Om Udlængsel & Arbejde (Og Om Hvorfor Mode Bliver Ved Med At Trække i Mig)

IMG_1235

Som jeg skrev om tidligere i dag, er Valentine Gauthiers kollektion for VILA i butikkerne på lørdag. Den er slet og ret fantastisk. Jeg var så heldig at være med på pressestrategien for lanceringen af kollektionen, og derfor også en del i Paris i foråret. Ovenfor ser du Valentine til højre sammen med designer på VILA Ida Chalmer til venstre. De er ved at få taget pressefotos i gaderne i Marais-kvarteret, kun få skridt fra Valentines butik. Det var en solskinsdag med en tætpakket agenda, som heldigvis førte os rundt i den smukkeste by.

Jeg er meget heldig og privilegeret når mit arbejde ind i mellem fører mig rundt i verden. Jeg elsker det virkeligt.  Jeg elsker også mode. Jeg elsker den måde tendenser opstår, ruller og ender hjemme i skabet hos os, som den mest naturlige ting i verden. Og så kan mode hjælpe os til at se os selv i et andet lys, og dét holder aldrig op med at fascinere mig. Denne sæson har jeg mest været på dansk jord, så udlængslen hiver lidt i mig. Så derfor denne undskyldning for at vise billeder fra forår i Paris.

Hvor caféer ser sådan ud:

IMG_1205

Og er fyldt med bøger.

IMG_1206

Hvor frokost kan hapses sådan her:

IMG_1255

Hvor fortorvsrestauranter inviterer til at sidde tæt:

IMG_1289

Hvor mænd slæber afsted med shoppingposer for rige damer,

IMG_1332

Hvor man selv kan føle sig rig, bare ved at stå der i solen

IMG_1362

Og dér hvor de smukkeste træer i de fineste små parker, blomstrer i marts.

IMG_1374

4 kommentarer

  1. Dejlige billeder fra en fantastisk by:-)
    Jeg tænker også tit over, hvorfor mode bliver ved med at fascinerer, selv om man ikke længere er en vårhare….???? Men du har givet svaret.
    Det er oplevelserne, mens man kigger op moden, lever med moden og nyder livet…..

  2. Ellers kan efterår i Budapest anbefales. Har aldrig været her før. Så det er et privilegium at få lov at være rejseledsager for min søde 2.g klasse. Det er ikke ufortjent, at byen kaldes østeuropas Paris. 😉 Er ved at få stillet min udlængsel, så nu glæder jeg mig til at komme hjem til efteråret derhjemme og mand og børn. 🙂

  3. Kære Bitten; ej hvor spændende! Og tænk hvor sej du er, at du kan nyde sådan en rejse. Man er heldig med en lærer som dig. Kom godt hjem! Og tak for tip!

    Kære Susanne, ja, altså helt ærligt – SÅ vidunderligt!

    Kære Tina, ja, der er også noget sanseligt i det, ikke? At røre og mærke og pakke sig ind…
    Kærligst J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *