Igen i år sker det paradoksale at efterårstøjet flyder ud i butikkerne, når det vi har brug for er korte nederdele og solcreme. Men igen i år sker det også, at jeg køber efterårstøj på trods af varmegraderne. Det går helt ærligt lidt for hurtigt med kollektionerne, kan jeg godt synes. Man taler i modebranchen om at kollektionerne skal være “True To Season”, og altså hverken komme for tidligt eller for sent, men det er svært – for man vil jo ikke være det brand, der altid er forsinket.
Forleden havde jeg udset mig en fantastisk jakke hos Zara, men ville lige sove på det. Næste dag var den komplet udsolgt. Så købte jeg den her bluse, som jeg er helt pjattet med. Sådan lidt 1970-eragtig, og helt som jeg i virkeligheden altid har elsket. Jeg prøver år efter år at blive minimalist, men jeg vender alligevel altid tilbage til det mere pyntede. Nu har jeg resigneret og holder fast i det jeg bedst kan lide. Og det er vel egentligt det der er meningen med det der modenoget tænker jeg – at vi ikke prøver at klæde os ud som andre end dem vi i virkeligheden er.
Jeg har desværre ikke kunnet lokalisere den i Zaras webshop, men den er i butikkerne nu.
Sød bluse – som taget ud af min ungdom. Tror jeg er for gammel til at tage en hippie runde mere, selvom det er romantisk.
Jeg kender rigtigt godt det med at ville Være minimalist, men ikke at kunne stå for blind og blonder.
Jeg har en supertynd veninde, som bare kan det der med at komme i en helt enkel sort silkekjole og ligne en million. Har længe tænkt at det ville jeg også – men det holder ikke en meter! 🙂