Jeg er meget glad for denne blogføljeton, for nu at sige det som det er. I tirsdags fortalte Camilla Kjems om sit syn på muligheder, karriere og ligestilling, og i dag deler Astrid Krag ud af sine erfaringer. Hun har gjort politisk karriere før jeg vidste om jeg var rød eller blå, er mor til to, og er en af de kvinder i Danmark, vi alle sammen på en eller anden måde “kender”.
I dag fortæller hun her på bloggen om sit syn på ligestilling, og hvordan den personlige og private ligestilling og den mere udadvendte i hendes optik ikke er nået samme sted hen. Blogføljetonnen er som bekendt opstået fordi UNESCO og L’Oréal sammen hvert år i hele verden hylder kvindelige forskere på et afgørende sted i deres karriere, og det får mig efterhånden til at tænke at vi i det hele taget burde hylde hinanden noget mere. Men her er Astrid Krag, og hvis du vil læse de andre bidrag i føljetonnen, så klik blog på tagget blogføljeton.
ASTRID KRAG
Astrid Krag er 32 år og folketingspolitiker. Hun har været medlem af Folketinget siden 2007, hvor hun været sundhedsminister, skatteordfører og ældreordfører. Privat er hun mor til to og gift med rapperen Anders, som er chefen i hjemmet og primært sørger for, at praktikken i familielivet hænger sammen.
Oplever du, at du er ligestillet?
For mig personligt må svaret være ja, stort set. I mit professionelle arbejde oplever jeg ikke, at køn betyder specielt meget. Dog skal man ikke være blind for, at kvindelige politikere bliver vejet og vurderet efter nogle lidt andre standarder. Der er således skrevet mere om kvindelige toppolitikeres tøjstil, frisurer, valg af håndtasker og så videre end om de mandliges. Og der er visse tillægsord, der kun bruges om kvindelige politikere. Er en minister, der banker i bordet overfor sit embedsapparat, ’hysterisk’ eller ’viljestærk’? Ja, nogen gange virker det, som om det også lidt handler om, hvorvidt ministeren er en mand eller en kvinde.
Der, hvor den manglende ligestilling bliver mest tydelig, er faktisk i forhold til familielivet. Min mand oplever stadig stor undren over, at han har taget lang barsel, at han ofte henter børn, er den bedste i familien til at lave mad og i det hele taget står for meget af det med børn og hjem.
Hvad har været den vigtigste præmis for din succes?
Det vigtigste valg for min karriere har uden tvivl været min mand – selv om det ikke var et af parametrene, jeg målte ham efter, da jeg for snart 12 år siden mødte ham og forelskede mig. Hans sparring på de ting, jeg laver, og hans vilje til at bakke op i privaten og få tingene til at hænge sammen koblet med min egen professionelle stædighed, har været afgørende.
Hvad tror du, at dit køn betyder for dine faglige muligheder?
Da jeg tog mine første skridt på den politiske scene betød det en del, at der var så få kvinder. Der var ikke så mange at spejle sig i, og det var let at føle sig lidt forkert. Når jeg tænker tilbage, kan jeg godt komme i tanke om situationer, hvor det kunne have fået mig til at trække følehornene til mig. I dag mener jeg ikke, det betyder noget.
Hvad har du skulle huske dig selv på undervejs?
I starten, da politik var en ny verden at træde ind i, hjalp det mig at læse bøger om ligestilling – særligt Berit Ås’s tekst om herskerteknikker var en stor hjælp. Hun var en erfaren norsk politiker, der satte fingeren på nogen af de strategier, der bliver brugt i organisationer, på møder og i forhandlinger for at holde kvinder tilbage – bevidst eller ubevidst. Det hjalp at kende til dem og få gode redskaber til at gå op imod det.
Har du et fagligt, kvindeligt forbillede?
Mit kvindelige forbillede nu er vores statsminister. Det er ikke nemt at være den første, og hun har været både den første kvindelige partiformand for Socialdemokraterne og landets første kvindelige statsminister. Hun får kritik for både at være for kold og ikke vise nok af sig selv. Men gjorde hun det modsatte, ville hun ikke virke statsmandsagtig nok til posten – en kritik, man aldrig har rejst af nogle af de mandlige statsministre.
Jeg ser også op til kvinder, der er dygtige til det, de laver, og som hviler i sig selv og tør bryde rammerne lidt. Ditte Hansen, som er en bragende morsom skuespiller, Barbara Moleko og hendes skæve, skønne sange, Michelle Kristensen, der har banket en forretning op på at være sej til kost og motion, Puk Damsgård og Simi Jan for at være to stærke stemmer, der rapporterer fra verdens brændpunkter på imponerende vis. Og mange, mange flere – der er sgu mange dygtige kvinder derude!
Hvorfor tror du, at kvinder ikke når til tops?
Der gælder nogle andre sociale, kulturelle spilleregler for kvinder end for mænd, stadig. Stærke kvinder må ikke være alt for stærke, for så bliver de oplevet som dominerende, ulidelige og skrappe. Forventningen vil sikkert også være, at de er dårlige mødre for deres børn. Den forventning møder jeg stadig: Folk, der synes, de kan tillade sig at være dommere over mit forhold til mine børn, selv om de ikke kender hverken mig eller mine unger, men alene ved, hvor meget jeg arbejder.
Der er stadig alt for mange kvinder, som er dygtige og erfarne, men som tvivler på deres egne evner. Man ser det i medierne, hvor kvindelige forskere stort set ikke udtaler sig, med mindre artiklen handler 100% om det emne, de selv har lavet afhandling i – mens de mandlige forskere udtaler sig i øst og vest, bare telefonen ringer. Derfor handler det i dagens Danmark også meget om, at vi gør op med det, os kvinder imellem. Vi skal ikke dømme hinanden. Den enkelte kvinde skal tro på sig selv, melde sig på banen og sørge for at bringe de dygtige kvinder, hun kender, i spil til topposter, til interviews, til spændende, udfordrende ting.
fantastisk inspirerende føljeton! Hvor er det dejligt med fokus på stærke, dygtige kvinder som tør!
Det er en skøn artiklen og jeg synes hun for sat fine ord på. Dejlig læsning tak
PS. Jeg bøvler konstant med at IKKE kunne forstå hvorfor ligestilling er noget der skal gives. Det er da stadig noget man aktivt gå ud og erhverve sig. Det er ikke let nej. Og man bliver ikke elsker af alle på vejen. Men hvis det var en målestok for at nå til tops, så kommer vi kvinder ingen vegne. Vi, til forskel for mænd, tror at Vi kan være søde og populære mens vi bestiger succesbjerget. Vi ( kvinder) dømmer hinanden så hårdt og bebrejdende mens vi så også lige skyder en portion misundelse i årene.
Det er banet fin vej for os moderne kvinder af vores formødre, nu må vi sgu droppe offerrollen og tage hvad vi vil have. Eller lader være og være hjemme og passe hus og hjem og så VÆRE STOLT AF DET. Jeg ville da have givet min højre arm for at have gået hjemme med mine børn da de var små. Men det var der sgu da ikke råd til! Og derfra har har det handlet om at lave alt jeg tænder på og få mest muligt for det, så jeg hurtigst muligt kan komme hjem og nyde mit liv og mine unger. JUST SAYING!