt er blevet raketvidenskab, også på dette område….måske skulle vi bare tage den med ro og føde hjemme som i gamle dage og vende vores mindset om til en mere naturlig indstilling og tilgang til det at føde børn!
Nu får jeg helt sikkert tæsk for denne kommentar, men jeg står ved den til enhver tid. Hilsen MormorMedStiletter
Ja, måske skulle vi, Tina Nymann. Og vende tilbage til en tid, hvor rigtig mange kvinder døde i barselssengen og et stort antal børn døde under fødslen. Det lyder som en vildt god plan. Et stort antal kvinder er bange for at føde og et mange beder om kejsersnit uden medicinsk årsag. Det har ikke en dyt at gøre med raketvidenskab. Det har at gøre med tryghed (blandt 117 andre ting). Hvis man faktisk kunne hjælpe kvinderne til et forløb med den støtte, de har brug for, vil antallet formentlig være lavere. Det kan vi ikke altid give i dag, og det er fuldstændig urimeligt. Derudover er arbejdsvilkårene på fødegangene fuldstændig ude i hampen. sortpahvidt.blogspot.com beskriver det ganske fremragende.
Nu hvor vi er ved det, så kan du jo også prøve at undersøge, hvordan det går kvinder i tredjeverdenslande, som føder uden hjælp. Et par eksempler: urin- og afføringsinkontinens som følge af skader på tarm og blære efter mange døgns veer. Her går barnet til. Infektioner pga den langvarige åbning af livmoderen. Og så er der selvfølgelig dem, der bløder ihjel under/efter fødslen osv osv. Er det naturligt? Ja, det er det nok. Er det værdigt eller samfundsmæssigt ønskeligt? Nej, det er det overhovedet ikke.
Hjemmefødsler er ofte en god oplevelse, for dem, der ønsker det. Men kvinder skal fandengaleme ikke ende med hjemmefødsler fordi vi ikke kan tage ordentligt hånd om det på hospitalerne. Og derudover: En hjemmefødsel er ikke omkostningsfri for sundhedsvæsenet. Der er en jordemoder med til fødslen.
Måske skulle vi også lade naturens kræfter om at behandle kræft, brækkede ben og lungebetændelse? Det er jo den naturlige indstilling, du taler om.
Jeg bliver enormt provokeret af dit og ligesindede synspunkter, Tina, dels fordi det underkender vigtigheden af mit eget fagområde og hele personalet på fødestederne, men i mindst lige så høj grad fordi der er en implicit nedgørelse af gravide og fødende i det. ‘De må tage sig sammen. Det er naturligt at føde.’ Ja, gu er det naturligt at føde. Men det er også en kæmpe livsomvæltning. Og det gør hjernedødt ondt. Og det er risikofyldt. Og for en del kan det ikke gå godt uden hjælp. Den hjælp kan vi simpelthen ikke være bekendt ikke at prioritere.
Tak, Astrid, så behøver jeg ikke!
Kære Alle, tusind tak for jeres kommentarer på denne – og tak for diskussionen. Jeg er i gang med at tale med kloge mennesker, som kan hjælpe os med at forstå mere om situationen på landets fødegange. Tina; jeg tror der er plads til flere naturlige fødsler, hvis der er hænder og timer nok til at hjælpe os kvinder igennem dem. KH J