Skal Vi Spille Ludo? Om Opdragelse, Rammer Og Drenge, Der Taber

Klokken fire i morges, vågnede Sofus. Han var ikke døsig, han var ikke træt, han ville ikke ligge under en varm dyne og slappe lidt af, han ville faktisk ikke andet end at stå op. Og spille ludo! LUDO? Jeg prøvede med netflix, jeg prøvede at vise ham at de sov på ramasjang, jeg prøvede at lægge mig under en dyne og tage diskussionen mens han kørte rundt på gulvet med biler, og mens han syntes det var virkeligt anstrengende at det var så mørkt.

Men intet hjalp rigtigt.

For Sofus ville spille ludo.

Mine børn sover ikke meget, men klokken fire er bare sådan cirka midt om natten, og det går ikke, og JEG vil IKKE spille ludo om natten. Heller ikke poker. Jeg spiller ikke spil om natten. Men Sofus ville, og hans vilje er som en naturkraft, som vælter ud af ham, og bare skal tromles igennem. Nogle gange tænker jeg om vi er for skrappe, for hårde, har for mange grænser og regler. Flere af Elias venner synes jeg er den skrappeste mor, de nogensinde har mødt. Og jeg er nok rimelig fast i grænserne – jeg gider ikke pylre, jeg synes børn der piber er er så grænseløst ucharmerende at jeg ikke har ord for det, men når ungerne er kede af det, trætte, søgende, triste eller har brug for mig på anden vis er formen naturligvis en anden. Men i morges, i morges var det viljernes kamp. Som jeg tabte.

Sofus har brug for en mur af vilje ind i mellem. Fordi han selv har den. Og klokken fire om morgenen er jeg ikke i stand til at mønstre et fingerbøl af konsekvens eller opdragelse. Jeg KAN simpelthen ikke. Så Sofus fik sin vilje. Klokken 630 sad vi fire mand høj om et spil ludo, og det var så hyggeligt. Også selvom Sofus naturligvis ikke fulgte reglerne.

(Hvis du har tid, så læs dette indspark i debatten om hvordan vi ikke opdrager nok på vores drengebørn. Hvordan vi bygger små tabere, fordi vi ikke tager kampene. Uhyggeligt.)

10 kommentarer

  1. Ha ha ha en gang imellem må man altså gi’ op:) Lyder alligevel ret hyggeligt med Ludo:) Min mor og svigermor synes vi er meget strikse, vores venner og søskende synes vi er vildt strikse. Vi synes ikke selv vi er men måske er vi når vi sammenlignes med andre. Her er det os der bestemmer, man sidder ved bordet ikke på det, man bander ikke, man høre efter, man rydder op og meget mere. Vores unger kan da sagtens være slemme men så er det herhjemme de prøver grænser heldigvis og det skal de da ha’ lov til:) Vi var til skole/hjemsamtaler i går. Det er sååååååå dejligt (stop med at læse nu, hvis du ikke kan lide pral) at få af vide ens børn er meget meget dygtige, fremme i skoen, gode kammerater og elsker skolen. ALLE lærerne roste dem til skyerne:) Noget må vi jo så gøre rigtigt og stolte var vi da vi kørte hjem;)

  2. Jeg kan SÅ godt lide pral @Mette! TILLYKKE med de fine samtaler! Det bliver man jo så stolt af.

    @Susanne – ja, jeg tror den varmer ham resten af dagen…
    KH
    J

  3. jeg er skrap, men jeg har også 4 drenge og en pige hun giver mig grå hår i hovedet …
    jeg synes mine drenge er nemmere at opdrage, men min ene pige er skrap ..
    læste den antikkel du henviser til .. jeg ved ikke om den har helt ret, for jeg har en drenge på 27 år der klare sig selv og han hjælper gerne ,hvis jeg spøger og så har jeg en på 18 der går i 3 G og klare det fint han bor hjemme og hjælper til, hvis jeg spøger .. så har jeg en til på 18 år der er lidt vanskelig, han er autist, så livet er svært for ham sommetider, men han hjælper til, hvis jeg spøger … men min datter på 12 år er en finke “hun hiver tænder ud og er tung at danse med” ikke bogstavligtalt bare noget jeg siger for det føles sådan… og min søn på 10 år gør hvad jeg siger uden vrøvl 🙂 og jeg er også blevet vækket kl 4 om natter ved at få et puslespil lige i hoved for nu skulle vi ligge puslespil .. jeg sagde pænt nej og puttede sønnen igen 🙂 men sommetider kan det være dejligt at spille ludo kl lort om morgen 🙂

  4. Puha, det var tidligt! Vores lillebror har også en stædighed så stor, og vi har jævnligt diskussioner om hvorvidt det er nat eller ej, midt om natten vel og mærke.

    Vi er i samme båd som dig, og mange andre kan jeg se 🙂 Vi er skrappe, og holder meget på at det er os, de voksne der bestemmer. Basta. Det betyder ikke, at vi ikke lytter og (måske) ændre mening, men det er os der bestemmer.

  5. Kære Finurligt – jeg tror det er det der må være pointen; at man godt kan overbevises, men at man i sidste ende bestemmer.

    Kære Mette Dunn – TAK for dejligt link; jeg kaster mig over det med det samme.

    Kære Helle – som jeg vist har skrevet før; jeg aner ikke hvordan du gør det! Du er simpelthen for vild! Interessant det med, at det er din datter der er udfordringen – det slår mig så uendeligt lidt jeg ved om pigebørn…

    Kære Birgitte B – vi skal da bare være SÅ stolte – i hvert fald af ikke at være konfliktsky!

    Kærligst
    J

  6. Jeg sidder og smiler skævt. Selv om det har været en surrealistisk nat, er billedet af en familie om spillebordet klokken hysterisk halv syv ret komisk….
    Må I få mange stjernestunder omkring brætspillene, også på menneskelige tidspunkter 🙂

  7. Ak ja. Jeg er også en af “De skrappe mødre”, og jeg har også en yngstemand som er autonom og med en vilje af stål, men han er lige et par år ældre, og jeg sover med ørepropper, hvis det skal være, meeeen ind imellem er det ligesom heller ikke nok 😮

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.