Blogføljeton: “Good things come to those who work their asses off and never give up”

Dig, der læser med på bloggen, ved, at her er der plads til holdninger. Her debatterer vi, og her undrer jeg mig ofte over, hvorfor mange danske kvinder ikke tager, eller får lov at tage, førersædet i deres karriere og liv. Eller måske forstår jeg ganske enkelt ikke altid måden, vi vælger til og fra på. Vi er i 100-året for kvinders valgret, og der er stadig ikke ligestilling i Danmark. Diskussionen slutter aldrig, og det behøver den vel heller ikke.

Et eksempel: Kvinder er stærkt underrepræsenterede i de højeste stillinger på danske universiteter. På trods af, at vores børnepasningsordninger i princippet giver både mænd og kvinder de samme karrieremuligheder, så er kønsfordelingen alarmerende: Kun hver sjette kvinde er forsker, og kun et ud af ti professorater er besat af en kvinde.

Hvorfor er det egentlig sådan?

Det vil man hos L’Oréal gerne sætte fokus på. Modsat, hvad mange måske forestiller sig, så ligger der usædvanlig meget forskning i din shampoo, dine hudplejeprodukter og alle de lækre ting, du bruger hver dag. Derfor uddeler de hvert år i samarbejde med UNESCO den prestigefyldte pris L’Oréal-UNESCO For Women in Science. (Som jeg har skrevet en del om her, allerede) Projektet er globalt, og i Danmark får tre kvindelige forskere hvert år et legat på 110.000 kr. til deres forskning.

I forbindelse med prisen har jeg spurgt syv fremtrædende kvinder om deres erfaringer og tanker om ligestilling. Du kan de næste 4 uger møde dem en for en, når de fortæller om, hvordan det ser ud med ligestillingen inden for deres felt, og hvordan de i øvrigt ser på ligestilling i Danmark – samt høre deres svar på det noget provokerende spørgsmål. Den første i rækken er Dorthe Bomholdt Ravnsbæk:

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk er uddannet ph.d. i kemi og én af årets tre prismodtagere af L’Oréal-UNESCO For Women in Science-prisen. Allerede tilbage i folkeskolen blev hun fascineret af kemiens verden, og i dag forsker hun i energi. Et emne, der berører os alle sammen og er en verdensomspændende udfordring på linje med forsyninger af rent vand og sygdomsbekæmpelse. Dorthe blev tildelt prisen for hendes nuværende projekt, hvor hun forsker i udviklingen af nye typer genopladelige batterier, der er både billigere og mere energivenlige.

Oplever du, at du er ligestillet?

Ja! Jeg føler, at jeg professionelt er fuldt ligestillet med mine mandlige kollegaer. I mit arbejde oplever jeg aldrig diskriminering. Det er dog ikke altid tilfældet i mit ikke-professionelle liv. For selvom vi lever i et samfund med ligestilling, så er mange af os jo vokset op under et sæt af kønsrolle-traditioner. Og det tager tid at ændre. Derfor tror jeg heller ikke altid, der er helt samme forventninger til hvilke roller, mænd og kvinder skal have i et hjem og i en familie. Disse forventninger mærker jeg af og til fra mine omgivelser – for dem kan jeg nok ikke helt leve op til.

Hvad har været den vigtigste præmis for din succes?

For mig har det vigtigste nok været, at lysten har drevet værket. Entusiasmen hjælper mig til et yde lidt ekstra – også når der er modvind! Og så har jeg altid været draget af store opgaver og nye udfordringer, som holder mig i konstant faglig og professionel udvikling.

Hvad tror du, at dit køn betyder for dine faglige muligheder?

Umiddelbart tror jeg ikke, mit køn har nogen betydning for mine faglige muligheder. Men jeg kan godt være bange for, at vi er på vej mod en situation, hvor det at være kvinde kan få en positiv betydning for vores faglige muligheder. Det ville være trist! Jeg synes naturligvis, vi skal have fuld ligestilling, også inden for forskning. Men det må ikke være på bekostning af mændenes ligestilling. Dygtige kvinder skal motiveres til en karriere indenfor forskning – de skal ikke drives af positiv særbehandling.  Jeg vil i hvert fald gerne bedømmes på mine kvalifikationer, ikke på mit køn!

Hvad har du skulle huske dig selv på undervejs?/Hvad har givet dig selvtilliden til at klø på?

Da jeg arbejdede i USA, havde jeg over mit skrivebord en lille seddel hængende, hvorpå der stod: “Good things come to those who work their asses off and never give up”. Det er en sætning, jeg ofte tænker på. Det lyder måske ikke så positivt, men det minder mig om alle de successer og gode resultater, jeg har opnået ved hårdt og dedikeret arbejde. Og at der for enden af et stykke hårdt arbejde er et belønnende resultat.

Har du et fagligt, kvindeligt forbillede?

Jeg beundrer nogle af de gamle kvindelig professorer, f.eks. den verdenskendte professor Mildred Dresselhaus, “Queen of Carbon science”. Hun blev født i New York i 1930 og gjorde akademisk karriere i USA op gennem 60’erne og 70’erne. Hun må i den grad have befundet sig i en mandeverden, der sikkert ikke ligefrem havde fokus på ligestilling. Men hun var dygtig, så hun fik den respekt, hun fortjente. Og når hun fortæller om sit liv som forsker, handler det altid om de spændende udfordringer og store oplevelser – aldrig om dårlige vilkår.

Hvorfor tror du, at kvinder ikke når til tops?

Jeg møder mange kvinder, der er nået til tops – også indenfor forskning. Måske er et bedre spørgsmål: ”Hvorfor er der ikke lige så mange kvinder, der når til tops, som mænd?”. Indenfor forskningsverdenen, tror jeg, at det langt hen ad vejen skyldes fravalg, ikke mangel på ligestilling eller muligheder. At være leder af en forskningsgruppe kan sammenlignes lidt med at være selvstændig erhvervsdrivende. Man skal langt hen ad vejen skabe sin egen succes, skaffe forskningsmidler og profilere sig selv. Og konkurrencen er hård. Det er – med fare for at generalisere – måske ikke en jobbeskrivelse, der tiltaler så mange kvinder. Jeg har fået fantastisk støtte af fantastiske vejledere og mentorer samt af en rigtig god ledelse. Det er måske større grad af sådan en støtte, samt en større synlighed af muligheden for støtte og sparring, der skal til for at få flere kvinder til at blive indenfor forskning.

På onsdag giver jeg ordet til Anne Sophia Mygind Hermansen.