Mens jeg sidder med tæer, børn og sandlegetøj i dette vand, har mine dygtige kollegaer travlt hjemme på kontoret. I dag er nemlig dagen hvor L’Oréal i samarbejde med Unesco uddeler tre priser til yngre, kvindelige forskere indenfor naturvidenskab. Naturvidenskabelig forskning er stadig domineret af mænd, og kvinder skal kæmpe med mere end bare at skabe resultater, nemlig deres køn.
Vi tror fejlagtigt, at vi er så ligestillede i Danmark, at der også hvad forskningen angår er en ligevægt mellem mænd og kvinder. Men det er kun en halv sandhed. For ja, kvinder forsker mere end nogensinde, men de indflydelsesrige forskningsstillinger tilhører mændene. Om det er en Old Boys Club-mentalitet, der gør sig gældende, eller om det er os kvinder, der ikke ønsker de meget ressourcekrævende forskningsstillinger ved jeg ikke (og det er vel det evige problem omkring kvinder og karriere, at vi netop ikke helt ved det), men faktum er at var det ikke for de dygtige kvinder, jeg har lært at kende igennem denne prisuddeling, ville jeg ikke vide, hvor jeg skulle pege hen, hvis en lille pige spurgte mig efter forbilleder indenfor netop dette felt. Jeg ved, at jeg herude har nogle læsere, der skriver phd-er, som forsker og som skaber nye landvindinger indenfor deres felter, men jeg tror på synlige forbilleder, og derfor er jeg så vild med netop denne prisuddeling.
Hos L’Oréal vil man gerne gøre op med denne skævvridning indenfor forskning. Modsat hvad mange måske forestiller sig, så ligger der usædvanlig meget forskning i din shampoo, dine hudplejeprodukter og alle de lækre ting, du bruger hver dag. Og det er ikke mindst tilfældet hos L’Oréal. De har globalt set mere end 3800 forskere ansat, der hver dag udvikler nye molekyler, patenter og landvindinger, der reducerer dine rynker, gør dit hår tykkere og får mascaraen til at holde længere.
L’Oréal-UNESCO For Women in Science er en pris, L’Oréal uddeler hvert år i samarbejde med UNESCO. Projektet er globalt, og i Danmark får 3 kvindelige forskere hvert år en pris på 110.000 til deres forskning. Prisen uddeles som en udmærkelse på baggrund af videnskabelige forskningsresultater og visioner.
Dagens tre pristagere er:
Anne-Marie Lund Winther modtager FWIS-prisen til finansiering af videre studier i, hvordan kalcium transporteres i vores celler og sætter musklernes sammentrækning i gang. Forskningen kan potentielt komme hjertepatienter til gode, for mange hjertesvigt-tilfælde hænger sammen med ubalance i hjertecellernes kalciumniveauer. Anne-Marie Lund Winther vil undersøge, hvilke stoffer, der modificerer denne kalciumtransport, og forhåbentlig i fremtiden kan bruges til at udvikle ny og mere effektiv hjertemedicin.
Alicia Lundby modtager FWIS-prisen til sin igangværende forskning i de molekylære mekanismer, der får et menneskes hjerte til at slå regelmæssigt. Alicia Lundbys forskning har hidtil afdækket, at reguleringen af hjertets rytme afhænger af ikke færre end 353 proteiner. De videre studier skal undersøge hvilke af disse proteiner, der er de væsentligste for hjerterytmen. Et sådan kendskab kan bane vejen for udvikling af ny hjertemedicin, og dermed forhindre hjertesygdomme og hjerterytmeforstyrrelser, der i værste fald fører til pludseligt hjertesvigt og død.
Signe Normand modtager FWIS-prisen til sin forskning i, hvordan den arktiske tundras vegetation forandrer sig, og dermed hvordan klimaforandringer specifikt påvirker Grønlandsnaturen. Den nuværende viden på området er mangelfuldt indsamlet via enten grove satellitbilleder eller feltobservationer med begrænset dækning. Ved hjælp af droner vil Signe Normands koble feltobservationer langs Nuuk-fjorden i Vestgrønland med mere detaljeret billedmateriale taget fra droner, og bruge billederne til at opskalere observationerne på tværs af landskabet. Dronerne er nærmere betegnet ubemandede octokoptere med kameraer, der kan flyve i forskellige højder over vegetationen.
Og her er billeder fra dagens prisuddeling i Videnskabernes Selskab i København, hvor dagens prismodtagere blev foreviget.
, hvo
Hej Julia
Dejligt at du sætter fokus på de kvindelige forskere, som vi heldigvis får flere og flere af. Jeg er selv veninde med en virkelig dygtig forsker, der samtidig med en phd og nu post doc ansættelse samt virkelig vigtige forskningsresultater, lige har nået at få to børn. Det er bare så sejt og fedt.
ps, håber at I nyder ferien i smukke Thailand 🙂
Tak for dit indlæg. Forskning og børn er en svær kombination.
Hilsen Sandra (phd studerende og mor)
Jeg er så super glad for, at I sætter fokus på både kvinder og forskning, for ja, det er et mandsdomineret felt som så meget andet. Der er (på mit område) rigtig mange kvindelige phd’er, adjunkter og lektorer, men dem, der når professoraterne, er der ikke mange af. Der er en grund til, at vi omtaler dem som gamle hanelefanter og ikke hunelefanter.
Jeg tror, at meget af det hænger sammen med, at forskning (nu kan jeg naturligvis kun udtale mig om juraen) er et ret ensomt felt, da meget foregår ved skrivebordet og ikke i laboratorier og lignende, så menneskekontakten er ikke stor, og sådanne jobs tror jeg umiddelbart ikke, at de fleste kvinder har lyst til at have. Ikke overraskende viste den psykiske arbejdspladsvurdering på AU (specielt BSS), at ensomhed er et udpræget problem (paradoksalt nok mest hos Psykologi).
Så tak igen for at bringe forskningen i fokus og ha’ en rigtig dejlig ferie!
@Line B – ja, det er så imponerende! Og du kan tro vi nyder. Kh J
@ Sandra – yes! Det er så svært. men det er bare svært at præstere flere steder samtidig, og det er jo det evige problem. Jeg er ved at genlæse Sheryl Sandbergs bog, og jeg synes faktisk at hun har nogle af svarerne…
öMarina – så interessant omkring ensomhed. Og så sejt at du holder fanen højt!
KH
J
Tak for indlægget. Der skal nemlig sættes fokus på, hvorfor flere kvinder ikke tør satse på en forskerkarrierer.
Jo, det er hårdt at kombinere forskerkarrierer og rollen som mor, men ikke umuligt. Der er mange barrierer i karrierlivet som kvinde, der er heldigvis fokus på det. Det er heldigvis blevet bedre de godt 10 år, jeg har været i “systemet”, men de er der sgu stadigvæk. Bare kig på, hvem der lander de store eliteforskerpriser.
Man skal som mor OG forsker turde skille sig ud fra mængden erkende, at man IKKE er som de fleste andre mødre nede i ungernes institution. Det at være Den Grimme Ælling både hjemme og på arbejde kræver en stærk kvinde og en partner, der bakker hende op. Du kender det selv som selvstændig.
Jeg ville ikke bytte mit unijob med undervisning og forskning for et andet.
Kære Tidligere Vinder af FWIS – ja, det er man nødt til at turde, og tænk at vi er der, hvor det ikke bare handler om talenter og visioner, men også om mod. Tusind tak for din kommentar, og ja, jeg kender det SÅ godt. KH J