Om At Stå Sammen

IMG_5326

Jeg kender flere, der har haft brystkræft. Endnu flere, der har været bange for det, og jeg kender kvinder lige nu, der kæmper deres livs kamp mod den form for cancer. Oktober er brystcancer-måneden, og den måned, hvor vi i særlig grad har mulighed for at kæmpe for andre kvinder, deres helbred og deres muligheder. Brystcancer er et af de bedste eksempler på at indsats hjælper, at det rent faktisk virker at stå sammen, at finde og skabe ressourcerne til at handle.

Kampagnen Støt Brysterne er en årlig tilbagevendende begivenhed, og en der kræver vores fælles fokus. Vi er mange, hvis liv er eller bliver berørt af en eller anden form for cancer: Jeg har mistet tre kvinder i mit liv til cancer: Min mor, Min farmor, og i sidste uge min moster. Brystcancer rammer kvinder alle steder i livet og alle steder i samfundet. Hvis du vil støtte kampen mod brystcancer, så er dette fine lille armbånd en begyndelse. Det koster 40 kr og kan købe over hele landet, blandt andet i COOPs butikker, JYSK, på apoteker og i Bahne.

3 kommentarer

  1. Altid godt at huske på. Lige en refleksion over sproget, når vi taler om kræft: Jeg læste på et tidspunkt et indlæg af en kræft ramt kvinde, der skrev om det hermed at ‘kæmpe en kamp mod kræften’. At hun ikke ville se det som en kamp hun havde magten til at vinde eller tabe. At vi med det sprogbrug tildeler kræftsyge et ansvar, der ikke er deres. Hvis man dør kæmpede man så ikke nok? Jeg har selv sendt kampretorikken uden for døren efter den artikel.

  2. Har allerede købt det og kan kun støtte din opfordring, da jeg også har haft brystkræft tæt inde på livet og derfor har følt hvilke omkostninger det har for alle involverede:-)
    Rigtig god dag til dig og dine:-)

  3. Har også en veninde som har brystkræft – og den har spredt sig. Det er ubærligt og dog skal bære angsten hver dag.
    Jeg har også tænkt over det med kampen…’hun tabte kampen mod kræften’, som om at hvis bare man spiste nok grønt, motionerede som en gal og gik til psykolog hver morgen, så vandt man! Sådan er det desværre ikke.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *