Om Piger, Kvinder & Ord, Der Holder Nede

Har du lyst til at blive kaldt for bossy, eller dominerende, eller bestemt? De færreste kvinder har; måske fordi de alle tre er negativt ladede ord, når det kommer til kvinder. Og ind i mellem også når man taler om mænd. Vi siger det om kvinder, der mener noget, og som tør stå ved det. Vi siger det om kvinder, der taler højt, har ambitioner, eller ikke har noget imod at tage ansvar for beslutninger. Jeg har ikke lyst til at blive kaldt nogen af de tre ting, men er blevet kaldt det hele. Og det har faktisk gjort mig lidt ked af det hver gang. For selvom det måske er nogle positive egenskaber at have, så er lyden af de ord, og værdierne i dem, ikke ting vi oplever som direkte positive.

Der er ret mange ting, man siger om kvinder, som på en eller anden måde ret hurtigt bliver negativt ladet. For eksempel kender jeg en 7-årig pige, som har fået at vide at hun “fylder for meget”. Når jeg skriver det, tænker du måske at hun ikke tager hensyn, at hun tromler, at hun ikke er sød ved andre børn? Men nej, ingen af de ting passer. Hun er den sødeste, dejligste, kreative og hittepåsomme lille dame.

Det er vi mange, der har måttet høre gennem tiden; mange piger, og mange kvinder. Vi er sikkert også mange, der har sagt det om andre, og på den måde været med til at holde hinanden nede. Man siger også om kvinder, der fremstår viljestærke, at det nok er “hende der har bukserne på“, og insinuerer dermed at hun er mere mand end han er, eller at han ikke er maskulin nok. Selvom der sker meget på arbejdsmarkedet og med ligestillingen i øvrigt, har vi kvinder stadig rasende travlt med at blive bekræftet på vores kvindelighed, vores femininitet og vores køn.

Så når en 7-årig pige får at vide at hun fylder for meget – som jo sådan er lidt en lunken og ufed besked at få – så er sandsynligheden for at hun gør hvad hun kan for at fylde mindre, for at være mindre synlig ret stor, vil jeg mene. Når en voksen kvinde hører at hun er dominerende, vil hun nok gøre sit bedste for ikke at tale så højt i forsamlinger. Og hvor står vi så? Måske lige der hvor det kræver mere end almindeligt mod for kvinder at stå frem, og høste frugten af deres begavelse og af, lige præcis hvem de er. De sidste par dage har jeg mødt to vanvittigt begavede, selvstændige og modige damer. De var ikke stille. De var seje, og havde noget på hjertet; de har skabt arbejdspladser, produkter og undersøgt helt fremmede ting, før de gjorde det. Hvis nogen hele tiden havde sagt til dem, at de skulle passe på ikke at fylde for meget, havde de nok ikke skabt det, de har. Jeg håber med andre ord at nogen husker at fortælle den 7-årige pige, jeg kender, at hun bare skal tage den plads hun vil, og fylde alt det hun kan.

12 kommentarer

  1. Endnu engang skriver du præcis hvad jeg føler og tænker men ikke har været i stand til at sætte ord på 🙂 at den 7 årige får den besked gør mig så ked af det – vores egen datter (på 5) er SÅ skoleklar på alle måder men hører først til start næste år – og selvom vi har arbejdet på at få hende afsted i år, fik vi beskeden “der er jo ingen grund til at hæve hende over andre” hvilket jo på ingen måde er hvad vi ønsker, men samtidigt synes vi jo hun skal have lov til at udfolde sig når hun er klar og det er hun i den grad – i stedet fylder vi nu på hvad vi selv kan og må så tage “problemerne” når skolen kalder til næste år 😉 hun er en ekstremt kreativ pige der altid er fyldt med nye ideer og initiativer og lysten til at lære lyser ud af hende. Jeg håber inderligt hun får muligheden for at udfolde sig frit men ved også hun vil møde modstand sådan som janteloven hersker stadig.

  2. Hvor er det godt skrevet! Blev helt rørt, for kan alt for godt relatere til det. Tak fordi du minder om, at det faktisk er noget ydre, der er noget galt med. Go’ weekend.

  3. Kære Julia – og alle I andre.
    Jeg læste en gang at:”Dem der synes, at nogle er for meget, har følelsen af selv at være for lidt” og det synes jeg stemmer meget godt overens med det jeg oplever i den virkelige verden;0)
    Jeg hører til den gruppe, som ville ønske at jeg nogle gange turde være mere “bossy” (på den gode måde selvfølgelig) for jeg tror at mit budskab ville komme tydeligere frem. Det er bare sådan at jeg er “bange for” at blive opfattet “bossy” på den trælse måde;0) – så jeg er fuld af beundring for jer der tør, at stå i frontlinien! Tak til jer der tør og vil….
    God dag, hilsen Jannie

  4. Jamen vi er jo så rørende enige, Julia. Jeg er også selv blevet kaldt de ting, da jeg var barn. Desværre lagde det en dæmper på min lyst til at “fylde” i slutteenageårene, men den går bare ikke længere. Opad og fremad… Og sikke et fabelagtigt lille mantra, Jannie deler. Jeg tror, at det er helt korrekt, da det er der, roden til de bemærkninger ligger begravet.

    Jeg læste tidligere i år bogen “Solo” af Sanne Søndergaard, der med udgangspunkt i sin egen barn- og ungdom skriver om den kønsdiskrimination, hun er blevet udsat for. Blandt andet at “fylde for meget”. Drenge, der havde samme adfærd, blev blot rystet lidt på hovedet af med bemærkningen “Tja, sådan er drenge jo.” Nej, sådan er børn. Der må og skal ikke gælde forskellige normer (i mangel af bedre ord) for drenge hhv. pigers adfærd.

  5. Jeg bliver også helt trist over indlægget.
    Men det er jo i det hele taget så mærkeligt med ord. Nogle ord, som virker “neutrale” når de bliver brugt om en mand/dreng, devaluerer, når man taler om kvinder/piger. “Dominerende” og “bestemt” er jo ikke negative ord i sig selv.
    Og det gælder jo ikke bare i mand/kvinde sammenhænge, men i alle sammenhænge hvor nogen devalueres eller føler sig devaluerede pga ord. En af mine bedste venner kan godt i et ophidset øjeblik under en kamp i fjernsynet kalde en fodboldspiller for en bøsserøv. Og han går i øvrigt meget op i, at homoseksueller skal kunne adoptere, blive gift i kirken, osv. osv., og jeg har svært ved at argumentere for hvorfor bøsserøv så ikke skal bruges som skældsord. “Det er jo bare et ord” og han “mener ikke noget med det”. Men det er jo nedladende – uanset hvilken intention det bliver brugt med. Fordi det får nogen mennesker til at få det dårligt med at være dem de er. Ligesom en 7-årig, der “fylder for meget”.
    Tak for et tankevækkende indslag.

  6. Kære Pernille,
    Ja, det er mærkeligt med ord. Jeg er for eksempel ikke bange for at bande, sådan generelt, men at sige om andre at de “er” det ene eller det andet – det prøver jeg at holde mig fra. Jeg tror at ord skaber virkelighed, og at hvis man hører ofte nok at man “er” noget bestemt, så bliver man det; eller noget af én forholder sig til det på en måde, som farver én.
    KH
    J

    Kære Marina,
    Nej, den går ikke længere – man kan ikke være det bekendt overfor sig selv (eller sine børn) ikke at bruge det man er blevet givet.
    KH
    J

    Kære Jannie,
    Det er godt sagt. Jeg tror at det er rigtigt, men jeg tror også at der er normer, som på en eller anden måde danner en kollektiv facitliste på, hvad en god pige er, og hvor meget hun må fylde. Og ja, så stort jeg også at vi skal tage plads, og ikke kun vente på at få den tildelt.
    KH
    J

    Kære Maibritt,
    TAK!
    KH
    J

    Kære Karina Viki,
    Det er så svært at gennemskue, hvad det egentligt betyder, men det vigtigste er at jeres datter har jer, og at I kan se hvad hun har brug for – også med hensyn til udfordringer. Og så tror jeg bare man skal ruste sig til at børn (eller voksne) ikke holder op med at fylde, bare fordi de bliver et år ældre…
    KH
    J

  7. Virkeligt godt indlæg – og kommentarer.
    Glæder mig over “Ditte og Louise” !

  8. Kære Julia,
    Hurraaa for fokus på dette!!
    Jo mere vi kan være med at til nedbryde kasser, stempler, labels, eller hvad der nu kan bruges til at forsøge at dæmpe en (naturlig) egenskab, hvad enten den bliver påpeget overfor piger eller drenge, jo bedre!
    Jeg håber alle de piger og drenge du kender, hvis ikke i dåbsgave er udstyret med evnen til at sætte egen præmis, er omgivet af kloge og rummelige folk der kan guide<3

  9. For et par år siden viste en undersøgelse at kvinder taler meget hurtigere end mænd. De bliver nemlig afbrudt, så derfor er de nødt til at være hurtige for at budskabet med.

    Så vi lærer på mange måder vi ikke må fylde for meget. De kvinder der “fylder” kalder jeg “larger than life”-kvinder. F.eks. Lotte Heise og Gitte Nielsen, begge kvinder der giver udtryk for deres begejstring, mening og indtager rummet med sjæl og deres høje kroppe. Lad os få flere af dem.

    Opfordringen herfra er fyld noget mere damer, det er meget sjovere end at fylde for lidt….også selvom man får hak i næsen

  10. Tak for den. Jeg er langt om længe også begyndt at omfavne mit fylderi..

    Min far (!!!!) har ofte, når vi skulle til diverse arrangementer eller fester, spurgt mig, om jeg ikke ville være sød at prøve at falde lidt mere i ét med væggen. . . . . Flot, far!

  11. Jeg er så enig med Jannie – har i perioder i mit liv hørt til den gruppe, der har holdt sig tilbage og i andre perioder har jeg været god til at komme frem med det jeg gerne ville. Jeg er helt enig i at man selv skal forsøge at tage pladsen og ikke forvente at den bliver tildelt – men samtidig vil jeg lige tilføje, at det engang imellem kan være svært for os mere tilbageholdende piger at få lov til at blive hørt 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *