Godmorgen og glædelig fredag derude. Jeg er i Paris. På en meget kort arbejdstur, hvor jeg har interviewet en ganske særlig mand, nemlig Christophe Robin, som er trendforsker – og kalder sig selv for kunsthåndværker – indenfor noget så ganske konkret som hårfarve. Han er manden bag tonerne i hjemmehårfarveserier som Prodigy og Exellence og en del andre serier, og har så meget fingeren på pulsen, at man bliver blæst væk.
Jeg stod meget, meget tidligt op i går, og om ikke så mange timer, vender jeg snuden hjem igen til ungerne. I går handlede om at få interviewet i hus, og om at komme fra A til B, og ovenikøbet i styrtende regnvejr, så endnu en gang er jeg i en af verdens smukkeste byer, uden rigtigt at have fået taget billeder.
Christophe Robin arbejder fra sin salon, som de sidste 12 år har ligget i en suite i et 5-stjernet luksushotel midt i Paris. Her har han fire stole, og stjernerne står tydeligvis i kø for at få ham og hans team til at udvikle den helt perfekte hårfarve til netop dem. Jeg skal aflevere alle hans tips til Femina som del af en større artikel, men når den findes, er jeg sikker på, jeg også gerne må bringe dem her i dette lille bitte lukkede forum (!). Og inden jeg skulle interviewe ham, nåede jeg at sidde i lobbyen og få en halv kop helt fantastisk kaffe til den nette pris af af 14€. Christophe Robin har et team af frisører og farveeksperter, som han ikke bare arbejder tæt sammen med, men som han holder meget af. De fleste af dem er kvinder. Og kvinder får børn. Det er bare det i Paris – og i Frankrig – at man ikke har børnehaver og vuggestuer som vi har dem, og slet ikke til den pris som vi betaler. Desuden er det mere end almindeligt svært at finde en plads til sit barn, så kvinder er ofte nødt til at stoppe med at arbejde. Det gjorde Christophe noget ved: Han hyrede en Nanny og indrettede en vuggestue i sin lejlighed, så hans dygtige kollegaer havde mulighed for at komme tilbage til arbejde. Hvor der er en vilje, er der en vej, og anvendt feminisme holder max.
Her er han og jeg, og hans fantastiske salon i suiten på luksushotellets første sal:
Kære Julia.
Får nærmest spænding/oplevelser/indtryk nok i mit liv, bare ved at læse din blog ;o) Dit liv er så anderledes end mit – jeg elsker mit eget liv og hverdag og elsker at læse om dit ;o)
Det med den “gode” pris på kaffe, minder mig om, da mine forældre var i Paris. Mine forældre er mildest talt ikke gode til engelsk og da min far fik prisen for to kopper kaffe, var han overbevist om, at den unge mand måtte tro, at han havde bestilt to kander kaffe – og ikke to kopper;o)
God weekend og smil fra en som nu vil holde påskeferie….
Hurra for Christophe Robin for det tiltag!
Flere af den slags 🙂
Nemlig Kristina! Flere af hans slags! Kh J
Kære Jannie – ja, det er tosset ind i mellem. Og fyldt med store og små oplevelser. Jeg kan også mærke at det nogen gange næsten går for stærkt, og netop derfor glæder jeg mig til at male kolonihave her i påsken og bare være lidt stille.
Kærligst
J