Her står Melissa Burton. Hun er amerikaner, bosat i England, og seriel iværksætter. Hun er i begyndelsen af 30-erne, og hun kan noget med penge, ledelse og innovation, og så er hun ikke bange for at tænke højt og tænke stort. Hun har skabt formuer ved at arbejde helt ekstremt hårdt og ved at tro på at alt kan lade sig gøre, men mest af alt har hun skabt arbejdspladser, og et liv, hun tydeligvis nyder. Hun står op klokken 0330 hver dag. Så løber hun en time, og så tager hun på arbejde. Hun er på sit kontor som den første, og hendes dag slutter typisk klokken 22. Hun brokker sig ikke. Hun synes det er alt for fedt. Hun har en kæreste, mange gode venner, en stor familie og en fuldkommen fantastisk energi.
Hun rejser lige nu verden rundt og introducerer en opfindelse hun satte i gang for 27 måneder siden (det er sådan hun selv siger det – hun tæller tydeligvis ikke år…), og som allerede er en enorm succes. Hun har nemlig skabt glutenfri, vegetabilske, gelatinefri, veganer-certificerede vingummier, som smager himmelsk. De er fri for alt det man kan være nervøs for, inklusive kunstige farvestoffer, og fås på det danske marked lige nu i tre varianter. De hedder Goody Good Stuff og kan allerede købes i 7/11.
Jeg mødte hende i sidste uge, da hun var i Danmark. Hun introducerede slikket og sig selv for den danske presse og bloggere, og senere for indkøbere til danske supermarkeder. Jeg var med som oplægsholder om trends ved et af arrangementerne, og som interviewer / ordstyrer ved begge.
Når vi ind i mellem går rundt i vores egen lille boble og ikke synes vi kan gøre en forskel, eller når man synes det hele er lidt tungt, så er kvinder som Melissa en påmindelse om at vi faktisk godt kan – og at det ind i mellem er en god idé at give sig selv lov til at blive inspireret og til at få slået benene væk under sig af vovemod, stil og gode ideer. Det behøver ikke være leverpostej det hele. Noget af det kan sagtens være vingummi og tårnhøje hæle.
Hun er super sej:-)
Har fulgt hendes karriere et stykke tid…..
Hej Tina – jeg kendte mærkeligt nok ikke til hende, men er simpelthen så imponeret. KH J
Det ser lækkert ud – og hvilken sej kvinde. Endnu en føjet til forbillede-listen!
Hun lyder supersej. Jeg må lige høre hvor din ternede kjole og støvlerne er fra :)?
Kære Stine – hun ER virkelig cool. Kjolen er den her: http://www.stories.com/gb/Ready-to-wear/Dresses/Silk-Blend_Dress/582938-4449364.1
Støvlerne er dem her http://billibi.com/billi-bi-1001141
Kære Louise; sådan en liste er nemlig god at have. Kh J
Fantastisk! Tak for det
Wow, imponerende. Skal da lige se om jeg kan finde det slik næste gang jeg kommer en 7/11. Tak for tippet og inspirationen:-)