Det har været en weekend, der har handlet om børn, sol og forår. Og den har været god! Lørdag var vi til den smukkeste barnedåb, med fine taler, sang, og søde mennesker. Sådan en dejlig dag, den første rigtigt varme forårsdag, hvor strømper i skoene var overflødige, og hvor man faktisk begynder at kunne forestille sig, at det en dag igen bliver sommer.
Søndag morgen stod jeg foran kolonihaven og ventede på at blive hentet af en taxa. Sammen med Camilla Kjems var jeg nemlig i Go Morgen Dk, for at tale om dette (grænseoverskridende, nervepirrende, blufærdighedstrodsende og ikke retoucherede) projekt, som jeg simpelthen er så stolt af at være med i. Jeg kommer til at fortælle mere om det her på bloggen, og også vise mine billeder. Men mens jeg stod der og ventede, søndag morgen, var skyggerne lange og solsorten sang. Da jeg kom tilbage til koloen, var det til børn, havearbejde og kaffe, og altså: Alt det bedste fra foråret.
Det lyder som en rigtigt spændende projekt – og meget modigt gjort, selv hvis jeg skulle være så heldig at se ud som dig, så havde jeg ikke tuerede gøre det.
Du er satme alt for sød Camilla. Jeg ved ikke hvad det er vi ser i spejlene hjemme hos os selv, men jeg kan sgu godt blive helt forskrækket, når jeg hører hvad andre kvinder ser. De smukkeste veninder, har stadig noget at være kede af. Det samme har jeg. Det er virkeligt ikke godt for os. KH J
Kære Julia.
Det er dæleme (er det overhovedet et ord?;0)) så modigt og skønt at I dejlige damer stiller op! – og nej det er ikke godt for nogen, at der “altid” er noget at være ked. Bare “vi” dog var bedre til at se og mærke alt det vi er/kan være glade for – og hvor det dog nemmere sagt end gjort;0)
God dag jer alle; tykke og tynde, faste og bløde, korte og lange!
Knus Jannie
Godt gået, Julia, du ser godt ud og har en fed udstråling.Jeg synes det er uhyggeligt at vi er så fokuseret på det perfekte hos os selv og andre. Jeg kan mærke, at jeg langt om længe, i en alder af 58, nu siger pyt! De fleste ser mig med tøj på, og der synes jeg, at jeg smilende og glad ser godt ud, så det fokuserer jeg på, at være glad og have lyst til at smile til andre 😉 Dem, der ser mig uden tøj, er dem, der kender mig godt eller også er det på en strand, hvor jeg er en blandt mange, så de må bare finde sig i, at dellerne falder blødt ud over bikinikanten og at lår og arme tager sig en cha-cha-cha, når jeg går 🙂
Du er satme sej Julia, hatten af for dig og alle de andre ultra modige kvinder.
Håber virkelig det rykker ved noget for de helt unge kvinder, der virker ekstremt pressede mht udseende. Det er jo sygeligt så store krav de stiller til eget udseende.
Jeg ELSKER den kampagne – blev nærmest helt rørt over at høre jeg fortælle om den i Go’ morgen. Det er sådan en befriende tanke at prøve at tænke kampagnen helt til en 100% succesfuld ende.
Jeg må juble med i koret af af kampagnen. Og I ser jo netop stadig skønne ud – bare lidt mere almindelige. Stor respekt til dig, Julia !!
Jeg var i et wellness og spa center i onsdags til en polterabend, med 9 kvinder,hvoraf jeg kun kendte bruden i forvejen. Jeg var i forvejen noget nervøs – jeg vejer for meget og min mave er aldrig blevet sig selv efter to graviditeter. Men det var så fedt – for alle de andre så ca ud på samme måde (vi er jo mødre). Og mens jeg gik rundt i dette wellnesscenter og så kroppe i alle aldre og størrelser og forfatninger, så tænkte jeg, hvor smukke vi er og hvor stor forskellighed, der er – og hvor sjældent man egentlig møder denne forskellighed. Der var meget sjov og spas og inderlig snak den aften.
Når jeg mødes med polterabenddamerne til brylluppet, så er jeg hældt ned i mit shapeunderwear og har min lækreste kjole på og er dullet tilsvarende op – og det skal der også være plads til. Men jeg tænker, at det giver en rigtig god stemning fra starten, at vi har gået rundt i badedragt sammen!! 🙂
Du er så SEJ! Og hvor er det en super kampagne og vigtigt fokus. You rock!
Hvor er det bare den fineste og stærkeste kampagne! Sådan! Og hvor er I kvinder bare skidesmukke. Du gør det godt, Julia!
1000 TAK fordi I har taget så godt imod den! Det har faktisk været mere end almindeligt grænseoverskridende, men jeg tror sgu ikke der er noget der kan gøre så stor en forskel, som når vi støtter hinanden i at stå ved. TAK for jer,
KH
J