Update fra Kolonihavelivet

IMG_0430

Den der kolonihave. Den gør noget ved mig. Ved os alle fire. Det er sådan en slags lomme, man træder ned i i weekenden, hvor tiden går hurtigt og alligevel står stille, og hvor ungerne krænger ugen af sig og falder ned i en uendelig strøm af leg, ro og venskaber. Det er børneliv for fuld udblæsning, og det at se hvad der sker med dem begge, når vi er landet der, er faktisk helt umuligt at forstå. Jeg tror det er kombinationen af græs, blomster, jord, mudder, regn, sol, gode naboer, god kaffe og dejlige unger, der gør det. Men verden bliver en anden, når man flytter sig lidt. Jeg havde aldrig troet jeg skulle blive så glad for noget, jeg tidligere har forbundet med småborgerlighed og angstfuld højredrejning, men bare det at se hvordan ens unger vokser når de står i mudder til knæene er det hele værd.

Og ja – så er jeg forresten ved at blive sådan en havetype. Mest på det eksperimenterende plan stadig. Og på den måde også ret planløst, for det er i den grad learning by doing. Nu har jeg købt figentæer (SÅ PÆNE!) og helt vidunderlige krukker lige her, og jeg satser stærkt på ikke at myrde hverken krukker eller figener.

Jeg brugte også et par timer på at rense fliser – noget jeg ikke i min vildeste fantasi ville have troet jeg gad bruge så meget som to sekunder på, men i lørdags var det en god plan. I går sad jeg lidt og kiggede, og udsigten var sådan her:

IMG_0458

Jeg tænkte: Hold nu OP, hvor er det bare perfekt. Indtil den blev brudt af det her, og det gik op for mig, at dét er den bedste udsigt:

IMG_0459

10 kommentarer

  1. Hold nu op, hvor ser det dejligt ud! Jeg får akut kolonihavemisundelse. Trænger i den grad til at slippe mine børn fri fra 3 vær på 4. Sal (med en suuur underbo) og til at rode i noget jord. Det lyder og ser skønt ud! God mandag.

  2. Hvor er det skønt! Vi bor heldigvis et af de gode, lidt hemmelige steder i kbh, lige op af en masse grønne områder og vand. Og børnene trives bare SÅ godt udenfor.

    Og det bliver bare understøttet, når storebrors pædagoger siger at de har været udenfor i børnehaven hele dagen, og der slet ingen konflikter har været. Mere luft, lys og rummelighed til alle.

  3. Flyt ud i provinsen til os andre – så kan du have den fornemmelse hver dag 😉
    Det bedste er at gå og pusle i sin køkkenhave en forsommeraften efter at ungerne er lagt i seng.

  4. ….hahaha – jeg genkender din begejstring. Tror jeg siger følgende til min mand hver weekend, hver ferie, hver gang vi er i vores kolo (som vi kalder sommerhuset): ‘aj, kunne du overhovedet forestille dig at vi ikke havde det her sted?’. Kolo-livet tror jeg ikke er det samme som at have et hus, ikke for mig i hvert fald. Det som jeg nyder allermest er nemlig at ‘flytte mig ud i sommerhuset’, hvilket giver følelsen af at tage på ferie hver weekend. Dét er skønt. Sjovt nok er min kolo-have også befolket af superhelte 🙂

  5. Jeg er stadig syg efter en kolonihave, så nyder at følge med på sidelinjen. Det kan jo være, at man bliver lidt rig engang – og så er det rart, at vide at man ikke behøver, at være den store haveekspert for, at gøre det lidt fint (:

  6. Sådan havde vi det med vores sommerhus. Et rum af frydefuld ro og lykke. Nu er vi flyttet helårs i sommerhuset og har det stadig sådan! Naturen kan noget. Noget med mening og frihed. Jeg bliver helt filosofisk og tænker på Løgstrup, men ved ikke om jeg abonnerer på synspunktet.
    Jeg nyder i hvert tilfælde min lille plet jord og mit lille træhus .

  7. Kololivet er så skønt! Vi købte et lille solskinshus sidste år, og jeg elsker at være der. Det er helt rigtigt, at det gør noget ved én. Fred, ro og afslapning en masse 🙂

  8. Ja, det er sjovt som ens prioriteter og interesser ændrer sig i takt med ens livssituation. Jeg er lige nu en ny og lidt mere alvorlig livssituation. Men den lærer mig at sætte pris på de mere simple ting i livet. Som børn der leger eller busken der er sprunget ud. Nyd det.

  9. Det lyder simpelthen så skønt! Jeg er evigt taknemmelig for vores grønne gård på Nørrebro, men når vi slæber hele familien til vores sommerhus i Klitmøller, sker der altså noget magisk! Bare ærgerligt der er så langt 🙂

  10. Kære Anne Sofie – et sommerhus er også vidunderligt. Ja, Klitmøller er så langt væk, men tilgengæld lidt af et hotspot, er det ikke?
    KH
    J

    Kære Pernille, Tak for påmindelsen og al muligt overskud og energi her fra. Kh J

    Kære Charlotte, – så er I også helt nye i det? Det er jo så fedt! KH J

    Kære Susanne, hvor er det skønt, at I kan bo der hele året. Det lyder helt vidunderligt. Kh J

    Kære A+ K – kan man blive skrevet op i jeres by til et? Der er jo mange måder at få et på. KH J

    Kære Pia – ja, det er det samme for mig, at det ikke er en forpligtelse, men en fest! Og noget særligt, når man kommer derud. KH J

    Kære Rikke – jeg tør næsten ikke tro dig – jeg er SÅ bange for at jeg ville savne København for meget, hvis vi tog den beslutning. Lige nu er det kombinationen, der gør det for mig. KH J

    Kære Corporate mor, hvor er det bare fedt! Og dejligt for jer at bo netop der! KH J

    Kære SofieW – sure underboer har fanden skabt – det er bare ikke ok.
    Kærligst
    J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.