Rollemodeller, Sorte Huller & Eliteforskning

16680810166_297e3a62cd_z

Vidste du at mindre end 3% af de naturvidenskabelige nobelpriser er blevet givet til kvinder? Eller at et sort hul udgøres af masse svarende til 100.000.000 soles masse? Nej vel? Jeg vidste ingen af delene, men er i Paris for at blive klogere.

Kvinden ovenfor hedder eksempelvis Professor Dame (ja, hun er adlet for sin forskning) Carol Robinson. Hun har lavet epokegørende grundforskning indenfor proteiners funktion. Og her taler vi ikke LCHF, men proteiners funktioner i cellerne. Og nærmere betegnet i cellemembranen. Jeg forstår det ikke, og har hørt hende holde et oplæg i dag, hvor jeg var nødt til at spidse blyanten og bide mig i kinden for blot at bevare overblikket, mens jeg tog noter til ting, jeg skulle slå op.

Jeg er inviteret af L’Oréal, hvis globale CSRprojekt i årevis har været at finde, hylde og støtte kvindelige forskere i hele verden. For Women In Science hedder projektet, og jeg er vild med det. Her i Paris er den årlige prisuddeling, hvor fem exceptionelle forskere hyldes for mod, vid og tålmodighed indenfor deres forskning. Lynende begavede kvinder, som bidrager til at verden rent faktisk bliver et bedre sted at leve, fordi vi ved mere, forstår mere og kan mere.

I Danmark hyldes hvert år tre kvindelige danskere forskere med legater og festligheder, og ud over det forskningsmæssige perspektiv (som jeg knapt begriber omfanget af), så er For Women In Science også ladet med historier om, hvordan kvinder har det mindre let i forskerstillinger end mænd, og hvordan vi kvinder sjældnere end mænd bliver eliteforskere. Carol ovenfor havde for eksempel ikke mulighed for at gå den gængse vej gennem universitetet, men læste sin bachelor på aftenskole, fordi det var den mulighed hun havde. Desuden har hun børn, og ville ikke være så meget væk fra dem, som eliteforskningen krævede, så hun tog otte år fri. Da hun begyndte at forske igen, gjorde hun det om natten og i de tidligste morgentimer. For, som hun siger: Hun var ikke savnet klokken fem om morgenen.

Så selvom jeg i dag ikke fattede hvordan man måler omfanget på et Hyper Sort Hul, så har jeg fanget, at der findes tiltrængte rollemodeller for flid, mod og nytænkning.

6 kommentarer

  1. YAY! Klapper i mine små (og computertrætte) hænder over Women in Science og fristes samtidig til at knibe en lille bitter tåre over, at det til stadighed er sværere for kvinder at slå igennem. Ikke at kvinder skal stilles bedre (jeg skrev lidt om kønskvotering på bloggen i går aftes), men vilkårene skal være ens, og køn skal ikke være et beslutningsparameter eller i det hele taget en faktor. Kvinder er kvindelige professorer, mens mænd er professorer, ikke mandlige professorer.

  2. Kvinner er det sterke kjønn. For hvem klarer ikke å multitaske bedre enn dem, med barn, husarbeid og utdanning, og kanskje en jobb på si, for å tjene til livets opphold!!!!
    I Norge ble nettopp en kvinnelig forsker tildelt Nobelprisen i medisin , sammen med sin forsker mann, for hjerneforskning ( hjerneceller)
    Fremdeles i et mannsdominert samfunn klarer sterke kvinner å utmerke seg.

  3. Jeg er ikke sikker på at jeg forstår hvorfor det skulle være sværere for kvinder at slå igennem. I dette land har vi da lige mulighed for uddannelse uanset køn. Det er klart at mange kvinder vælger familie og dermed fravælger at kunne lægge den arbejdsindsats som det kræver at nå til tops inden for alle brancher. Men det er jo et valg. Døgnet har kun 24 timer for alle mennesker uanset køn og så er spørgsmålet jo så hvordan man prioriterer. Jeg har dyb respekt for forskere på topniveau – de er dygtige og dedikerede! Måske dækker antallet af priser til kvindelige forskere til dels over at ikke ret mange kvinder ønsker den livsstil. Jeg tror at vi kvinder begynder at få ligestilling den dag vi stopper med at betragte os selv som kvinder og begynder at betragte os selv som mennesker.

  4. Kære Marina,
    Ja, det er også sådan jeg oplever det.

    Kære Sylvia,
    Ja, det er en del af problemet, tror jeg, at vi kvinder tror vi skal mere på en gang end mænd skal.

    Kære Cecilie,
    Jeg tror en del af problematikken er at vi tror kvinder ikke vil. Hverken karriere eller forskning. I stedet for at indrette vores liv med børn og arbejdsmarked på en måde, hvor alle kan have muligheden for at ville.

    KH
    J

  5. Skønt at vide at der findes så seje kvinder derude:-)
    Vi må bare huske at gøre mere opmærksom på os selv….og så kan jeg jo tale længe om det:-)

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *