Dette efterår er der blonder alle vegne. Måske fordi vi trænger til at være feminine igen, efter de mange år i tunika-agtige sorte gevanter, eller måske fordi der er en generel god stemning omkring økonomien, så vi igen får lyst til at købe ting, der strengt taget ikke er verdens mest fornuftige investering? Eller måske ganske simpelthen fordi en blondekant er den fineste kant, man næsten kan komme i tanke om.
Denne top fra Gustav har allerede vist sig at være en af de bedste investeringer jeg længe har gjort. (Jeg har for eksempel flashet den her.) Den kan bruges for sig selv, men også bruges som man ville bruge en langærmet top under noget andet. Jeg har den på i dag under min fine leopardplettede kjole fra Rosemunde. Kjolen er i tyk, fed silkesatin med en smule elastik i taljen. Den er gennemknappet og har lange ærmer, som jeg har rullet op her. Jeg synes simpelthen vi er begavede med spændende , interessante og brugbare designhuse herhjemme i Danmark, og Rosemunde er helt klar et af dem, jeg har glemt at have øjne på alt for længe.
Og nårh ja – et er endnu en ting, jeg elsker ved at det er mandag, og ved at være på arbejde: At man gør sig umage. At man klæder sig pænt på.
Hvor er den blondebluse bare fin! Må jeg være fræk at spørge, hvilken str. du har valgt?
Det kan du tro, Susanne, min er i small. Men ring til Gustav, så kan de hjælpe dig med at finde den rigtige, også i den rigtige størrelse. KH J
Hej Julia!
Det er altså simpelthen for mærkeligt, men der begynder at være list størrelses-stalker over mig… Det var nemlig også mig, der for nogle uger siden spurgte til str. på noget, hvor din model hed M eller 38 – og dem jeg kunne finde på nettet hed det modsatte… Altså hvis du havde tallet, kunne jeg kun finde bogstavet.
Det samme sker nu igen med denne bluse fra Gustav…;-) Jeg kan finde den i tal – hvis det altså er denne her: http://www.serafine.dk/shop/gustav-essential-lace-16486p.html
Bedste str.-hilsner fra
Susanne
Hej igen, det er mig, der synes det er et fedt, og sådan er det naturligvis ikke. Så altså: der står 36 i nakken på min. De er lidt store i størrelserne. KH J
Og jeg som trodde du hadde hel-tattoverede ermer!!!!!
Jeg er ikke så fan av blonder, men din kjole i silkesateng er bare nyyyydelig!
Supergodt skrevet – at man skal gøre sig umage:-) Det skal man faktisk altid og hver dag. Det skylder man sig selv og egentlig også de, som man møder på sin vej, ikke?
Det er lige før man som barslende får lyst til at tage ind på kontoret – alene for at flashe sit pæne tøj 🙂