Om At Være Lillebror

foto-23

Sofus vil være langhåret ligesom sin storebror, Elias. Sofus vil cykle ligesom Elias. Sofus vil have hættetrøje på ligesom Elias. Halvdelen af sine interesser, sine ting og sit udsyn har Sofus arvet af Elias. Det kræver sit lille menneske stadig at være helt sig selv, under så kraftig påvirkning af sit idol. Det kræver også at Johan og mig, at vi hele tiden er opmærksomme på, at Sofus er sig selv; at vi husker at observere hans interesser på samme nære måde, som vi hele tiden har gjort med og for Elias. Heldigvis kan man ikke være i tvivl, om at Sofus er Sofus; og da slet ikke når han i dag fortæller at han gerne vil kaldes “Blå Ninja Forsby”, fremfor Sofus.

Nu ligger Sofus ved siden at mig i sofaen. Feber, ondt i maven og slatten. Men han er stadig en ninja siger han, og også at han vil cykle “Ligesom storebror” i morgen.

foto-24

foto-22

8 kommentarer

  1. Det er måske lidt anderledes, når den store er en pige, og den lille er en dreng, som det er herhjemme. Men Karl vil alligevel gøre de ting, som Johanne kan – og frustrationen er stor, når det ikke lykkes.
    Blå Ninja Forsby – for fedt navn.
    Lige i dag hvor alting er meget meget anti-ninja, og man føler sig meget lidt sej, så kunne man måske overveje selv at skifte.

    Blå Ninja – det er sgu’ cool!

    God bedring til Ninjaen. 🙂

  2. Ja, det er så sjovt og sødt, at de små efterligner de store – og tænk, det fortsætter i mange, mange år endnu:-) Mine voksne døtre ser stdig lidt op til de ældste….

  3. Jeg kender det godt som lillesøster til en 6 år ældre bror. Min bror var god til alting. Han tegnede rigtig godt. Han dyrkede sport. Heldigvis var min far selv lillebror, så han var god til at påskønne mine talenter, som så kunne bestå i at rejse sig op som 4-årig til min storebrors fødselsdag og meddele de måbende familiemedlemmer: Jeg går over og leger med Kia. Jeg kommer hjem når Sørens gæster er gået.

  4. Han døde for 5 år siden og jeg kunne først sørge, da det gik op for mig, at jeg manglede ham at slås med.

  5. I copy….fuldstændig dine tanker om lille og stor i søskenderelationer. Synes det er ultra sårbart med en lillesøster, der jævnligt skal opfordres til at være sig selv og über cool, når hun bare er det. Bevidsthed om barnets udfordring er et godt udgangspunkt.

  6. Kære Alle,

    Tusind tak for jeres kommentarer – det er edderrøvme svært ind i mellem det der forældreskab. Og Randi, jeg forstår godt hvad du mener. Det er som om der mangler et trappetrin i mørket, når nogen er forsvundet ud af ens liv. Kærligst J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *