Barbie, Glimmer & Drengelege

Dagen i dag har budt på den fineste og hyggeligste påskefrokost med svigerfamilien. Vi var rigtigt mange og rigtigt mange børn. 11 børn i alderen 2 til 9. De eneste drenge var Elias og Sofus. Elias leger gerne med piger (tænk at man er nødt til at skrive det), og vil gerne lege alt, bare der ligesom er en historie han kan være med på at folde ud.  Med andre ord: Elias kan lege uden sværd etc. Da vi kørte hjem spurgte Elias, hvordan det kunne være at der er kommet “sådan et mellemrum mellem drenge og piger”?. Da vi fik ham til at uddybe hvad han mente forklarede han at “pigelege” er meget anderledes end drengelege. At de to piger gerne ville lege med nogle spil på iphone, hvor man skal lægge neglelak, mens han gerne ville bygge noget.

Og nu ved jeg godt at rollespil er gode og sunde, og at Barbie ikke har slået feminismen ihjel, men alligevel… Det er sgu da underligt at vi som samfund, kultur og forældre er med på at pigers univers handler om at se ud (når de er ni), og drenges handler om at bygge (når de er syv)? De to halvkusiner er store, dejlige og kloge piger, og neglelak-legen var ikke den eneste, de legede. Skole-leg var en anden, og de to piger kan også klatre i træer. Jeg er sikker på at de kan navigere i det hele, så det er sådan set ikke det. Da jeg var barn ønskede jeg mig en sminkedukke, og Barbie og det hele, og jeg er jo heller ikke død af et drys glimmer, men når Elias oplever at der er så stor en forskel, begynder det at blive værd at tænke over, synes jeg.

Jeg ved INTET om at have piger, og jeg ved på ingen måde meget om at have drenge, men jeg tænker at vi vel skal støtte begge køn i at det er federe at kunne end at se ud?

9 kommentarer

  1. Oh yes, dét tænker jeg også rigtig meget over lige for tiden, og i og med mit arbejde er at sælge ting til børn, tænker jeg meget over hvordan vi fx opdeler og kategoriserer legetøj og tøj på vores webshop osv. Det er både spændende, bekymrende og udfordrende, når man først begynder at dykke ned i alt sådan noget kønskodning og børneopdragelse.

  2. Ej hvor er det fint observeret af Elias 🙂 Og han har jo ret… Her i år 2015 er der stadig meget traditionelle pige og drenge lege. Og hånden på hjertet, så har mine drenge også kun biler, sværd, actionhelte osv. Min ældste har dog altid haft en forkærlighed for et af mine gamle dukkehuse hjemme hos min mor, så der er håb endnu 😉

  3. Kære Julia. Sejt at den bette gut reflekterer ; 0) Æblet falder ikke langt fra stammen. .. Hvor er jeg enig med dig – og hvor er det frusterende, at være mor til en teenage-pige, som i den grad går op i at se ud. Jeg er selv meget pædagog-agtig ; 0) – og fik en gang til en skole-hjem samtale, at vide at hun trænger til balance og at hun derfor går så højt op i at “se ud” ;0) Nå, jeg håber på at det finder et mere roligt leje – en gang…. Knus Jannie

  4. Jeg har to piger som heldigvis leger med både drenge og piger. Og jeg oplever ofte at legen blir mere ligeværdig og bare mere sjov når begge køn er med. Måske er vi bare uheldig med den pigegruppe der lige nu er i børnehaven, men jeg synes piger har en tendens til at være kontrollerende i udpræget grad.

  5. Nu har jeg en pige på 8, og en dreng på 5, og ja, der er forskel på de to. Både i deres personlighed, og i deres lege. Men hvor er der mange broer. Når de leger med modelervoks, hjælper med at bage/lave müsli/lave mad, leger med lego, hygger med oplæsningsbøger, ser de samme Pingvinerne fra Madagaskar tegnefilm, begge holder med Citybois i X-faktor og alt muligt andet.
    Samtidig har den store sit eget univers med Topmodel tegninger og Barbie film, og den lille har sit Spiderman kostume og sine sværd.
    Jeg synes, at de holder balancen nogenlunde, men jeg frygter, at den ryger. For jeg kan se i skolen og børnehaven, at drengenes til tider ret voldelige lege kan være rimeligt ekstreme, og pigernes “se ud” fokusering kan være nærmest sygelig. Jeg ved faktisk ikke, hvem der taber mest – for det er tydeligt, at ingen af forholdene er sunde for nogen.

  6. Her har vi en af hver med kun halvandet år imellem og vi snakker tit om hvor markant deres forskelle er og det er skræmmende så meget en 5 pige kan gå op i sit useende især med kontrasten til storebror på 6 der kunne tage en sæk på og være ligeglad med det 🙂 men samtidig oplever vi også at de er vildt gode til at deltage i hinandens lege. Lillesøster har ingen problemer i at lege vilde piratlege og storebror vil gerne lege med både dukker (han har endda sin egen Rubens barn dukke) og køkkenlege. Han står dog af når det gælder sminkehovedet og Rapunzel 😉 Jeg tænker det er sundt at de har hinanden og kan lege på tværs, og begge har de også venner af begge køn i hhv skole og børnehave, selvom de tydeligt vælger eget køn som bedsteven. Vi er ikke bange for forskellene, for vi bliver aldrig ens og det må vi heller ikke blive, men jeg er ikke glad for tendensen med at “se ud”, men med en mor der selv går op i både tøj, hår, make-up og især neglelak 😉 ja så kan det jo være svært at forhindre at datteren også går den vej 🙂

  7. Det kan jeg også nikke genkendende til. Jeg har en datter på 5 og en dreng på 2. Min datter har dyrket alt, hvad der har med kjoler, kroner og farven lyserød at gøre siden hun var 3 år. Og hun får lov. Heldigvis leger hun også rigtig meget med drengene og får lidt modstand og input fra den verden. Men når hun til stadighed kommer og spørger, om jeg synes hun er smuk (iført prinsessekjole, plastiksmykker og krone) og jeg siger ubetinget ja, så spørger hun også altid om det er fx pga smykkerne, at jeg synes hun er smuk. Og så siger jeg altid nej, det er fordi hun er smuk i sig selv. Alt det andet kan ikke gøre hende meget smukkere. Jeg prøver altid at tilføje, at jeg kan lide hende som hun er – og ja, det er vigtig at kunne , men jeg tror vi kan langt mere, når vi er “gode” til at være. Være dem vi er.

  8. Kære Alle – jeg lærer SÅ meget af jeres kommentarer. Det med at have døtre er så fjernt for mig, men ja, hvis jeg havde en datter ville hun jo nok enten blive dyppet i glimmer og rullet i lak, eller nægte at have noget med den slags at gøre. Men jeg tror at vi er nødt til at fintune vores opmærksomhed på ikke meget tidligt at fremelske kønsidentiteter der lukker for selv at definere hvem man er, når man bliver voksen. At holde fast i at man er barn også; ikke kun dreng eller pige.
    Kærligst
    J

  9. Jeg har både en dreng og en pige og deres primære lege er ren kliche: Biler og prinsesse. Jeg har ingen og har aldrig haft indflydelse på hvilke lege de vælger. Er der nogen der har det? Jeg har intet problem med det de leger, men jeg har et problem med at det altid er pigelege og pigeuniverser der nedgøres. Som fx i dit indlæg, Julia. Med al respekt, hvad er der galt med min 4 årige piges “være smuk” leg? Hvorfor er den forkert? Hvis hun har det skønt, har jeg det skønt og jeg forstår simpelthen ikke at det er et problem. Hun er supersej og skøn og det er en indre drift i hende at lege prinsesse\være smuk-leg og sådan er det. Intet kan ændre på det, det eneste vi kan er at få hende til at skamme sig over det og prøve i den bedste vilje at få hende til at lege noget andet. Men nej jeg vil sgu ej! Hun har RET til at lege lige præcis det der passer hende. I fred for velmenende voksne kvinder.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.