Dette er en mandellund i aftensol. Vi bor midt i en lille mandellund, og det var vi noget tid om at fatte. Sådan her ser en umoden mandel nemlig ud:

Træerne lyser helt op i aftensolen, og deres blade er nærmest hysterisk grønne. De er meget smukke, træerne, og ser ud som om de er ældgamle. Da jeg var 8 år var min mor, Bedste Karen og jeg en uge på Mallorca. Vi boede i sådan noget charterhalløj, så vidt jeg husker det, og en engelsk pige på hotellet havde (meget misundelsesværdigt) været til et show, hvor hun så en papegøje stå på rulleskøjter. Vi havde det sjovt, os tre, og jeg husker souvenirbutikkerne med glimmer og dims, som det smukkeste jeg nogensinde havde set. Min mor og Bedste Karen købte dog mest ind i mandlerne – som var SÅ dyre derhjemme at det åbenbart kunne betale sig at købe kilovis med hjem af dem. Det gjorde de så, og der gik orm i dem. Så Karen og min mor, smuttede mandler på badeværelset en hel lang, hedebølgeramt eftermiddag, så de kunne få dem med hjem alligevel.
Her er så smukt, helt tørt og alligevel frodigt. Der er noget over at komme ud, og så stadig opleve at man har været her før og har en historie med stedet. Det holder.


Smukt, smukt, smukt:-)!
Kom hjem for to dage siden – savner det allerede. Boede i en lille by ved foden af bjergene i den første uge og i charter-helvede i den anden uge (på børnepræmisser og alt det der) – jeg ved godt, hvad jeg foretrækker!!!!!
Så ufatteligt smukt i bjergene. Så roligt og stille. Skal helt klart tilbage. Næste gang uden charter! 🙂