Ny Trend: She Sheds: Eller: Om At Finde Plads til At være Sig Selv

She-Shed

Har du haft en god weekend? Det håber jeg! Har du nydt familie, børn og dejlige venner?

Glæder du dig en lillebittebittebittesmule til det bliver mandag og du kan tisse alene igen?

Kan du huske, jeg overvejede at åbne en spa, hvor man kunne være i fred? Det gør jeg sådan set stadig, men nu er der opstået en anden trend, man kunne læne sig lidt op af… Det har nemlig været accepteret i generationer; at mænd i det bedre borgerskab havde et herreværelse. Et sted i hjemmet, der var deres eget. Jeg kender en mand, som har en garage, hvor jeg tror han bare sidder for sig selv ind i mellem. Jeg kender én som har et skur til fiskeudstyr, og min egen far, som altid – så længe jeg kan huske tilbage – har haft et værksted. For et års tids siden sagde én af mine veninder, at vi burde leje en lille bitte lejlighed, hvor man kunne være i fred. FOR alt. Hvor man kunne sidde og glo ind i væggen, to timer hver lørdag i februar, så man ikke blev vanvittig af syge børn, mænd og madlavning. Jeg tror faktisk at vi alle sammen har brug for et hjørne af verden, der er vores eget. Om vi er mænd eller kvinder, børn eller teenagere, vi har brug for et hjørne, en kælder, et værelse, eller det der ligner. Og nu er der så ved at opstå en tendens i USA, hvor kvinder bygger yndige små bitte huse, hvor de kan være i fred. De kalder dem for “she sheds” som pendant til den klassiske “man-cave”, og det ligner helt ærligt mest af alt nogle meget fine kolonihaver, eller særligt lækre haveskur. Jeg har googlet det og fundet en masse fine billeder. Links er anført, så kan du selv læse videre eller lade dig inspirere. For helt ærligt: Ligner det ikke bare en vanvittig god idé?

She-Shed-Wooden-House-537x355

Billedet her, samt det øverst i indlægget er fra denne artikel.

Skærmbillede 2015-05-30 kl. 23.15.11

Dette billede – af noget der mere ligner et indisk bryllup end et permanent refugium – samt fotoet nedenunder er fra denne artikel om she shed-tendensen.

Skærmbillede 2015-05-30 kl. 23.15.37

8 kommentarer

  1. Hvor er de bedårende. Jeg skal dog ikke klage da jeg har min egen lille stue. Omend den også agerer gæsteværelse og bibliotek for begges bøger.

  2. Fantastisk – i mangel af bedre, prøver jeg nogle gange at finde et sådant lille og fredeligt sted i mit hoved, hvor mand og 3 skrigende børn, ikke når indtil.

  3. Dejligt! Det er jo faktisk også det, skønne Anna Skyggebjerg anbefaler – et sted at lade op, bare til én selv 🙂

  4. Kære Anne – Anna har fandme altid ret!

    Kære Follemand – en parkbænk og en kold øl kan nogle gange gøre underværker.

    Kære Lotte Marie – det lyder helt og aldeles vidunderligt.

    Kærligst
    J

  5. Hvor fint 🙂

    Jeg tror nu ikke at det er noget for mig. Når jeg har brug for lidt alenetid (for det har jeg) så motionerer jeg. Ud og cykle, løbe eller en tur ud og svømme (gerne efterfulgt af saunagus). Men resultatet er det samme. Alle har brug for at lade op.

  6. Nøj, hvor ville jeg gerne have sådan et. Helst omgivet af en voldgrav med vindebro, så der ikke pludselig kommer et ‘Mor, mor, moaaar, hvad laver du?’.

    Og så gerne i et andet klima end i DK, hvor et skur i haven kun ville være rart ca 5 dage om året…

  7. DET er en god og fin trend. Jeg ville elske mit eget lille legehus i voksenstørrelse. Derinde skal der være ro, hvide gulve og lækker chokolade!

  8. Fedt at få sat navn på noget jeg har ønsket mig længe. Hvis jeg havde pengene, ville jeg købe en ekstra lejlighed. Tror både min mand og jeg på skift ville glæde os til at bruge den.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *